Sensoji-ji-templet i Asakusa i Tokyo

Rejser til Japan

En rejse til Japan er et uforglemmeligt møde med et land, der på én gang er dybt traditionelt og kompromisløst moderne. Her smelter hypermoderne millionbyer sammen med ældgamle templer, fredfyldte haver og en madkultur, der er i en klasse for sig. 

Se vores rejser
TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideJapan
Se vores rejser til Japan herunder:
Trustpilot
Fortællinger fra rejsende

Hvorfor skal du rejse til Japan?

På en rejse til Japan oplever du en helt særlig kontrast mellem fredfyldte, minimalistiske traditioner og eksplosioner af farverige sanseindtryk.

Med tehuse, helligdomme, templer, japanske haver og gudesmuk natur på den ene side og ultramoderne teknologi, højhastighedstog og futuristisk arkitektur på den anden, er Japan en destination, der taler til alle sanser.

Japan er desuden et land, der er kendt for sin fantastiske madkultur og velsmagende japanske retter, og maden vil uden tvivl være en stor del af dit japanske eventyr. Der er ingen tvivl om, at en dampende varm skål ramen, et helt frisklavet stykke sushi eller en kop matcha-te er noget helt særligt i Japan.

Hvad siger vores product manager for Japan: 

“Japan er for mig som en fængslende bog, man aldrig helt kan lægge fra sig. For hvert kapitel vokser nysgerrigheden, og for hvert spørgsmål, jeg får besvaret, opstår et nyt. 

Landets mange regioner fascinerer mig med hver deres eget miks af alt det, der gør Japan så særligt: mødet mellem det traditionelle og det moderne, de respektfulde ritualer og den æstetiske enkelhed sammen med storbyernes effektivitet og puls. Og ikke mindst det smagfulde japanske køkken, der skifter fra region til region, samt årstidernes farver, der præger naturen med alt fra kirsebærblomster og sommergrønt til efterårets varme glød og vinterens stille sne.’’

– Mikkel, rejseekspert og Product Manager for Japan 

Vores rundrejser i Japan

Vores rundrejser i Japan er sammensat, så du både oplever nogle af landets vigtigste seværdigheder og samtidig udforsker mere skjulte skatte uden selv at skulle planlægge transport, overnatninger og logistik. Vi har selv gået i gaderne, taget togene og boet på hotellerne, så vi ved, hvad der gør en Japan-rejse mindeværdig.

Rundrejserne kombinerer ikoniske storbyer, historiske områder, storslået natur og kulturelle oplevelser, og foruden planlagte, guidede ture, får du god tid på egen hånd til at fordybe dig i lige præcis det, du drømmer om.

Herunder kan du læse om udvalgte højdepunkter og seværdigheder i Japan.

Tokyo

Japans pulserende hovedstad, Tokyo, er med sine omkring 33 millioner indbyggere en af verdens mest beboede storbyer og rummer et væld af ikoniske seværdigheder.

Det, der gør byen helt speciel er, at hver enkelt bydel i Tokyo har sin særlige karakter. Og uanset hvilken type storbymenneske du er, er der et område i Tokyo, der vil tiltale dig.
Oplev det ikoniske fodgængerfelt i Shibuya omgivet af moderne skyskrabere, tag til livlige Shinjuku, hvor du blandt andet kan slentre gennem Korea Town, beundre de majestætiske butiksfacader i Ginza eller nyd en kop kaffe langs floden i Nakameguro.

Tokyo er et mekka for både madoplevelser, shopping og moderne kultur, og det supereffektive transportsystem gør det nemt at bevæge sig rundt i byen.

Kyoto

Kyoto er Japans gamle hovedstad og tidligere hjemsted for landets kejsere, og den ældgamle kultur ses overalt i byen den dag i dag.

Byen kaldes ofte for Japans kulturelle hjerte, og blandt Kyotos seværdigheder finder du verdenskendte templer og helligdomme. Her kan du f.eks. slentre op og ned ad de smukke, skrånede gader, Sannen-zaka og Ninen-zaka i Higashiyama-distriktet, der har udsigt til det betagende Kiyomizu-dera tempel eller besøge de ikoniske templer Kinkaku-ji og Ginkaku-ji, der også er kendt som Guld- og Sølvpavillonen.

Det er også i Kyoto, du kan gå gennem de mange røde Torii-porte ved Fushimi Inari eller Arashiyamas berømte bambusskov.

Kanazawa

Kanazawa kaldes ofte for ”Lille Kyoto”, og når du bevæger dig gennem byens stemningsfulde kvarterer, forstår du hurtigt hvorfor.

Byen giver nemlig et spændende indblik i traditionel japansk kultur. I det historiske Higashi Chaya-kvarter kan du slentre forbi de smukke træfacader, eller du kan besøge Kenrouk-en, der regnes for en af Japans tre smukkeste haver, hvor rislende vandløb, stenlanterner og sirligt beskårne træer skaber en harmonisk oase midt i byen.

Kanazawa byder desuden på levende markeder som Omicho Market og lækre restauranter på stribe.

Shirakawa-go

Shirakawa-go, der ligger smukt placeret i de japanske alper, er en af Japans mest stemningsfulde landsbyer, og en tur hertil føles som at træde tilbage i tiden.

Landsbyen, der er optaget på UNESCOs verdensarvsliste, ligger smukt omgivet af bjerge og er kendt for sine karakteristiske gassho-zukuri-huse med stejle stråtage, der er bygget til at modstå de kraftige snemængder, der kommer om vinteren.

Husene er bevaret gennem generationer, og flere er i dag åbne for besøgende, så du kan opleve, hvordan familier har levet og arbejdet her i århundreder. Og vil du have en souvenir med hjem, kan du købe en sarubobo – en lille dukke uden ansigtstræk, der er særligt knyttet til Takayama-regionen, hvor Shirakawa-go ligger. I japansk folketro siges den at bringe held, lykke i kærlighed og et godt ægteskab.

Hiroshima

Selvom det ofte er Japans traditionelle, ældre historie, der fylder i landets seværdigheder, så gemmer Japan også på barske historier fra nyere tid. Vi snakker selvfølgelig om Hiroshimas historie fra 2. Verdenskrig, hvor byerne Hiroshima og Nagasaki blev bombet.

Det var faktisk i Hiroshima, at verdens første atombombe blev smidt i 1945. I byen kan du blandt andet se atombombekuplen, Atomic Bomb Dome, der blev udpeget som UNESCO-verdensarv i 1996, Hiroshima Peace Memorial Park og Fredsmindemuseet.

Foruden historier om 2. Verdenskrig, byder byen også på genopbyggede historiske seværdigheder som f.eks. Hiroshima Castle og Shukkeien Garden.

Fra Hiroshima kan du også opleve Miyajima Island på en dagstur, hvor du blandt andet kan nyde synet af den verdensberømte Torii-port, der ligger midt ude på vandet i højvande, og som du kan gå ud til ved lavvande. Øen byder desuden på hyggelige gader og stræder, og så vil du nok også møde de mange tamme sikahjorte, der bor på øen.

Nagano

Omgivet af de japanske alpers majestætiske bjerglandskaber ligger Nagano.

En af byens største seværdigheder er Zenko-ji-tempel, et af Japans mest populære templer, som indeholder den første Buddhastatue, der blev bragt til Japan i 600-tallet. Selvom den originale statue er skjult, kan besøgende få et glimt af en kopi.

Cirka 50 min. med ekspresstog fra Nagano finder du den rolige bjergby Yudanaka, som rummer et utal af onsenbade. Efter en kort bustur fra Yudanaka og en naturskøn gåtur på cirka 30 min kan du besøge Jigokudani Monkey Park. Mellem december og marts bader de berømte sneaber i de varme kilder i parken omgivet af sne og dampende vand. Resten af året er parken også et besøg værd, hvor du kan se de vilde aber lege på bakkeskråninger og ved floden.

Andre højdepunkter i Japan

Afhængigt af hvilken rejse du vælger, er der flere andre højdepunkter, du kan glæde dig til at opleve i Japan:

  • Mærk suset i maven, når det imponerende højhastighedstog Shinkansen flyver forbi dig på perronen, og oplev Japan suse forbi dig med 500 kilometer i timen, mens du bevæger dig fra A til B.
  • Udforsk de særlige og gamle traditioner omkring japansk tedrikning med en traditionel te-ceremoni i Kyoto.
  • Lad dig betage af den japanske natur i Hakone Nationalpark, der (måske) tilbyder udsigt til Fuji-bjerget.
  • Oplev gamle, japanske slotte side om side med moderne højhuse i storbyerne Osaka og Nagoya.
  • Gå i fodsporene på samuraierne på Nakasendo Trail gennem bjerglandskab og små, traditionelle landsbyer.
  • Besøg det sceniske tempel Yamadera, der er smukt placeret på en stejl klippeside med betagende udsigt over landskabet.

Oftest stillede spørgsmål om at rejse til Japan

Inden du rejser til Japan, kan der naturligt opstå spørgsmål om alt fra transportformer til bedste rejsetidspunkt.

Her har vi samlet svar på nogle af de mest stillede spørgsmål, så du kan forberede dig bedst muligt til dit kommende japanske eventyr.

Skal jeg have visum til Japan?

Nej, som dansk statsborger behøver du ikke visum for at rejse til Japan ved kortere ophold. Du skal blot udfylde en indrejseblanket ved ankomst i lufthavnen eller online inden afrejse.

Hold dig opdateret omkring reglerne på vores praktisk info-side eller på Udenrigsministeriets hjemmeside. 

Skal jeg vaccineres før rejsen til Japan?

Måske. Om du skal vaccineres inden en rejse til Japan afhænger af flere ting, bl.a. hvilke vaccinationer, du tidligere har fået.

 Vi anbefaler derfor, at du kontakter en speciallæge, din praktiserende læge eller en autoriseret vaccinationsklinik med henblik på at blive vejledt i, hvilke vaccinationer du har brug for før din rejse.

TIP: Med TourCompass kan du få 10 % i rabat på vaccinationer ved udvalgte klinikker. Se mere på vores praktisk info-side.

Hvornår er det bedst at rejse til Japan?

Det er bedst at rejse til Japan i foråret (marts til maj) og efteråret (september til december), hvis du søger det mest behagelige vejr.

Men Japan kan opleves året rundt, og hver sæson kan efter vores mening noget særligt. Så det bedste tidspunkt afhænger i høj grad af, hvad du ønsker at få ud af din rejse.

Læs mere om, hvornår det er bedst at rejse til Japan.

Giver man drikkepenge i Japan?

Det er som udgangspunkt ikke kutyme at give drikkepenge i Japan, og det forventes ikke.

Når det så er sagt, er det dog vores erfaring, at drikkepenge i højere grad begynder at blive en del af japansk kultur. I takt med at Japan er blevet et mere populært rejsemål, er det også blevet mere normalt at give drikkepenge til internationale guider, i ryokaner o.lign.

Hvordan kommer man nemmest rundt i Japan?

Det er nemmest at rejse rundt i Japan med tog.

Japan har nemlig et utroligt effektivt og pålideligt transportsystem på tværs af hele landet. Tognettet er hurtigt og nemt at bruge, og Shinkansen, de berømte højhastighedstoge, forbinder landets største byer på kort tid.

På vores rejser er transport med tog inkluderet, herunder også et IC-kort med 4.500 JPY som du kan bruge til tog og metro i byerne.

TIP: Brug Google Maps til at tjekke offentlig transport. Det fungerer virkelig godt!

Kan man betale med kort i Japan?

Ja, de fleste steder i Japan kan du betale med Dankort, Visa, eller anden elektronisk betaling. I flere butikker, f.eks. i 7/11, kan du også betale med IC-kortet, som du også bruger til betaling for offentlig transport i byerne i Japan.

Vi anbefaler dog, at du altid har nogle kontanter på dig, da mange små restauranter, markeder og butikker ikke tager imod kortbetaling. Du kan nemt hæve penge i de lokale 7/11, Family Mart eller Lawson-butikker, som ligger på ethvert gadehjørne.

Hvad skal jeg vide om japansk etikette?

Japansk etikette bygger på respekt og hensyn til andre, men som rejsende forventes du ikke at kende alle uskrevne regler. Japanerne er gode til at skilte med de retningslinjer, der gælder på det givne sted, så orientér dig og følg de lokales eksempel – så går det sjældent galt.

Et par grundlæggende ting er dog værd at vide: I tog og busser taler man dæmpet og undgår at tale i telefon. Man stiller sig pænt i kø og rydder op efter sig selv. Besøger du templer, helligdomme eller private hjem, skal skoene ofte af ved indgangen – kig efter en tydelig anvisning eller følg de andres eksempel.

Hvorfor skal du rejse til Japan med TourCompass?

Når du vælger TourCompass til din rejse til Japan, får du et rejsebureau med mange års erfaring med at sammensætte gennemtænkte rundrejser i landet. Vi har haft Japan på programmet siden 2017, og vores ruter er nøje planlagt baseret på vores egne oplevelser i landet. Vores mål er, at du får en naturlig balance mellem Japans ikoniske seværdigheder og de små stemningsfulde oplevelser, som vi selv er faldet for – og på mange af vores rejser er der afsat tid til, at du på egen hånd kan udforske de afkroge, som tiltaler dig mest.

Vi har et tæt og mangeårigt samarbejde med vores lokale partner, der har mere end 30 års erfaring med Asien. De lokale guider, vi bruger i Japan, er lokalt forankrede og har den slags indsigt i japansk kultur og hverdagsliv, som man ikke kan læse sig til.

Har du spørgsmål til, hvad en rejse til Japan indebærer, uanset om det gælder den bedste sæson, de legendariske togrejser på tværs af landet eller om japansk etikette, sidder vores rejsespecialister klar til at hjælpe og guide dig til den rejse, der passer præcis til dig.

Book din rundrejse til Japan hos TourCompass

Har Japan stået på ønskelisten i lang tid? Så er det tid til at tage skridtet.

Se vores rundrejser ovenfor – og er du i tvivl om, hvilken der passer bedst til dig, sidder vores rejsespecialister klar til at hjælpe.

TourCompass – Fra turist til eventyrrejsende

Hvordan gør du?
Sådan bestiller du på TourCompass

Find din drømmerejse

På alle vores rejser kan du udforske dagsprogrammet og drømme dig væk i billeder og videoer. Du kan læse mere om overnatning, kombinationsmuligheder, alt det praktiske – og se priser og afrejsedatoer for de næste 18 måneder.

Har du spørgsmål og ønsker?

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til os. Vi sidder klar til at besvare alle dine spørgsmål, høre om dine ønsker og give dig ærlig og kompetent rådgivning baseret på vores mangeårige erfaring med rejseoplevelser i Afrika, Asien, Latinamerika og Oceanien.

Indhent et uforpligtende tilbud

Du modtager et detaljerigt tilbud på rejsen som du kan gemme, printe eller dele med dine rejsefæller. Såfremt du beslutter dig for at bestille rejsen, kan du nemt gøre dette direkte fra tilbuddet.

Rejseinspiration
Lær mere om Japan
Vores rejsemål
Udforsk vores spændende destinationer
Asien
Laos
... Fra %s kr.
Asien
Kina
... Fra %s kr.
Asien
Japan
... Fra %s kr.
Asien
Bali
... Fra %s kr.
Afrika
Kenya
... Fra %s kr.
Afrika
Uganda
... Fra %s kr.
Afrika
Zambia
... Fra %s kr.
Latinamerika
Peru
... Fra %s kr.
Latinamerika
Mexico
... Fra %s kr.
Latinamerika
Cuba
... Fra %s kr.
Latinamerika
Chile
... Fra %s kr.
Latinamerika
Panama
... Fra %s kr.
Nordamerika
USA
... Fra %s kr.
Nordamerika
Canada
... Fra %s kr.
Asien
Mira Lindholm

Mira er vores Asien-specialist, og selvom hun har rejst over det meste af verden, er det vores asiatiske rejsemål, der har hendes hjerte.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14
HVORFOR REJSE MED TOURCOMPASS?
Derfor bliver vi valgt

Vi ved, at din tid er dyrebar. Derfor er vores mål at give dig den bedst mulige personlige service, og det er vigtigt for os, at du føler dig tryg på hele rejsen. Vi sidder klar til at hjælpe dig fra det øjeblik, du booker, til du er vendt hjem igen.

Vi tilbyder en bred vifte af destinationer, der hver især har deres egen unikke historie at byde på, formet af lokale kulturer, fascinerende dyreliv og naturens skønhed. 

Vi skaber rejser på baggrund af vores rejsespecialister og -eksperters omfattende research og førstehåndserfaringer. Hver rejse er tilrettelagt med henblik på at præsentere dig for det bedste, hver destination har at byde på.

Nyd at slappe af i tryg forvisning om, at din rejse er i sikre hænder. Vi er medlem af den danske Rejsegarantifond (medlemsnummer 1778). Helt grundlæggende betyder det, at du som rejsende er sikret økonomisk og kan få din rejse erstattet, hvis vi mod forventning skulle gå konkurs.