TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideBuri Rasa Village - Koh Samui

Buri Rasa Village - Koh Samui

Koh Samui

Buri Rasa Village ligger direkte ned til den populære og dejlige sandstrand, Chaweng, på Koh Samuis østkyst, så er du tidligt oppe, kan du opleve solen stå langsomt op udover havet. I nærheden ligger både restauranter, barer, markeder og gode indkøbsmuligheder. Lufthavnen er blot 15 minutters kørsel væk.

Det hyggelige boutique-resort er bygget i tropisk sydthailandsk stil og består af 32 rummelige værelser på min. 40 m2. De er alle indrettet med flotte træmøbler, og vægge samt tekstiler er i lyse, friske farver, så du ikke kan blive andet end glad, når du træder ind. Om morgenen kan du sætte dig ud på din private balkon og nyde lyden af fuglene, der synger.
Samtlige værelser er udstyret med wi-fi, aircondition, loftsvifte, TV, telefon, bluetooth-højtaler, værdiboks, minibar, mineralvand på flaske, te/kaffe faciliteter, skrivebord, siddeområde samt paraply og lommelygte. Badeværelset er stort og lækkert og her er både toiletartikler, hårtørrer, badekåbe og slippers.

Buri Rasa Village har egen strand og her kan du slænge dig på en solvogn under en parasol og nyde udsigten over det smukke vand. Du kan også tage et dyp i swimmingpoolen og hænge på kanten med en cocktail fra baren, The Beach Bar.

Resortets restaurant, The Beach Club, serverer udsøgte thailandske retter bestående af friske, lokale råvarer. Især deres grillede fisk og skaldyr er vældigt populære. Ønsker du en intim og romantisk middag med din bedre halvdel kan “candlelight dinner” på stranden arrangeres.

Trænger du til forkælelse kan du med fordel benytte dig af resortets spa, Nam Thai Herbal Spa, der tilbyder forskellige afslappende behandlinger.

Personalet på Buri Rasa Village står klar til at byde dig velkommen!

Pris for opgradering fra Paradise Beach Resort, pr. nat:
Boutique Veranda Pr. person fra:  420 kr.
Asien
Mira Lindholm

Mira er vores Asien-specialist og har over 8 års erfaring med rejser i Asien.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14