TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideMekongdeltaet – heldagstur ad vandvejene i Vietnams kulinariske centrum

Mekongdeltaet – heldagstur ad vandvejene i Vietnams kulinariske centrum


Du bliver hentet på hotellet og kørt mod Mekong syd for Ho Chi Minh City. Selve Mekongfloden løber 4.500 km gennem 6 lande fra sit udspring til deltaet syd for Ho Chi Minh City. Deltaet er kendt som Vietnams spisekammer og er, som tilnavnet antyder, et ganske frodigt sted. Deltaet dækker et areal på knap 40.000 km², men hvor stor en del, som er dækket af vand, afhænger af regnmængde og årstid.

Du når ikke langt fra Ho Chi Minh City før du begynder at se fine, grønne rismarker. Klimaet her betyder nemlig, at bønderne kan plante og høste 3 afgrøder om året.

Vel fremme i den lille, charmerende by Cai Be, går du ombord i en båd, der sejler dig rundt på det frodige Mekong-delta. Her kan du opleve de lokale, som har båden fyldt med både vandmeloner, kokosnødder og ananas eller som tålmodig venter på at endnu fisk bider på krogen. Området var før i tiden kendt for sine flydende markeder, men i dag sælges varerne dog inde på land.

Du besøger herefter en familie, som laver og sælger forskellige produkter lavet af vandhyacinter. Turen går også forbi en lille hjemmefabrik, der laver ”pop rice”, som er en lokal specialitet i Mekong-deltaet.

Du stiger nu ombord i en sampan, som er en traditionel båd, og sejler gennem labyrinten af smalle kanaler på det charmerende delta, før du nyder en sen frokost i et smukt gammelt, lokalt hus. Her får du også demonstreret, hvordan man laver de traditionelle vietnamesiske pandekager, banh xeo.

Du sejles herefter tilbage til Cai Be og herfra bliver du kørt tilbage til Ho Chi Minh City.

Denne tur foregår kun med TourCompass’ egne gæster.

Vi anbefaler, at du booker turen i forbindelse med bestilling af rejsen.

Vil du vide mere? Læs vores blogindlæg om Mekongdeltaet.

Pris:
Pr. person fra:  985 kr.
Asien
Mira Lindholm

Mira er vores Asien-specialist og har over 8 års erfaring med rejser i Asien.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14