TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE

Kapama Private Game Reserve, Sydafrika

Kapama Private Game Reserve, Sydafrika
Kapama Private Game Reserve, Sydafrika
ForsideKapama Private Game Reserve, Sydafrika

Kapama Private Game Reserve, Sydafrika

ForsideKapama Private Game Reserve, Sydafrika

I 1986 købte den sydafrikanske landmand, Johann Roode, et stykke jord i Limpopo provinsen tæt på Kruger Nationalpark. Her ville han opdrætte kvæg. Det gik ikke så godt. Sygdomme og (især) rovdyr gjorde store indhug i hans kvægbestand og efter ganske kort tid inså han, at området ikke egnede sig til kvægdrift. Rovdyrene derimod, de trivedes i bedste velgående i området og istedet for en kvægfarm, besluttede han at bruge jorden til at oprette et privat vildtreservat.

Historien kunne slutte her, men det gør den ikke.

Roode blev ved med at opkøbe land og vildtreservatet voksede og voksede. Samme år (1993), som Nelson Mandela og F. W. de Klerk vandt Nobels Fredspris, blev Kapama Private Game Reserve grundlagt.

Bæredygtighed er på mange måder grundkernen i Kapamas historie, og siden Roode købte sit stykke land, er projekterne kun vokset – både i antal og aftryk.

Ret hurtigt indså man, at hvis man skulle bevare naturen og dyrelivet, skulle man have lokalbefolkningen med. Kapama har derfor taget initiativ til en lang række projekter, som styrker lokalsamfundet økonomisk. Her sikrer man uddannelse og skaber jobs, og man bidrager til at kommende generationer lærer om miljø, naturbevaring, biodiversitet osv.

Lodgen har installeret et gigantisk solcelleanlæg, man arbejder aktivt med affaldssortering, genbrug af spildevand, man handler primært fødevarer fra lokale landmænd, så man både undgår lange transporter samt understøtter lokalsamfundet. På Kapama tænker man over sit aftryk – og dermed også over DIT aftryk, når du besøger lodgen.

Som gæst har du mulighed for at besøge en af skolerne, som Kapama støtter, og det er muligt at støtte projekterne – bare spørg på lodgen!

Se alle billeder
Galleri