TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideKokkeskole ved Den Røde Bro - formiddag

Kokkeskole ved Den Røde Bro - formiddag


Køkkenet i Hoi An er ret anderledes end køkkenerne i både Nord- og Sydvietnam og byder på en række meget populære specialiteter. Hoi An er især kendt for retten Cao Lau der er en blanding af nudler, svinekød og syltet peberfrugt, Mi Quang der er en nudelret med kogte vagtelæg samt stykker af bagte riskager. I dag får du mulighed for at lære nogle af disse fra bunden.

Fra opsamlingsstedet besøger du sammen med guiden det lokale marked. Herefter sejler du på Thu Bon-floden til kokkeskolen ved den røde bro, hvor undervisningen afvikles. Her venter en engageret kok på at delagtiggøre dig i retternes hemmeligheder. Inden da får du en rundvisning i skolens egen urtehave, hvorfra nogle af dagens råvarer også kommer fra.

Når dine mesterværker er klar, nydes de til frokost, sammen med et par andre lækkerier fra området.

Varighed: ca. 5 timer

Bemærk: På denne tur skal du selv finde hen til opsamlingsstedet. Informationer om hvordan du kommer dertil, vil fremgå af din voucher.

Denne tur foregår kun med TourCompass’ egne gæster.

Vi anbefaler, at du booker turen i forbindelse med bestilling af rejsen.

Pris:
Pr. person fra:  405 kr.
Asien
Mira Lindholm

Mira er vores Asien-specialist og har over 8 års erfaring med rejser i Asien.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14