New Zealands højdepunkter med kør-selv på Sydøen
Oplev storbyen Auckland samt geotermisk aktivitet og maorikultur i Rotorua på Nordøen, efterfulgt af et roadtrip gennem Sydøens spektakulære natur med bl.a. Mt Cook og Franz Josef-gletsjeren.
Tag med på en fantastisk rejse til den anden side af kloden og oplev nogle af New Zealands mest ikoniske naturvidundere og kulturelle højdepunkter. På Nordøen sørger vi for transporten, mens du på Sydøen selv er chauffør og har friheden til at vælge tempo, rute og pauser – en rejseform, der giver dig stor fleksibilitet og mulighed for at fordybe dig i det unikke landskab.
Rejsen begynder i Auckland på Nordøen, landets livlige metropol, omgivet af vand og vulkaner. Herfra bevæger du dig ind i landet til det fortryllende Hobbiton, hvor kulisserne fra Ringenes Herre venter som en eventyrlig tidslomme. I Rotorua oplever du stor geotermisk aktivitet med boblende mudderpøle, varme kilder og autentisk maorikultur.
Fra Nordøen flyver du til Christchurch på Sydøen, hvor dit kør selv-delen af dit eventyr begynder.
Christchurch byder på grønne parker og engelsk charme, og herfra fortsætter rejsen i dit eget tempo gennem dramatiske bjerglandskaber og frodige dale. Du kører til Aoraki/Mt Cook Nationalpark, hvor New Zealands højeste bjerg rejser sig mod himlen, og fortsætter til charmerende Queenstown, der er omgivet af spejlblanke søer og bjergkæden The Remarkables. Herfra har du mulighed for at tage på en udflugt til den majestætiske fjord Milford Sound, hvor du sejler mellem lodrette klippevægge og brusende vandfald.
Ruten fører dig videre til Franz Josef, hvor du kan opleve den sjældne kombination af tempereret regnskov og gletsjere. Rejsen afrundes med en eventyrlig køretur tværs over øen gennem det betagende bjergpas Arthur’s Pass, inden du vender tilbage til Christchurch.
Børn under 12 år fra 22.595 kr.
Tillæg for enkeltværelse fra 11.595 kr.

Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.
Det er muligt at tilføje ekstra nætter i de forskellige byer i programmet, hvis I f.eks. ønsker flere dage på egen hånd. Kontakt vores rejsespecialister med jeres specifikke ønsker til rejsen.