På en måde burde det ikke være nødvendigt at præsentere Longitude 131 – men vi gør det alligevel.
Longitude er en af Australiens ypperste luksus-”camps”. Som taget ud af Karen Blixens ”Mit Afrika” tilsat et godt drys 21. århundredes moderne bekvemmeligheder bor man nemlig her i …. telt.
Telt er måske så meget sagt. Her er gulv til loft vinduer med uhindret udsigt til Uluru, mens taget er lavet af kanvas, så du stadig kan dufte naturen og høre lydene udenfor. Semi-teltene er rummelige og utrolig smagfuldt indrettet, og de har naturligvis alle tænkelige fornødenheder – såsom fjernstyrede gardiner, så du ikke engang behøver forlade sengen om morgenen for at se, om solen er stået op over Uluru. Alle 15 telte har deres egen store veranda med day-bed, hvorfra du kan dase med udsigt til monolitten – eller tilbringe natten under stjernerne.
Maden er et kapitel helt for sig selv og du får virkelig mulighed for at smage på Australien. Middagene under stjernerne er i høj kurs hos alle.
Alle måltider, drikkevarer og en lang række aktiviteter er inkluderet, hvis du vælger at opgradere til Longitude, og det er ikke muligt kun at opgradere den ene nat – man skal minimum bo her to nætter.
Luxury Tent | Pr. person fra: 10.850 kr. |
Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.