Rejser til Singapore

Singapore er et helt ulig andre lande i Asien.

Hvis du drømmer om at opleve en hypermoderne storby og land i ét med en mangfoldighed som få andre steder i verden, så er Singapore stedet for dig.

Anmeldelser fra Trustpilot
Vores gæsters oplevelser i Asien

Hvorfor skal du rejse til Singapore

Da den britiske kolonist Sir Thomas Stamford Raffles i 1819 grundlagde havnen og senere opdelte byen i fire etniske områder, der husede forskellige etniciteter, såede han kimen til det Singapore vi kender i dag.

På en rejse til Singapore kommer du til at opleve en smeltedigel af kulturer, og få steder finder du en mangfoldighed, som her. Det sammensurium af forskellige kulturelle indtryk, som du kan opleve her, er med til at gøre Singapore til en must see destination.

Vores rundrejser med Singapore

Vi tilbyder på nuværende tidspunkt rundrejser i Singapore i kombination med andre af vores rejsemål, f.eks. Australien, Malaysia og Bali i Indonesien.

Programmet i Singapore er til fri disposition, og selvom Singapore er Sydøstasiens mindste land, er her masser af spændende oplevelser at vælge imellem.

Herunder kan du læse mere om udvalgte højdepunkter i Singapore.

Charmerende bydele

Singapores mangfoldighed kommer virkelig til udtryk i byens charmerende bydele, der med hver sine specialiteter og kendetegn virkelig har noget at byde på.

Oplev Singapores multietniske kultur i Chinatown; smag på Little Indias myriade af smagfulde, traditionelle retter og oplev Malay-bydelen Kampong Glams eksplosion af farver og særlige mix af gammel og nyt.

Gardens by the Bay

Det grønne åndehul Gardens by the Bay er måske Singapores mest berømte attraktion.

Parken er en del af Singapores vision, først præsenteret for mere end 50 år siden, om at forvandle Singapore fra en storby med en have til en at være en storby i en have.

Parken, på mere end 100 hektar, er smukt placeret ved vandet i Marina Bay. Den er især kendt for sine 18 kunstværker, de såkaldte SuperTrees, der rejser sig mod himlen i lodrette beplantningsværker. En gangbro forbinder nogle af kunstværkerne, så du kan opleve parken fra oven.

Sentosa Island

Kun 15 min fra Singapores centrum, syd for byen, finder du Sentosa Island.

”Sentosa” betyder ”fred og ro” på Malay, og selvom øens historie som britisk militærfæstning måske ikke emmer fred og ro, så er det alligevel lidt af det, du finder her.

I dag er øen især kendt for tropiske strande og spændende familie- og adventure aktiviteter, f.eks. Universal Studios eller Mega Adventure for de mere eventyrlystne.

Andre højdepunkter i Singapore

På vores rundrejser kan du også opleve:

  • Singapores lokale retter – her er noget for enhver smag og pengepung. Besøg f.eks. et af Singapores Hawkers Centres – haller med masser af madboder – hvor du kan nyde autentisk street food, f.eks. i Maxwell Food Centre i Chinatown, som er et af de bedste steder for billigt, kinesisk mad.
  • Enestående shopping. Uanset om du vil browse luksusbutikker og stormagasiner eller købe lokalproducerede souvenirs med hjem, så kan du finde det i Singapore.
  • Singapores ældste tempel, Sri Mariamman-templet, der – pudsigt nok – er placeret i Chinatown. Templet er dedikeret til gudinden, Mariamman, som var kendt for sin evne til at kunne helbrede sygdomme. Det farverige, spektakulære tempel er fyldt med fine detaljer og kreative dekorationer, som giver det et helt andet udtryk end andre templer.

Kombiner med Malaysia

Kombiner Singapore med en rejse til Malaysia, hvor store kontraster og en mangfoldighed meget lig Singapores venter.

I Malaysia kan du f.eks. opleve:

  • Hovedstaden Kuala Lumpur, som er en livlig og moderne storby med et utal af spændende seværdigheder. Oplev f.eks. de hyggelige områder Chinatown og Little India, verdens højeste tvillingetårne Petrona Towers og kalkstensgrotterne Batu Caves, der er blandt Malaysias største seværdigheder.
  • UNESCO-byen George Town på Penang, der viser et stykke af Malaysias kolonitidshistorie frem. Lige uden for byen kan du også besøge Penang Hill, der tilbyder en fantastisk udsigt over George Town i 830 meters højde.
  • Øen Langkawi, der er kendt for sine kridhvide sandstrande, hyggelige promenader og betagende landskaber – det perfekte rejsemål for en badeferie.

Kombiner med Australien

Rejs en tur down under ved at kombinere Singapore med en rejse til Australien. Landet rummer fascinerende storbyer, et spændende dyreliv og et af verdens mest gæstfrie folkefærd, som du kan opleve på en klassisk rundrejse eller på en kør selv-rejse.

I Australien kan du f.eks. opleve:

  • Landets største byer, Sydney og Melbourne, hvor historie og kultur, lækker mad og glimrende shopping kæmper om din opmærksomhed. Du kan f.eks. se frem til seværdigheder som Sydney Harbour Bridge og Operahuset, samt omkringliggende seværdigheder som Blue Mountains, der ligger uden for Sydney, og Great Ocean Round nær Melbourne.
  • En af verdens største monolitter, Uluru, der rejser sig op ad den røde, øde ørken i hjertet af Australien. Der er ikke noget, der er mere magisk end at opleve himlen changere fra rustrød til orange og senere helt sort, når solen går ned over den store monolit.
  • Tropiske Cairns i det nordlige Australien. Cairns er en livlig by med masser af aktiviteter og en stor kunstig lagune, hvorfra du kan nyde solen. Og så er Cairns også et godt udgangspunkt for udflugter til Great Barrier Reef – verdens største koralrev.

Kombiner med Bali

Flere af vores rejser til Bali kan forlænges med oplevelser i Singapore.

Bali, der ligger i Indonesien, har fået tilnavnet Gudernes Ø, og når man ser på, hvor mange templer øen rummer, så er det ikke svært at forstå. Foruden templer byder øen på en smuk kombination af spændende kultur, betagende natur og lækre strande.

På Bali kan du f.eks. opleve:

  • Den mystiske kunstnerby Ubud, der regnes for at være Balis kulturelle hjerte, hvor kunst og kunsthåndværk er i højsædet.
  • Tusindvis af smukke templer som Besakih-templet, der ligger smukt placeret på toppen af Agung-bjerget, vandtemplet Ulun Danu, der ofte er afbilledet som et symbol for Bali, og hindu-templet Tirta Empul, der ligger ved 12 hellige kilder og hvortil balinesere dagligt bringer offergaver.
  • Den fredfyldte by Munduk, der ligger i Balis højland, og som er en af Balis bedst bevarede hemmeligheder. Her kan du vandre i de smukke omgivelser og opleve kaffeplantager og smukke vandfald.

Har du spørgsmål om vores rejser?

Vi har samlet al praktisk, rejserelateret information om Singapore på vores side ”Praktisk info om Singapore”. Her kan du finde relevant information relateret til før, under og efter rejsen.

Har du spørgsmål til Singapore eller vores andre rejser til Asien, er du altid velkommen til at kontakte vores rejsekonsulenter.

Vi glæder os til at sende dig på dit livs rejse.

TourCompass – Fra turist til eventyrrejsende

Hvordan gør du?
Sådan bestiller du på TourCompass
Find din drømmerejse

På alle vores rejser kan du udforske dagsprogrammet og drømme dig væk i billeder og videoer. Du kan læse mere om overnatning, kombinationsmuligheder, alt det praktiske – og se priser og afrejsedatoer for de næste 18 måneder.

Har du spørgsmål og ønsker?

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til os. Vi sidder klar til at besvare alle dine spørgsmål, høre om dine ønsker og give dig ærlig og kompetent rådgivning baseret på vores mangeårige erfaring med rejseoplevelser i Afrika, Asien, Latinamerika og Oceanien.

Indhent et uforpligtende tilbud

Du modtager et detaljerigt tilbud på rejsen som du kan gemme, printe eller dele med dine rejsefæller. Såfremt du beslutter dig for at bestille rejsen, kan du nemt gøre dette direkte fra tilbuddet.

Rejseinspiration
Lær mere om Singapore
Vores rejsemål
Udforsk vores spændende destinationer
Mira Lindholm
Asien
Kontakt vores rejsespecialist

Mira er vores Asien-specialist, og selvom hun har rejst over det meste af verden, er det vores asiatiske rejsemål, der har hendes hjerte.

Indhent tilbud
Din rejse
 
Destination:
 
Rejse:
Alle viste priser er pr. person
Dato:
 
Lufthavn:
 
Kombiner rejsen med:
Ingen kombination
 
Antal voksne:
På afrejsetidspunktet
Antal børn u/12 år:
Udfyld formularen
Du vil modtage et uforpligtende tilbud på rejsen.
Dine kontaktinformationer
Du vil modtage et uforpligtende tilbud på rejsen.