TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE

Praktisk info om Maldiverne

Praktisk info om Maldiverne
Praktisk info om Maldiverne

Praktisk info om Maldiverne

KLIMA
Bedste rejsetid

Maldiverne er beliggende tæt på ækvator sydvest for Sri Lanka og Indien, og har derved et tropisk klima. Dette betyder, at temperaturerne ligger mellem 28 til 30 grader året rundt og at vandtemperaturen stort set aldrig kommer under 28 grader.

Maldiverne har dog to sæsoner; en tørsæson og en regnsæson.

Tørsæsonen strækker sig fra december til april, og er dermed Maldivernes højsæson. I disse måneder er der masser af sol og næsten ingen skyer, mængden af regn er minimal og luftfugtigheden er derfor lav. Havet er roligt og klart, hvilket skaber perfekte forhold for dykning og snorkling. Tørsæsonen skyldes den varme og tørre Iravai-monsun, som blæser ind over Maldiverne fra nordøst.

Regnsæsonen strækker sig fra maj til november. I denne periode er temperaturerne fortsat varme, dog vil der være flere skyer på himlen, og der kan opleves regn på daglig basis. Den sydvestlige Hulhangu-monsun blæser nemlig tropisk regn ind over ø-gruppen, særligt ind over de sydligste øer. Man skal dog ikke forvente heldagsregn, men korte heftige regnskyl som ofte er efterfuldt af sol. Grundet de øgede mængder regn, er luftfugtigheden højere i denne periode.

Vejrstatistik for Male: JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC
Gennemsnitlig maks. temp. 30 30 31 31 31 31 30 30 30 30 30 30
Gennemsnitlig min. temp. 25 26 26 26 26 26 26 26 25 25 25 25
Nedbør mm 75 50 73 132 216 172 147 188 243 222 201 232
Gennemsnitlig havtemperatur 28 29 29 30 30 29 29 29 29 29 29 28
VIGTIG INFORMATION OM DIN REJSE
Pas & visum

Som dansk statsborger skal du være i besiddelse af et gyldigt, dansk pas. Passet skal være gyldigt mindst 1 måned fra den dag, du ankommer til Maldiverne.

Som dansk statsborger skal du have visum for at rejse ind i Maldiverne, hvilket du får udstedt ved ankomst. Visummet er gratis.

Reglerne om visum kan tjekkes på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Du skal ligeledes udfylde en helbredserklæring senest 96 timer før ankomst og afrejse til og fra Maldiverne. Helbredserklæringen finder du her.

Rejsedokumenter

Inden afrejse får du tilsendt et dokument med kontaktoplysninger på TourCompass og vores lokale samarbejdspartner i Maldiverne samt din rejseplan. Husk at medbringe disse på rejsen.

Vi anbefaler, at du downloader app’en WhatsApp til din smartphone og tilføjer vores samarbejdspartners telefonnumre. Her kan du gratis sende beskeder og ringe til dem, når du er på wi-fi forbindelse.

Vaccinationer

Vi anbefaler, at du kontakter en speciallæge, din praktiserende læge eller en autoriseret vaccinationsklinik for information omkring vaccinationer. Du kan også læse mere om reglerne for rejsevaccinationer hos Statens Serum Institut.

Vær opmærksom på reglerne omkring gul feber – særligt hvis du rejser ind via et andet land, hvor der findes gul feber. Nogle lande har krav om bevis for gul feber-vaccination ved indrejse. Hav derfor altid dit vaccinationsbevis med dig i håndbagagen, når du rejser.

Få 10% i rabat på vaccinationer

Når du bestiller en rejse hos Tourcompass.dk, kan du få 10% rabat hos følgende vaccinationsklinikker:

På alle hjemmesider kan du bestille tid og få yderligere vejledning om vaccinationer. Ved tidsbestilling bedes du henvise til os, og ved konsultationen bedes du medbringe din ordrebekræftelse, så rabatten kan blive fratrukket.

Covid-19

Der er i øjeblikket ingen Covid-19 vaccinationskrav for at rejse ind i Maldiverne. Disse regler kan dog ændre sig med kort varsel. Det er dit eget ansvar at undersøge disse regler inden afrejse.

Bemærk at der kan være særlige Covid-19 krav i de lufthavne, du mellemlander i på vej til og fra Maldiverne. Det er ligeledes dit eget ansvar at undersøge dette inden afrejse.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål hertil.

Rejsebetingelser

Læs venligst vores generelle rejsebetingelser grundigt, da disse er en del af aftalevilkårene i forbindelse med rejser købt hos TourCompass. Rejser købt hos os er omfattet af ”Loven om pakkerejser”.

Klik her for at læse vores rejsebetingelser.

Rejseforsikringer

Rejseforsikringer

Vi anbefaler altid, at du har en god rejseforsikring med i bagagen, når du skal afsted på drømmerejsen. Derudover er det også en rigtig god idé at tegne en afbestillingsforsikring.

Klik her for at gå til vores side om forsikring, hvor du kan læse mere om vores anbefalinger.

FØR REJSEN
Valuta, prisniveau & drikkepenge

I Maldiverne hedder valutaen madiviske rufiyaa (MVR). Du kan finde den aktuelle kurs på madiviske rufiyaa her.

På resorts er priserne angivet i USD eller EUR, og der kan betales med både Visa og Mastercard. Det anbefales derfor ikke, at der veksles til lokal valuta. Bemærk også at alt hvad du køber, i løbet af dit ophold, bliver sat på din værelsesregning, som du betaler på afrejsedagen.

Få en ide om prisniveauet i Maldiverne her.

I Maldiverne bliver der lagt et servicegebyr på 10 % på alt, hvad du køber – lige fra mad og drikkevarer til udflugter og snorkeludstur. Det er dog velset at give din piccolo og stuepige drikkepenge. Du kan give lige så meget eller så lidt, som du vil. Nedenstående er et vejledende niveau:

  • Piccolo: USD 1 pr. stykke bagage
  • Stuepige: USD 2 pr. dag pr. værelse
  • Resten af resortets ansatte: Ønsker du at give drikkepenge til resten af resortets ansatte, kan du gøre det ved check-out ud, og her er det ligeledes muligt at få det trukket på dit kreditkort. De forskellige resorts har nemlig en fælles drikkepengekasse, så alle medarbejdere får del i drikkepengene.
Mad & allergier

På langt de fleste af vores destinationer er vi i stand til at tage hensyn til allergier, samt allergener eller præferencer vedr. mad, dog er det vigtigt, at du oplyser os om dette, når du booker rejsen.

Telefoni, Wi-Fi & elektricitet

Telefon & wi-fi:

Det er dyrt at bruge data og roaming i udlandet, hvis det ikke allerede er inkluderet i dit mobilabonnement. Du kan kontakte dit mobilselskab og høre hvilke services, der er inkluderet i dit abonnement samt hvilke priser, der gælder for dig på udenlandsrejser.

Hvis du ikke allerede har data og roaming, gældende for udlandet, inkluderet i dit mobilabonnement, anbefaler vi, at du bruger wi-fi, når du er på dit hotel eller restauranter. Så kan du ringe og skrive gratis hjem via forskellige tjenester som fx Facetime, Messenger og WhatsApp. Ellers er der også mulighed for at købe et lokalt SIM-kort inkl. data ved ankomst.

 

Elektricitet:

Maldiverne bruger 220 volt. Det er vigtigt, at du medbringer en adapter, da de maleviske stik både kan være runde og flade med 3 ben.

Pakkeliste

Sørg altid for at have alle vigtige og uundværlige ting i din håndbagage. Det gælder f.eks. pas, visum, vaccinationskort, kreditkort, penge, forsikringsdokumenter, rejsedokumenter, computer, mobiltelefon, samt evt. information om din sundhedstilstand og livsvigtig medicin.

Indførelse af planteprodukter til EU

Det er ikke tilladt for rejsende at indføre planter, frø, frugt og andre planteprodukter fra rejser i lande uden for EU, uden at disse følges af et plantesundhedscertifikat. Reglerne gælder også mindre mængder af planter og planteprodukter.

Du kan læse mere om reglerne her.

Rejsende med indskrænket bevægelighed

Vi gør opmærksom på, at vores rejser generelt ikke er egnede for bevægelseshæmmede personer. Kontakt os gerne for information om mulighederne i forhold til dine specifikke behov.

FLYREJSEN
Flybilletter

Hos de fleste flyselskaber er flybilletter elektroniske (e-billetter).

Det er vigtigt, at du tjekker dit navn for stavefejl, da dit navn på reservationen skal stå nøjagtigt som i dit pas. Hvis du har rettelser til dit navn, skal du kontakte os hurtigst muligt. Vær opmærksom på, at dette kan medføre et gebyr fra flyselskabet.

Sædereservation

Flyselskabet vil tildele dig en plads ombord på flyet ved check-in, hvis du har specifikke ønsker til placering i flyet, kan du på flyselskabets hjemmeside eller i deres app selv foretage en sædereservation. Vær opmærksom på, at de fleste flyselskaber kræver betaling for en sædereservation.

Det varierer, hvornår flyselskaberne åbner for sædereservation, men som hovedregel kan du booke sæder fra bookingtidspunktet og indtil 48 timer før afgang.

Vi gør desuden opmærksom på, at flyselskabet har fuld rådighed over alle sæder på flyet, og at de derfor altid har ret til at foretage ændringer på reservationen.
Laver du ikke en sædereservation inden afrejse, vil flyselskabet tildele dig en plads ved check-in.

Check-in

Ved check-in skal du bruge dit pas og din bookingreference, som fremgår af din rejseplan.

Vi anbefaler, at du downloader flyselskabets app på din telefon. I appen er der mulighed for online check-in, som typisk åbner 24 til 48 timer før afrejse. I appen kan du også holde dig opdateret om flyændringer og anden vigtig information om din flyrejse.

Bemærk venligst, at der kan være ændrede flytider i forhold til den rejseplan, du modtog ved booking af rejsen. Det er altid flytiderne i flyselskabets app eller på flyselskabets hjemmeside, der er gældende.

I lufthavnen

Vi anbefaler, at du møder op i lufthavnen senest 2 timer før afrejse. Du kan med fordel holde dig opdateret på lufthavnens hjemmeside for seneste opdateringer.

Bagage

Vi benytter mange forskellige flyselskaber til vores rejsemål. De nøjagtige regler for håndbagage og indtjekket bagage kan du tjekke på flyselskabets hjemmeside eller i deres app.

Forsinket bagage

Skulle din bagage blive forsinket, skal du ved ankomst henvende dig til personalet i bagageområdet i lufthavnen og anmelde din manglende bagage.

Det er vigtigt, at du har din bagagekvittering, når du skal udfylde din PIR- rapport (Property Irregularity Rapport).

Vær opmærksom på, at du ikke må forlade bagageområdet i lufthavnen, før du har fået udfyldt rapporten.

I tilfælde af forsinket bagage beder vi dig kontakte vores samarbejdspartner, som vil sørge for, at din guide/chauffør venter på dig.

Flyforsinkelser eller aflysninger

Skulle der ske ændringer i forbindelse med din flyreservation inden afrejse, kontakter vi dig naturligvis med information om dette.

Opstår der flyforsinkelse efter check-in, er det flyselskabet, som har ansvaret for at ombooke din flyrejse. De vil typisk booke næste mulige afgang og sørge for eventuel forplejning og overnatning, hvis det skulle være nødvendigt.

Vores samarbejdspartner tjekker selv eventuelle ændringer i ankomsttidspunkter og vil naturligvis stadig vente på dig, også selvom dit fly skulle være forsinket.

Hvis en forsinkelse eller aflysning betyder, at flyselskabet ombooker dig til et andet flynummer efter, du er ankommet i lufthavnen, beder vi dig kontakte os på TourCompass’ nødnummer.

PÅ DESTINATIONEN
Immigration & Told

Immigration :

Når du ankommer til din endelige destination, går du gennem immigrationen. Her tjekkes dit pas samt eventuelle indrejsepapirer og visum. Mange steder skal du afgive fingeraftryk, og der tages ligeledes et billede af dit ansigt til biometrisk genkendelse. Du kan også blive stillet spørgsmål om dine rejseplaner i landet og evt. adresse på dit overnatningssted.

 

Told:
Når du er kommet gennem immigrationen og har samlet din bagage op, skal du gennem tolden. Har du intet at fortolde, kan du gå gennem ”nothing to declare”. Har du derimod noget at fortolde, er det vigtigt, at du går gennem ”declare”. Det er dit eget ansvar at tjekke, hvilke toldregler, der er gældende i det land, du rejser til.

Ankomst

I ankomsthallen i Malé lufthavn venter vores repræsentant med et skilt, hvorpå dit navn står. Vores repræsentant vil følge dig til din speedbåd transfer, som sejler dig til dit resort.

Gældende for Summer Island:

Hvis du mod forventning ikke kan finde vores repræsentant i ankomsthallen, bedes du gå til skranke A10.

Din speedbåd transfer tager ca. 45 minutter.

Gældende for Villa Nautica:

Hvis du mod forventning ikke kan finde vores repræsentant i ankomsthallen, bedes du gå til skranke E10.

Din speedbåd transfer tager ca. 20 minutter.

Gældende for Joy Island:

Hvis du mod forventning ikke kan finde vores repræsentant i ankomsthallen, bedes du gå til skranke C14.

Din speedbåd transfer tager ca. 40 minutter.

Hotel check-in & check-out

Normal check-in er typisk kl. 14.00, og du kan derfor ikke regne med at få dit værelse tidligere. Ønsker du tidlig check-in, kan du mod betaling bestille dette i forbindelse med booking af rejsen.

Normal check-out er typisk kl. 12.00. Skal du først rejse videre om eftermiddagen eller aftenen, kan du få opbevaret din bagage indtil, du skal afsted. Ønsker du i stedet sen check-out kan du mod betaling bestille dette i forbindelse med booking af rejsen.

Rejseform & transport

Vores rejser til Maldiverne er individuelle rejser.  Transfers foregår i internationale grupper. Det samme er gældende, hvis du tilkøber udflugter på resortet.

Brug for hjælp undervejs?

Vi har et 24-timers nødnummer, så du altid kan komme i kontakt med os, hvis der skulle opstå uforudsete hændelser undervejs på din rejse. Derudover får du også tilsendt telefonnummer og nødtelefonnummer til vores samarbejdspartnere på destinationen. I nogle tilfælde kan det være nemmest og hurtigst at kontakte vores samarbejdspartnere pga. tidsforskelle, hvis du f.eks. skulle havne i en situation, hvor din opsamling til en tur eller transfer er mere end 15 min. forsinket.

EFTER REJSEN
Ris & Ros / kontakt

Vi lever af glade gæster, og vi vil derfor meget gerne høre fra dig efter hjemkomst. Send os en mail på info@tourcompass.dk eller ring til os på tlf.: 89 93 43 89.

Asien
Mira Lindholm

Mira er vores Asien-specialist og har over 8 års erfaring med rejser i Asien.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14