TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideAna & José Hotel & Spa

Ana & José Hotel & Spa

Tulum

Glæd dig til en skøn afslutning på din rejse i hyggelige Tulum. Her foregår alt i et roligt tempo og både lokale og turister bruger cykler som transportmiddel til at komme rundt. Hotellerne i Tulum er forholdsvis små og der er rift om værelserne, så du skal være ude i god tid for at få plads. Tulum er prismæssigt en dyrere feriedestination end Playa del Carmen, men mange tilvælger alligevel Tulum pga. den helt unikke stemning og atmosfære der er her.

Har du lyst til at forkæle dig selv lidt ekstra, så forslår vi et ophold på Ana y José Hotel & Spa. Dette skønne boutiquehotel har en rolig atmosfære og en unik beliggenhed ved Tulums bounty-strand med svajende palmetræer og azurblåt vand. Vi lover dig, du kommer helt ned i gear med et ophold her, efter en oplevelsesrig rejse rundt i Mexico.

Hotellet har blot 30 værelser i forskellige kategorier. Du vælger selv om du vil have udsigt til den frodige have eller det forførende hav. Værelserne er unikt indrettet og alle udstyret med moderne faciliteter som wi-fi, minibar, aircondition, tv, Nespresso-maskine og værdiboks. De har desuden egen balkon eller terrasse, hvor du kan slappe af med en god bog. Bor du på førstesal kan du nyde at sove under det palmetækkede tag.

Trænger du til en forfriskende dukkert kan du enten bade i havet eller i hotellets lille pool. På stranden er der liggestole og parasoller til fri afbenyttelse og der er gratis udlån af strandhåndklæder.

Restauranten ligger direkte på stranden og her kan du nyde eksklusive retter til lyden af det caribiske havs brusen.

Emblema bistro er hotellets café, hvor du både kan nyde lækker kaffe og kage, men også et godt glas vin.

Hotellet har egen spa, Om Spa, hvor du kan tilkøbe afstressende behandlinger og massage.

Der er mulighed for mange oplevelser i området. Hotellet ligger få kilometer fra både mayaruinerne i Tulum og Sian Ka’an reservatet, som har et helt unikt dyre- og planteliv og er optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

 

Bemærk:

Priserne er ikke gyldige i perioden 22. december – 6. januar. Forhør os om prisen, hvis du skal rejse i denne periode.

Turistskat i Tulum (Du bliver lokalt på hotellet opkrævet ca. 430 MXN (22 USD) pr. værelse pr. nat).

Tillægspris for opgradering fra HM Playa del Carmen til Ana & José, pris pr. nat:
Charming Garden view room inkl. all inclusive Pr. person fra:  4.035 kr.
Charming Ocean view room inkl. all inclusive Pr. person fra:  5.255 kr.
Tillægspris for opgradering fra Hip Hotel til Ana & José, pris pr. nat:
Charming Garden view room inkl. all inclusive Pr. person fra:  3.525 kr.
Charming Ocean view room inkl. all inclusive Pr. person fra:  4.745 kr.
Ekstra overnatning Ana & José, pris pr. nat:
Charming Garden view room inkl. morgenmad Pr. person fra:  4.950 kr.
Charming Ocean view room inkl. morgenmad Pr. person fra:  6.170 kr.
Latinamerika
Tom Søndergaard

Tom er vores Latinamerika-specialist og har over 28 års erfaring med rejser i Latinamerika.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14