Mand i TourCompass-tshirt sidder på toppen af et bjerg og kigger solnedgang på Bali

Vi er TourCompass

Vi lever af at skabe uforglemmelige eventyr for vores gæster. Læs mere om, hvem vi er, og hvorfor du skal rejse med os.

Hvem er TourCompass?

TourCompass A/S er et dansk rejsebureau, der siden 2006 har skabt individuelle pakkerejser til nogle af verdens mest spændende destinationer i Afrika, Asien, Latinamerika, Nordamerika og Oceanien.

Vi tilbyder safarirejser, rundrejser og kør selv-rejser, hvor de vigtigste dele af rejsen er planlagt på forhånd. Fly, overnatning, transport og udvalgte oplevelser er inkluderet, og på mange rejser kan du tilpasse dit eventyr med ekstra udflugter, opgradering af hoteller og forlængelser. TourCompass tilbyder altså ikke rejser, der kan skræddersyes fra bunden.

Vores rejser er skabt på baggrund af vores egne oplevelser og viden om destinationerne og i tæt samarbejde med vores lokale partnere. Det betyder, at du får friheden ved at rejse på egen hånd kombineret med den tryghed, der følger med, når man rejser med et erfarent rejsebureau.

5 hurtige om TourCompass (pr. oktober 2026):

  • Sendte de første gæster på safari i 2006
  • Mere end 200.000 gæster har rejst med TourCompass
  • Rejser til mere end 35 destinationer
  • Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1778
  • Trustpilot-score: 4,8 ud af 5 baseret på 747 anmeldelser

Hvad betyder ”Fra turist til eventyrrejsende”?

Vi tror på, at rejser kan gøre mere end blot at vise dig nye steder. De kan ændre den måde, du ser verden på.

Bringe dig tættere på andre kulturer, mennesker og måder at leve på. Og give dig nye perspektiver og skabe minder, der varer ved længe efter, du er kommet hjem.

Derfor er vores ambition at skabe rejser, hvor du ikke blot besøger en destination, men får mulighed for virkelig at opleve den – naturen, kulturen og menneskene.

Det er dét, vi mener, når vi siger: Fra turist til eventyrrejsende 

Rejser skabt ud fra egne oplevelser

I TourCompass mener vi, at de bedste rejser skabes af mennesker, der kender destinationerne. Derfor besøger vores Product Managers løbende de lande, vi tilbyder rejser til, for selv at opleve hotellerne, områderne og de oplevelser, der indgår i vores rejser.

Den viden bruger vi, når vi sammensætter og videreudvikler vores rejseprogrammer.

Samtidig arbejder vi tæt sammen med lokale partnere, guider og chauffører, der kender destinationerne indgående og bidrager med lokal viden.

Vi bruger desuden feedback fra vores gæster til løbende at evaluere og forbedre rejserne.

Mød menneskene bag TourCompass

Bag TourCompass står et team af mennesker med stor passion for at rejse og opleve verden. Det gælder både vores rejsespecialister, som hjælper dig med at finde den rette rejse, og vores Product Managers, der udvikler rejserne.

Vores Product Managers har hver deres destinationer og ekspertområder, som de besøger løbende. Deres førstehåndskendskab bruger vi til at udvikle og forbedre vores rejser.

Winnie: Product Manager for Afrika i TourCompass siden 2017. Har arbejdet i rejsebranchen siden 2002 og besøgt Afrika mere end 30 gange.

Michelle: Product Manager for Asien med ansvar for Vietnam, Thailand, Indonesien, Cambodia, Laos og Kina. Har været i TourCompass siden 2012 og har rejst i mere end 10 lande i Asien.

Mikkel: Product Manager for Asien med ansvar for Japan, Sydkorea, Malaysia, Singapore, Sri Lanka og Maldiverne. Har været i TourCompass siden 2022 og har tidligere boet og arbejdet med turisme i flere lande, bl.a. Thailand.

Nadia: Product Manager for Latinamerika med ansvar for Argentina, Brasilien, Mexico, Cuba, Chile og Guatemala. Har været i TourCompass siden 2022, har rejst i store dele af Latinamerika, boet i Argentina og taler flydende spansk.

Maja: Junior Product Manager for Latinamerika med ansvar for Costa Rica, Peru, Ecuador, Colombia og Panama. Var hos os som studentermedhjælper fra 2015 til 2020, vendte tilbage i 2026 og har boet på 3 forskellige kontinenter.

Nina: Product Manager for Nordamerika. Har været i TourCompass siden 2022, har rejst i store dele af USA og Canada og boet i USA ad flere omgange.

Christina: Product Manager for Oceanien. Har været i TourCompass siden 2016 og arbejdet med at udvikle rejser i mere end 20 år. Besøgte Australien første gang i 2002 og New Zealand i 2007.

Læs mere om hele vores team.

Hvorfor skal du rejse med TourCompass

Mere end 20 års erfaring

Vores mange års erfaring bruger vi til løbende at udvikle og finpudse vores rejser på baggrund af vores egne oplevelser, vores lokale partneres viden og feedback fra vores gæster.

Vi er med dig hele vejen

Fra du står med de første tanker om en rejse, til du er hjemme igen, er der mennesker hos TourCompass, som hjælper dig.

Inden du booker, rådgiver vores rejsespecialister dig, så du finder det eventyr, der passer bedst til dine ønsker. Efter bookingen kan du kontakte vores Guest Relations-specialister med spørgsmål, store som små, om hoteller, fly og andre praktiske detaljer.

På destinationen møder du vores lokale partnere, guider og chauffører, og får du brug for akut hjælp undervejs, kan du altid få fat i os på vores døgnåbne nødtelefon.

Rejs på egen hånd – uden at stå alene

TourCompass’ rejser er individuelle pakkerejser og ikke traditionelle grupperejser. Du kan rejse alene, som par, som familie eller sammen med andre rejsefæller og følger dit eget rejseprogram.

Dele af rejsen, f.eks. transfers, safarier og guidede udflugter, kan foregå i mindre grupper med andre rejsende, men kan også være private for dig og dine rejsefæller. På den måde kombinerer vores rejser friheden ved at opleve verden på egen hånd med trygheden ved at have de vigtigste dele af rejsen planlagt på forhånd.

Garanterede afgange og fleksible muligheder

Vi tilbyder afgange året rundt, med flere ugentlige afgange på mange rejser, samt fra flere forskellige lufthavne.

Når din rejse er bekræftet, er der afgangsgaranti. Det betyder, at din rejse gennemføres uanset antallet af bookede gæster.

Vores rejser har faste, gennemtænkte ruter, men på mange rejser kan du sætte dit eget præg på oplevelsen med ekstra udflugter, hotelopgraderinger eller en forlængelse – f.eks. med badeferie.

Tryghed før, under og efter rejsen

TourCompass er medlem af Rejsegarantifonden (medlemsnummer 1778), og vores pakkerejser er omfattet af Pakkerejseloven.

Med TourCompass’ Tryghedsgaranti får du desuden ekstra sikkerhed og fleksibilitet, når du bestiller din rejse. Garantien omfatter bl.a. prisgaranti, fast pris efter booking og mulighed for at ændre din rejse.

Læs de aktuelle vilkår for TourCompass’ Tryghedsgaranti.

Læs mere om at rejse med TourCompass i vores FAQ.

Eventyr med mening

Vi ønsker at give vores gæster store oplevelser med respekt for de mennesker, dyr og naturområder, der gør dem mulige. Det gør vi aktivt gennem de valg, vi træffer, når vi udvikler vores rejser – især når det gælder lokalsamfund og dyreliv.

I hver af vores regioner søger vi lokale projekter, som vi kan støtte enten direkte eller ved at inkludere dem i vores rejser. Eksempelvis støtter vi Moshi Kids Center i Tanzania med et beløb hver måned, og for hver gæst, der besøger Vinh Long i Mekongdeltaet i Vietnam, går en del af rejsens pris til projektet.

Vi træffer valg om de oplevelser, vi tilbyder, men også om dem, vi vælger fra. Vi har bl.a. fravalgt oplevelser, hvor dyrevelfærden ikke er i orden, f.eks. delfinsafari i Lovina på Bali eller oplevelser, hvor elefanter indgår som underholdning. TourCompass er desuden nævnt på World Animal Protections liste over dyrevenlige rejseselskaber.

Vi arbejder også med retningslinjer for, hvordan vores rejser gennemføres med respekt for natur og dyr. Det gælder bl.a. vores code of conduct for safari, som beskriver, hvordan både gæster og guider skal opføre sig omkring dyrelivet.

TourCompass er medlem af FN’s Global Compact og bakker op om Paris-aftalens klimamål.

For os handler arbejdet ikke om perfekte løsninger, men om løbende at forbedre os, tage ansvar og være åbne om vores fremskridt.

Vi kalder det eventyr med mening.

TourCompass’ historie

2005

Aclass A/S (CVR 28690924) stiftes. Selskabet hedder i dag TourCompass A/S.

2006
Afrika-safari.dk lanceres som rejsebureau og sælger de første safarirejser.

2008
Asiatours lanceres med fokus på rundrejser i Asien.

2010
Lamatours lanceres med fokus på rundrejser i Latinamerika.

2022
Aclass A/S ændrer navn til TourCompass A/S, og de tre brands Afrika-safari.dk, Asiatours og Lamatours samles under navnet TourCompass. CVR-nummeret (28690924) er uændret siden 2005.

2026
TourCompass fejrer 20-års jubilæum for de første safarirejser i 2006. Pr. oktober 2026 har mere end 200.000 gæster rejst med os, og vi tilbyder nu rejser til mere end 35 destinationer verden over.

Klar til at gå fra turist til eventyrrejsende?

I mere end 20 år har vi hjulpet vores gæster med at opleve verden og komme tættere på de destinationer, de besøger.

Hvor i verden dit næste eventyr end fører dig hen, sidder vores rejsespecialister klar til at hjælpe dig med at tage det næste skridt.

TourCompass – Fra turist til eventyrrejsende