TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideAnantara Rasananda Koh Phangan Villas

Anantara Rasananda Koh Phangan Villas

Koh Phangan

I den billedskønne bugt ved Thong Nai Pan Beach ligger Anantara Rasananda Villas. Bag svajende palmetræer finder du resortets 64 poolsuiter og villaer spredt ud over resortets store frodige område. De er alle designet med henblik på at skabe små oaser med plads til privatliv.

Værelserne er indrettet i moderne thailandsk stil med varme farver og naturmaterialer, hvilket gør dem utrolig hyggelige. Og her er en terrasse ikke bare en terrasse – det er et leverum på hele 41 m2 indrettet med frodig beplantning og med privat plunge pool og liggestole. Indenfor er der i særdeleshed lagt op til hjemmehygge med TV og forskellige streamingtjenester. Værelserne er desuden udstyret med wi-fi, aircondition, minibar, Espresso-maskine og et dejligt badeværelse med regnbruser.

Der er naturligvis også mulighed for at benytte resortets fællesområder med infinity-pool, fitness eller bare nyde stranden. Er du til mere velvære, kan du afprøve hotellets utrolige spaafdeling, hvor der findes alt fra tropisk damphule til yogaplatform med udsigt over den smukke bugt.

Når sulten melder sig, kan du besøge hotellets bar og forskellige restauranter. På Bistro@the Beach serveres både vestlige og thailandske retter, og på Yukinoya kan du kaste dig ud i det udsøgte japanske køkken. Råvarerne er fra lokale fiskere og køkkenhaver.

Ved et ophold på Anantara Rasananda er du med til at støtte lokalsamfundet gennem hotellets målrettet tiltag mod en mere bæredygtig drift. Hotellet investerer en andel af sin indtjening i lokale projekter, og du kan blandt andet købe lokalt producerede håndværk og kunst i hotellets butik.

Pris for opgradering fra Maehaad Bay Resort, pr. nat:
Pool Suite Pr. person fra:  920 kr.
Asien
Mira Lindholm

Mira er vores Asien-specialist og har over 8 års erfaring med rejser i Asien.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14