TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideZanzi Resort

Zanzi Resort

Kama

Indrømmet. Man skal belave sig på en god omgang “african massage” for at komme til Zanzi Resort. Grusvejen er bumlet og fyldt med huller. Men anstrengelserne er det værd: for enden af vejen ligger et lille stykke af paradis!

Hvis du vil have uforstyrret privatliv, skal du vælge Zanzi.

Personalet går op i dit velbefindende, men på den måde, hvor de nærmest er usynlige, lige indtil du mangler noget. Så er de der, og udgangspunktet er, at alt er muligt. Hvis du booker stedets private dhow, er det en privat tur. Vil du spise på din terrasse, så ringer du bare til restauranten, og maden ankommer – uden ekstra gebyr naturligvis. Der er heller ikke et fast morgenmadstidspunkt.

Vælger du at sætte dig i restauranten, kan du glæde dig til en hyggelig og romantisk oplevelse med rolig musik og dæmpet belysning. Kokken er kreativ, og maden er virkelig lækker! Vin- og cocktailkortet er veludbygget, og så laver de den bedste kaffe, du kan forestille dig!

Her er kun 13 bungalower/villaer fordelt på 4 garden bungalower, 1 family garden bungalow, 4 ocean view villaer og 4 ocean access villaer. De små huse har alle egen uforstyrret have med stole, borde og solsenge. De ligger fordelt på en meget stor grund med god afstand mellem hinanden, så man er sikret privatliv. Bungalower såvel som villaer byder naturligvis på alt, hvad der skal være; aircondition, minibar, fladskærms-TV, te- og kaffefaciliteter, sikkerhedsboks og lækre badeværelses-produkter.

Villaerne har alle egen pool af fornuftig størrelse. Bungalowerne deles om den store pool, som man dog ofte har for sig selv, fordi det reelt kun er gæster i bungalowerne, som benytter denne pool.

Ocean view villaer har – som navnet antyder – udsigt til det smukke turkisblå hav. Ocean access villaer har deres egen trappe, så du ved højvande kan gå direkte fra villaen og ned i havet.

Stranden er lille og ved lavvande kommer klipperne til syne. Takket være den 100 meter lange jetty, kan du dog stadig bade – og bliver du tørstig efter svømmeturen ringer du bare til baren ude fra jettyen, så kommer der fluks en tjener med en kold øl.

Solnedgangen er fænomenal fra jettyen, og det er ikke ualmindeligt at se delfiner herfra tidligt om morgenen eller sidst på dagen.

Da stedet er meget lille, anbefaler vi, at du booker i rigtig god tid (min 6-8 måneder), såfremt du ønsker at opgradere til Zanzi.

Bemærk venligst, at Zanzi resort er lukket i perioden 24.04.25 – 06.05.25.

Pris for opgradering fra Ocean Paradise Resort pr. nat:
Ocean View Villa Pr. person fra:  2.100 kr.
Ocean Acces Villa Pr. person fra:  2.550 kr.
Pris for opgradering fra Spice Island Hotel & Resort, pr. nat:
Ocean View Villa Pr. person fra:  2.225 kr.
Ocean Acces Villa Pr. person fra:  2.695 kr.
Afrika
Ingun H. Nikolajsen

Ingun er vores Afrika-specialist og har over 10 års erfaring med rejser i Afrika.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14