Beijing New World Centre Tongpai Hotel ligger i Beijings centrale forretningsdistrikt tæt på metrostationen Chongwenmen. Fra hotellet er du i gåafstand til Den Himmelske Freds Plads og den populære shoppinggade Wangfujing. Hotellet er desuden integreret med New World Shopping Center, som du har direkte adgang til fra 5. sal.
Du bor i et 32 m² stort standardværelse med byudsigt. Værelset har aircondition, fladskærms-TV, værdiboks, minibar, elkedel og Wi-Fi. Der er også gratis vand på flaske under opholdet. Indretningen rummer enten en dobbeltseng eller to enkeltsenge samt sofa og arbejdsbord, så der er god plads til at slappe af på efter dagens oplevelser. Badeværelset har bruser og er udstyret med toiletartikler, badekåbe, tøfler og hårtørrer.
For dig, der gerne vil holde formen ved lige under rejsen, er der adgang til hotellets fitnessrum. Vil du i stedet tage det mere afslappet, kan du hygge dig med en omgang pool eller billard.
Hotellet tilbyder desuden flere hyggelige barer og stemningsfulde restauranter, hvor du kan vælge mellem lokale specialiteter og internationale retter.
Her får du altså en central base med gode transportforbindelser og et bredt udvalg af faciliteter, som giver dig de bedste rammer for at opleve både byens klassiske seværdigheder og den moderne storbystemning.
Dong Fang Hotel ligger centralt i et dejligt, roligt og lokalt område, hvor du får et godt indblik i hverdagens Beijing. Uden for døren finder du små dagligvarebutikker og restauranter, hvor du kan opleve de lokale stå i kø om morgenen. I de små hyggelige gader omkring hotellet finder du de ikoniske hutong-gader, der emner af kultur.
Himlens Tempel Park ligger ca. 15 min. gang fra hotellet, også Den Himmelske Fredsplads og Den Forbudte by ligger forholdsvis tæt på.
Dong Fang Hotel har i alt 288 værelser, som er indrettet i varme farver og med mørke træmøbler. Alle værelser er udstyret med aircondition, wi-fi, te- og kaffefaciliteter, tv samt badeværelse med toiletartikler og hårtørrer.
Hotellet har en dejlig gårdhave, hvor du kan slappe af og opleve kinesiske turister udøve tai chi.
Der findes desuden en kinesisk restaurant, mens vestlige retter serveres i ”Old House 1918 Coffee Shop”.
Buddha Zen Hotel er et charmerende hotel i traditionel kinesisk stil beliggende i hjertet af Chengdus gamle bydel. Hotellet ligger tæt på det historiske Wenshu-kloster og er omgivet af stemningsfulde gader med traditionelle tehuse og små, charmerende butikker, hvilket tilsammen skaber en autentisk atmosfære, der er svær at finde andre steder.
Værelserne er elegant indrettet i kinesisk stil med træmøbler og fine detaljer. De er alle udstyret med moderne faciliteter som aircondition, Wi-Fi, værdiboks, te- og kaffefaciliteter og fladskærms-tv. Badeværelserne er moderne og nyligt renoverede. Her finder du både badekåbe, tøfler, hårtørrer samt diverse toiletartikler.
I hotellets restaurant kan du nyde både lokale og internationale retter. Derudover er der mange spændende restauranter i nærområdet, hvor du kan udforske den kinesiske madscene.
Peony Hotel ligger centralt i Luoyangs handelsdistrikt tæt på restauranter, tehuse og Jianhe-floden. Blot få minutters gang fra hotellet finder du Wangcheng Park, som er en af byens største parker med mere end 10.000 pæoner og et af de store fejringssteder for den verdensberømte årlige pæonfestival.
Hotellets værelser er indrettet med elegante møbler i mørkt træ og er alle udstyret med wi-fi, tv, aircondition, elkedel og sikkerhedsboks. Til hvert værelse hører desuden eget badeværelse med hårtørrer og toiletartikler.
I hotellets restaurant kan du få både vestlige og traditionelle kinesiske retter, og du kan sætte dig og nyde en drink i baren ovenpå en begivenhedsrig dag. Du kan også forkæle dig selv med at tilkøbe en omgang afslappende massage, en tur i saunaen eller et besøg i skønhedssalonen. Hvis du gerne vil være aktiv, kan du også benytte dig af fitnessfaciliteterne eller spille et spil skak, poker, billard eller bordtennis.
Det flotte hotel, Jinjiang Metropolo Classiq, ligger i en historisk bygning i Huangpu-kvarteret, der summer af kunst, design, europæisk arkitektur og kulinariske oplevelser. Udenfor døren venter den travle shoppinggade Nanjing East Road og blot 2 minutters gang fra hotellet ligger den populære havnefront The Bund.
Værelserne er flot indrettede i rolige farver og har både wi-fi, aircondition, værdiboks, kaffe- og tefaciliteter, strygejern- og bræt, tv, telefon samt gratis mineralvand på flaske. Derudover er badeværelset udstyret med bruser, hårtørrer og toiletartikler.
Hotellet har desuden bar og restaurant, og hver morgen venter dig en fin morgenmadsbuffet.
Xi’an er en smeltedigel af kulturer! Byen sprudler af liv, og du skal bo lige midt i det hele på det på Hotel ManXin, som er det gamle Xi’an Bell Tower Hotel.
Hotellet ligger i gåafstand til byens spændende seværdigheder som bl.a. Klokketårnet, Trommetårnet, den gamle bymur og det muslimske kvarter, hvor det summer af liv.
Hotellets 130 værelser er lyse og moderne indrettet. De er alle udstyret med aircondition, wi-fi, kabel-tv, minibar, elkedel og eget badeværelse med gratis toiletartikler.
I hotellets morgenmadsrestaurant venter der dig hver dag et stort og lækkert udvalg af både vestlig- og kinesisk inspireret mad i den store morgenmadsbuffet.
Uden for hotellet finder du restauranter og fantastiske shopping muligheder.
New West Street Hotel ligger blot 10 minutters gangs fra Yangshuo centrum og kun få skridt væk fra den berømte West Street, hvor vestlig og østlig kultur flyder sammen og bliver til ét. Over for hotellet finder du den smukke Yangshuo Park, hvor du kan se de lokale dyrke tai-chi om morgenen eller tage trapperne op til pagoden på kalkstensbjerget og nyde udsigten over byen og de frodige klipper, der omringer den.
Hotellet har i alt 142 elegante værelser, der er indrettet med møbler i fint, mørkt træ samt dekorative gulvtæpper og malerier. Alle værelserne er udstyret med wi-fi, tv, aircondition, telefon, køleskab og værdiboks. Der er desuden privat badeværelse med hårtørrer og toiletartikler.
I hotellets restaurant serveres der kontinental morgenmad, og her kan du også spise din frokost samt aftensmad og nyde de traditionelle kinesiske retter. Efter en spændende dag med masser af indtryk kan du nyde en drink i hotellets bar, der har åbent døgnet rundt.
The Bamboo Leaf Yangshuo er et indbydende sted i rolige omgivelser uden for Yangshuo. Hotellet ligger i en lille landsby med kort gåafstand til både Li-floden og stierne, der fører ind mod byen. Her bor du omgivet af karstbjerge og grønne landskaber, og atmosfæren er afslappet fra første øjeblik. Ind til West Street, som er Yangshuos livlige centrum med caféer, restauranter og små butikker, er der ca. 5 km. Du kan benytte hotellets shuttlebus, som kører flere gange dagligt, så du let kan komme frem og tilbage.
Der er i alt 29 værelser, og du bor som udgangspunkt i et Standardværelse, som er lyst og rummeligt med en enkel og varm indretning. Trædetaljerne og de rolige farver skaber en behagelig stemning, og fra værelset har du adgang til en balkon med bord og stole. Her kan du sidde ude og nyde udsigten til bjergene eller landsbyen nedenfor. Værelset er desuden udstyret med enten dobbeltseng eller to enkeltsenge, aircondition, minibar, te og kaffe samt gratis wi-fi. Badeværelset er lyst og funktionelt med de nødvendige toiletartikler.
Den udendørs pool vender ud mod dalen og bjergene, og er et oplagt sted at slappe af efter dagens oplevelser. Et andet hyggeligt samlingspunkt er hotellets teområde, hvor du kan smage på et udvalg af håndplukkede kinesiske teer. Personalet er trænet i traditionelle teceremonier og laver gerne en demonstration, hvis du har lyst til at opleve en kulturtradition, der har været en del af Kina i flere hundrede år.
Hotellets har rooftop restaurant, som serverer både kinesiske retter og simple internationale klassikere i afslappede omgivelser. Det er et rart sted at starte dagen eller runde aftenen af, mens lyset falder over bjergene.
Yangshuo Courtyard Hotel ligger i rolige omgivelser i Yangshuo og tæt ved Li Jiang-floden. Det ligger ca. 4 km fra West Street, som er byens centrum og mest livlige område med butikker, restauranter og aftenliv. Afstanden betyder, at du bor væk fra støj og trafik, men stadig nemt kan komme til byens puls med en kort taxatur, når du ønsker det.
Med blot 29 værelser er stemningen rolig og personlig. Værelserne er udstyret med wi-fi, aircondition, så temperaturen kan tilpasses efter årstiden, samt værdiboks til opbevaring af personlige ejendele. Der er desuden privat balkon med udsigt over de grønne omgivelser. Badeværelset har bruser og hårtørrer.
I restauranten serveres morgenmad bestående af traditionelle kinesiske retter, som giver en autentisk start på dagen og et indblik i det lokale køkken.
Udendørsområdet er en vigtig del af opholdet. Haven er anlagt med stier, grønne beplantninger og små opholdszoner. Om dagen er her plads til pauser mellem oplevelserne, mens aftenerne ofte samler gæsterne under lyskæder i en afslappet stemning, hvor tempoet sættes ned.
Lidt uden for Yangshuo finder du det fredfyldte Yangshuo Mountain Retreat i betagende omgivelser blandt frodige træer og grønne kalkstensbjerge ved Yulong-flodens bred. Her kan du virkelig finde din indre ro, mens du suger den pragtfulde natur til dig.
De stilfulde værelser er indrettet med traditionelle kinesiske senge og beroligende farver på væggene. På hvert værelse er der aircondition, minibar, værdiskab, wi-fi og privat badeværelse, men her er hverken tv eller telefon, for at du bedre kan nyde de skønne, afslappende omgivelser.
Hotellets restaurant serverer både lokale specialiteter og vestlige favoritter, alle lavet af friske råvarer fra nærområdet. Den lækre mad kan du vælge at spise inde i restauranten, eller du kan sætte dig ud til spisebordene ved flodbredden og nyde naturen imens.
I hotellets Bamboo Bar kan du sætte dig i de fine bambussofaer i loungeområdet, hvor du kan spille brætspil, læse en bog eller lytte til afslappende musik, mens du slubrer en af barens mange forskellige drinks i dig. Om sommeren kan du blive kølet ned af den kølige luft fra barens aircondition, og om vinteren kan du lade varmen fra pejsens flammer omfavne dig.
| Rearview room, 3 nætter | Pr. person fra: 485 kr. |
Yangshuo Riverside Resort ligger i rolige omgivelser ved Yulong-floden, et grønt og frodigt område lidt uden for Yangshuo. Her bor du med udsigt til karstbjergene og de små stier langs floden. Resortets placering giver en fin balance mellem ro og nærhed til områdets oplevelser, og du har let adgang til både Yulong-dalen og Yangshuos livlige centrum.
Resortet er større end mange andre overnatningssteder i området og har værelser, der er væsentligt mere rummelige end det, man normalt finder her. Du bor som udgangspunkt i et River View-værelse på ca. 50 m². Indretningen er klassisk og elegant med mørke trædetaljer, dæmpede farver og store vinduer, der giver et flot lysindfald. Her får du to enkeltsenge eller en dobbeltseng, sofa, skrivebord og et fladskærms-tv. Værelset har også minibar, elkedel, garderobe, aircondition samt wi-fi. Fra balkonen har du udsigt til haven, og det er et oplagt sted at starte dagen med en kop dampende te eller kaffe. Det private badeværelse er rummeligt og udstyret med både bruser og separat badekar. Her får du badekåbe, tøfler, hårtørrer og de nødvendige toiletartikler.
Resortet har en udendørs pool, som du kan nyde på de varme dage, og udsigten til naturen gør det let at slappe af. Du kan også benytte resortets fitnessrum, hvis du ønsker at holde dig aktiv under opholdet, eller leje cykler og udforske området i dit eget tempo.
Resortets restaurant serverer både kinesiske retter og enkle internationale klassikere. Du kan vælge mellem indendørs og udendørs siddepladser, og mange vælger at sidde udenfor for at nyde udsigten til haven og de omkringliggende bjerge.
| River View Room | Pr. person fra: 1.955 kr. |
Mira er vores Asien-specialist, og selvom hun har rejst over det meste af verden, er det vores asiatiske rejsemål, der har hendes hjerte.