
Hotel Natura Patagonia ligger ved bredden af søen Todos los Santos omgivet af smuk uberørt natur.
Hotellet har 44 værelser, der alle har tv, værdiboks og centralvarme. Der er desuden gratis WIFI i lobby-området.
Hotellet har en egen restaurant og et lounge-område med en hyggelig terrasse.
Hotel Martin Gusinde har en central beliggenhed i den hyggelige, patagoniske by Puerto Natales. Her bor du kun få skridt fra byens hjerte med Plaza de Armas, den stemningsfulde havnepromenade med en malerisk udsigt og et stort udvalg af restauranter, caféer og butikker.
Hotellet har 28 lyse og moderne indrettede værelser. Alle værelser er udstyret med tv, wi-fi, telefon, værdiboks og radiator.
Hver morgen serveres en lækker morgenmadsbuffet i hotellets restaurant, så du kan få tanket energien godt op, inden dagens oplevelser venter. Når sulten melder sig senere på dagen, finder du et stort udvalg af restauranter i gåafstand fra hotellet, hvor du kan nyde alt fra lokale patagonske specialiteter til internationale retter.
Weskar Lodge er et charmerende, familieejet hotel med en enestående beliggenhed ud til Última Esperanza-fjorden i Puerto Natales. Hotellet er opført i lokalt lenga-træ og emmer af patagonsk hygge med varme træmøbler og -designdetaljer, store panoramavinduer og en afslappet, personlig atmosfære. De imponerende udsigter over fjorden og de omkringliggende bjerge skaber en helt særlig ro efter en dag fyldt med oplevelser.
Værelserne er lyst indrettede med fokus på at inkorporere træelementerne, så det hele passer naturligt ind i de patagonske omgivelser. Den smukke udsigt over Última Esperanza-fjorden er et af hotellets største plusser, og fra værelserne med udsigt kan du nyde det rolige vand og de dramatiske patagonske bjerge uden at forlade sengen. Alle værelser har desuden centralvarme, wi-fi, værdiboks og hårtørrer. Slå dig ned i den hyggelige pejsestue med en god bog og en kop varm kakao, mens du nyder den magiske udsigt over fjorden.
Hotellets restaurant, La Casona, ligger i hotellets oprindelige bygning og byder på en varm og hjemlig atmosfære med panoramaudsigt over fjorden. Her serveres retter inspireret af det patagonske køkken med fokus på lokale råvarer som magellansk lam og oksekød, friske grøntsager fra lokale producenter og hjemmebagt brød. Til maden kan du nyde et glas chilensk vin eller en lokal øl. Om morgenen serveres en indbydende morgenmadsbuffet med blandt andet friskbagt brød, frugt og andre lækre morgenmadsfavoritter, som giver dig en god start på dagen og energi til masser af oplevelser i naturen.
Når du vil ind til byen, kan du vælge at gå langs den naturskønne strandpromenade, hvor du ofte har god mulighed for at spotte et væld af fuglearter. Byen har hyggelige caféer, restauranter og små butikker, hvor du kan købe en lille ting med hjem fra din rejse. Weskar er et ideelt udgangspunkt for oplevelser i den nærliggende Torres del Paine Nationalpark, Balmaceda- og Serrano-gletsjerne og mange flere af Patagoniens spektakulære naturoplevelser.
Dette firestjernede hotel ligger i centrum af Puerto Varas helt ned til Llanquihue-søen med en fantastisk udsigt til Osorno- og Calbuco-vulkanerne. Her er du i gå-afstand til både stranden, museum, kasino, caféer og supermarkeder.
Hotel Bellavista har store rummelige værelser med parketgulve, som er min. 25m² store og enkelt indrettede. Alle værelserne har moderne faciliteter inkl. tv, minibar, værdiboks og varme.
Der er gratis wi-fi i alle fælles områder på hotellet.
Hotellet har en indendørs pool og en sauna. Du kan tilkøbe massage mod egenbetaling.
Nyd din morgenmad i hotellets restaurant og nyd den fantastisk e udsigt over søen.
Hotel Cabañas del Lago er et charmerende og stemningsfuldt hotel, smukt beliggende direkte ved bredden af Lago Llanquihue i Puerto Varas. Med en enestående udsigt over søen og de ikoniske vulkaner – heriblandt Osorno – kombinerer hotellet naturoplevelser, komfort og ægte chilensk gæstfrihed.
Hotellet har ca. 150 værelser og eco-cabañas i forskellige kategorier, alle med moderne faciliteter såsom privat badeværelse, minibar, pengeskab, kabel-TV og gratis Wi-Fi.
Værelser med udsigt til søen kan bestilles mod et tillæg.
Hotellets restaurant er placeret, så du kan nyde dine måltider med panoramaudsigt over søen og vulkanerne. Her serveres både morgenmad og øvrige måltider med udgangspunkt i lokale og regionale råvarer, hvor chilenske smage og klassiske retter kombineres med et moderne præg. Restauranten er et naturligt samlingspunkt og en oplevelse i sig selv.
Mod ekstra betaling kan du besøge Natura Spa, et roligt wellnessområde skabt til afslapning og restitution, som byder på forskellige massage- og wellnessbehandlinger.
Hotellet har desuden en opvarmet indendørs swimmingpool, jacuzzi og sauna, som frit kan benyttes af hotellets gæster.
Bæredygtighed spiller en central rolle på Hotel Cabañas del Lago. Hotellet arbejder målrettet med energieffektive løsninger, herunder brug af vedvarende energikilder til opvarmning og varmt vand, affaldssortering, vandbesparelse og reduktion af engangsprodukter. Derudover er hotellet engageret i lokalsamfundet og samarbejder med lokale leverandører og initiativer, hvilket bidrager til en mere ansvarlig og autentisk form for turisme.
Hotellet ligger desuden i gåafstand til Puerto Varas’ centrum med caféer, restauranter og butikker.
Bo i rolige omgivelser på Hotel Almasur Providencia i den populære bydel Providencia i Santiago de Chile. Omkring hotellet finder du hyggelige caféer, skønne lokale restauranter, grønne parker og flere af byens mange seværdigheder.
Hotellet er moderne og minimalistisk indrettet i lyse farver, og alle værelser er udstyret med aircondition, wi-fi, kaffe- og tefaciliteter, tv og værdiboks. Efter en dag med oplevelser kan du slappe af i den hyggelige gårdhave, tage et forfriskende dyp i poolen (åben i sommerhalvåret) eller snuppe en kop kaffe på hotellets charmerende café. Hotellet har også et fitnesslokale, hvis formen trænger til at blive holdt ved lige.
Start dagen med friskbagt brød, frugt, ost, juice samt varme og kolde morgenmadsretter i den elegante Restaurant Surista. Senere på dagen kan du komme forbi igen til en lækker frokost eller middag, hvor chilenske råvarer og internationale smagsnuancer går hånd i hånd. Om aftenen er baren et oplagt sted at nyde et glas vin eller en cocktail.
Hotellets beliggenhed i Providencia giver dig et ideelt udgangspunkt for at opleve Santiago. På få minutter kan du gå til metroen, besøge shoppingcentret Costanera Center eller tage til Parque Metropolitano, hvor du kan nyde udsigten over byen. Det kreative Bellavista-kvarter med farverige facader, små gallerier og hyggelige restauranter ligger også inden for kort afstand og er et oplagt sted at tilbringe en aften.
Hotel Cumbres Lastarria er et stilfuldt boutiquehotel, hvor moderne design møder chilensk elegance i hjertet af et af Santiago de Chiles mest charmerende kvarterer. Hotellet ligger midt i det kunstneriske Lastarria-kvarter, som er kendt for sine brostensgader, hyggelige caféer, kunstgallerier og fantastiske restauranter. Hotellet her bliver din rolige oase midt i den livlige storby.
Værelserne er elegant og stilfuldt indrettede med fokus på kvarterets kreative ånd. Her er brugt varme træmaterialer, dæmpede farver og fine kunstelementer for at skabe en indbydende og hyggelig atmosfære. Alle værelser er udstyret med aircondition, minibar, kaffe- og tefaciliteter, tv, gratis wi-fi og værdiboks.
Hotellets store samlingspunkt er den skønne tagterrasse med pool, hvor du kan tage en forfriskende dukkert eller slappe af i en liggestol, mens du nyder udsigten over byen og Andesbjergene i horisonten. Ønsker du at være ekstra aktiv under dit ophold, har hotellet et fitnesslokale, som kan benyttes frit døgnet rundt.
Dagen begynder med en varieret morgenmad på ottende etage på hotellets restaurant Punto 8. Her kan du nyde morgenkaffen og morgenmadsbuffeten med en smuk panoramaudsigt over byen. Senere på dagen kan du igen komme forbi restauranten til en god frokost eller middag og smage moderne fortolkninger af det chilenske køkken, hvor friske råvarer og lokale smage er i centrum.
Hotellets centrale beliggenhed gør det let at udforske Santiago til fods. Lige uden for døren finder du Lastarrias mange caféer, vinbarer og små butikker, ligesom både Museo Nacional de Bellas Artes, kulturcentret GAM og Santa Lucía-højen ligger inden for kort gåafstand. Ønsker du at opleve endnu mere af byen, ligger metrostationen blot få minutters gang væk og giver nem adgang til resten af Santiago.
På hotel Novotel Santiago Vitacura får du en central og bekvem beliggenhed i det populære Vitacura-kvarter i Santiago de Chile med byliv, museer og restauranter indenfor kort afstand. Således er der rig mulighed for gå ud og suge det lokale liv til sig efter en oplevelsesrig dag.
Hotellet er opført i moderne og enkel stil og tilbyder pæne værelser med fornødenheder som wi-fi, TV, aircondition og sikkerhedsboks, samt eget badeværelse med hårtørrer. På hotellets restaurant kan du starte dagen med en dejlig morgenmadsbuffet.
Ønsker du at være aktiv, kan du benytte dig af hotellets fitnessrum. Hotellet har desuden indendørs pool, hvis du får lyst til en forfriskende dukkert.
Du bør ikke snyde sig selv for en fantastisk udsigt over byen, der kan nydes fra hotellets terrasse. Herfra vil der være mulighed for at se en smuk solnedgang bag byens tage – en dejlig afslutning på dagen.
Med et ophold på Pullman Santiago El Bosque befinder du dig centralt i Santiago de Chile. Der er mulighed for at besøge små hyggelige caféer og restauranter inden for kort afstand.
Hotellet tilbyder 234 moderne og rummelige værelser, der alle er udstyret med de nødvendige fornødenheder som wi-fi, eget badeværelse med toiletartikler og hårtørrer. I hotellets restaurant serveres en dejlig morgenmadsbuffet, inden en ny og oplevelsesrig dag venter.
Desuden er der mulighed for at tage en forfriskende dukkert med udsigt over byen fra hotellets udendørs pool beliggende på 18. etage. Her findes der ligeledes et mindre fitnesscenter, som kan benyttes mod betaling.

Tom er vores Latinamerika-specialist. Han har siden midten af 1990erne rejst utallige gange i Mellem- og Sydamerika og han elsker at hjælpe andre med at komme på drømmerejsen dertil.