TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideBroen over floden Kwai, Dødens Jernbane og Hellfire Pass

Broen over floden Kwai, Dødens Jernbane og Hellfire Pass


Kun tre timers kørsel fra Bangkok ligger den smukke provins Kanchanaburi med sin dystre fortid.

Du bliver hentet på hotellet tidlig morgen for at undgå den værste trafik ud af Bangkok. Herfra køres du direkte til Kanchanaburi og floden Kwai. Under Anden Verdenskrig blev her bygget en jernbane fra Thailand til Myanmar under umenneskelige forhold og uhyggelige lidelser. Det tog 18 måneder at bygge den 415 km lange jernbanestrækning, og i denne periode, 1942-1943, døde ca. 100.000 tvangsudskrevne asiatere og 12.500 allierede krigsfanger. Virkelighedens historie blev brugt i den berømte roman ”Broen over floden Kwai” af forfatteren Pierre Boulle og udødeliggjort i en filmatisering.

Ved ankomst til Kanchanaburi besøger du Broen over Kwai, som var et led i Dødens Jernbane. Broen stod færdig i 1943, men holdt ikke længe. Samme år opførtes derfor en ny, mere holdbar bro, denne blev dog senere ødelagt ved bombeangreb, men genopførtes efter krigen.

Dernæst skal du på en scenisk togtur på Dødens Jernbane i de historiske togvogne. Togturen foregår langs en strækning hævet over det smukke landskab og floden Kwai.

Herefter kan du nyde dagens frokost på en lokal restaurant.

Næste besøg er krigskirkegården i Kanchanaburi, hvor næsten 7.000 krigsfanger ligger begravet.

Til slut besøger du Hellfire Pass, der var et af de hårdeste og mest vanskelige steder på ruten at bygge jernbanen, da den gik gennem en klippegennemskæring. Arbejdet foregik i døgndrift, og om natten brugte man fakler til at oplyse området, hvilket gav passet sit navn. Du traver turen fra Hellfire Pass til Hintok Station. Det er meget specielt at gå her og nogle steder på ruten kan du endda opleve mindesmærker.

Sidst på eftermiddagen køres du tilbage til Bangkok, hvor du ankommer i løbet af aftenen.

Frokost er inkluderet i prisen.

Varighed: ca. 12 timer

Denne tur foregår kun med TourCompass’ egne gæster.

Vi anbefaler, at du booker turen i forbindelse med bestilling af rejsen.

Pris:
Pr. person fra:  1.395 kr.
Asien
Mira Lindholm

Mira er vores Asien-specialist og har over 8 års erfaring med rejser i Asien.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14