Aoraki Court Motel er et moderne og komfortabelt motel beliggende i hjertet af Mount Cook Village, omgivet af den storslåede natur i Aoraki/Mount Cook Nationalpark. Fra motellet er der en spektakulær udsigt til bl.a. Mt Sefton og The Footstool, og motellet er et ideelt udgangspunkt for både vandreture, naturoplevelser og afslapning i fredelige omgivelser.
De 25 rummelige enheder er lyst indrettet og har eget badeværelse og et veludstyret tekøkken med mikrobølgeovn, køleskab og kogeplader, så du nemt kan tilberede egne måltider.
Foretrækker du at spise ude, ligger der også flere gode restauranter og caféer i landsbyen – blandt andet det stemningsfulde The Old Mountaineers’ Café, den populære Chamois Bar & Grill, samt Alpine Restaurant og Panorama Room på The Hermitage Hotel, hvor du kan nyde både buffet og fine dining med udsigt til bjergene (vi anbefaler, at du reserverer bord i forvejen).
Motellet tilbyder desuden gratis wi-fi, privat parkering, vaskefaciliteter og hjælper gerne med at arrangere udflugter og aktiviteter i området.
The Hermitage Hotel ligger spektakulært placeret i hjertet af Aoraki/Mount Cook National Park med udsigt til nogle af New Zealands højeste bjergtinder. Her bor du midt i naturen, omgivet af bjerge, gletsjere og en smuk nattehimmel. Hotellet er en destination i sig selv og det perfekte udgangspunkt for oplevelser i området.
Værelserne er lyst og komfortabelt indrettet og har alle store vinduespartier, der inviterer det storslåede landskab helt ind i rummet. Du har eget badeværelse, tv, køleskab, gratis wi-fi samt te- og kaffefaciliteter.
Når sulten melder sig, har du flere gode muligheder på hotellet. Start dagen i Alpine Restaurant, hvor der serveres buffet til både morgenmad og middag med storslået panoramaudsigt til bjergene. Til frokost eller en afslappet aften kan du lægge vejen forbi Chamois Bar & Grill, som byder på klassiske grillretter og kolde drikke i hyggelige rammer.
Hvis du søger en mere eksklusiv spiseoplevelse, er Panorama Room stedet – med sine elegante retter og rolige atmosfære.
Når du bor på The Hermitage Hotel, venter eventyrene lige uden for døren. Hotellet har egen aktivitetsdisk, hvor du kan bestille ture og oplevelser. Du kan blandt andet tage med på guidede vandreture gennem bjerglandskaberne, sejle blandt isbjerge på den imponerende Tasman-gletsjersø eller flyve over det sneklædte terræn i helikopter. Når mørket falder på, kan du opleve nattehimlen som aldrig før i Dark Sky Reserve, hvor kraftige teleskoper åbner et vindue til fjerne galakser og stjernetåger. Du kan også dykke ned i områdets historie på Sir Edmund Hillary Alpine Centre, som rummer både museum, planetarium og biograf.
Der er gode parkeringsmuligheder ved hotellet, og receptionen hjælper gerne med både praktiske spørgsmål og booking af oplevelser.
Vi anbefaler dog, at du i højsæsonen forudbestiller turene hjemmefra, da de ofte bliver udsolgt.
| Standard Room (Mount Sefton/Tasman Valley View) | Pr. person fra: 140 kr. |
| Standard Room (Mt Cook View) | Pr. person fra: 285 kr. |
Auckland City Hotel ligger på Hobson Street i hjertet af Auckland CBD (Central Business District). Hotellet ligger blot 5–10 minutter fra nogle af byens største seværdigheder, heriblandt Sky Tower, Queen Street, Victoria Park Market og det livlige havneområde Viaduct Harbour.
Hotellet forener på elegant vis en historisk bygning fra 1912 med en moderne tilbygning og rummer i dag i alt 140 værelser.
Alle værelser har eget badeværelse, tv, skrivebord, køleskab samt te- og kaffefaciliteter.
Mod tillæg kan du opgradere din værelseskategori til en toværelses-suite, som er større, har to separate soveværelser og et fuldt udstyret køkken (plads til 4 personer).
Der er gratis wi-fi overalt på hotellet.
Hotellets egen restaurant, Vie Lounge & Eatery, serverer et varieret udvalg af retter til overkommelige priser i en afslappet atmosfære. Her kan du også nyde et glas vin eller en drink fra baren.
Skal det gå lidt hurtigere, kan du kigge forbi hotellets franskinspirerede café, Fond(ou) Café, hvor du finder lækre sandwiches, friskbagte kager og velsmagende baristakaffe – alt sammen serveret med et smil, der nok skal give dig en god start på dagen.
Hotellet tilbyder også underjordisk parkering (mod betaling), og i samme kælder finder du et lille, rustikt fitnesscenter – perfekt til en hurtig træning.
| 2-Bedroom Suite | Pr. person fra: 430 kr. |
Legacy Airedale Hotel Auckland ligger perfekt placeret på Queen Street, midt i det livlige teater- og underholdningsdistrikt i Auckland. Hotellet er indrettet i en smukt restaureret, historisk bygning, som kombinerer charme med moderne komfort og skaber en stemning, der både er varm og indbydende. Kun få minutters gang fra hotellet finder du nogle af byens største seværdigheder, herunder Sky Tower og det flotte havneområde Viaduct Harbour.
Hotellet tilbyder lyse og moderne værelser, designet i luftige og rolige toner med faciliteter som aircondition, minibar, tv, te- og kaffefaciliteter, gratis wi-fi samt rummelige badeværelser.
Restauranten Trocadero Restaurant & Bar er et godt samlingssted, hvor du kan nyde lækre lokale retter lavet på friske råvarer. Atmosfæren er afslappet og hyggelig – perfekt til både en hurtig frokost eller en rolig middag efter en dag fuld af oplevelser.
Vil du gerne holde dig aktiv under dit ophold, kan du benytte hotellets fitnesscenter, som er til fri afbenyttelse for alle gæster.
Der er parkeringsmuligheder mod betaling, så du nemt kan finde en plads tæt på hotellet, hvis du ankommer i bil.
| Classic Studio | Pr. person fra: 165 kr. |
| Premier Studio | Pr. person fra: 260 kr. |
Bella Vista Motel har en central beliggenhed i Christchurch – ca. 10-15 minutters gang fra den livlige bymidte.
Motellet råder over 23 komfortable værelser i forskellige størrelser. De værelser, der er inkluderet i prisen, har alle eget badeværelse samt et lille tekøkken med service, bestik, mikrobølgeovn, elektrisk stegepande, køleskab, elkedel og brødrister – alt, hvad du behøver for at tilberede morgenmad og lette måltider. Ønsker du at lave lidt mere mad, kan du låne kogeplader i receptionen, og motellets fælles grill i gården er ideel til en hyggelig BBQ-aften.
Alle værelser er desuden udstyret med tv, wi-fi og elradiator, og der er gratis parkering lige uden for døren for motellets gæster.
Trænger du til at få vasket tøj undervejs, er der adgang til et møntvaskeri.
I receptionen bliver du mødt med et smil, og dine værter deler gerne ud af deres lokale viden og giver dig gode råd til udflugter og oplevelser i området.
Alle moteller i Bella Vista-kæden er Qualmark-certificerede – New Zealands nationale kvalitetsmærke for turisme – med en officiel 4-stjernet vurdering. Det betyder, at hvert enkelt motel er blevet uafhængigt vurderet og lever op til høje standarder inden for kvalitet, sikkerhed og gæsteoplevelse. Derudover har kæden også modtaget Qualmarks Enviro Award som anerkendelse for sit engagement i bæredygtige praksisser såsom affaldssortering, energieffektiv drift og social ansvarlighed.
Carnmore Hotel Christchurch har en attraktiv beliggenhed midt i Christchurchs centrale forretningsdistrikt (CBD), tæt på restauranter, shopping, grønne parker og byens vigtigste attraktioner. Fra hotellet har du kun få minutters gang til blandt andet Christchurch Town Hall, det moderne konferencecenter Te Pae og den smukke Hagley Park.
Hotellet er stilfuldt og moderne indrettet med fokus på komfort og kvalitet. Der er i alt 88 værelser, som alle har store vinduer, der giver masser af naturligt lys. Værelserne har enten kingsize-dobbeltseng eller to enkeltsenge og er udstyret med eget badeværelse, aircondition, skrivebord, værdiboks, strygefaciliteter samt Smart-TV. Derudover har du gratis wi-fi, elkedel og gratis te, kaffe og varm kakao til rådighed.
Når sulten melder sig, kan du besøge hotellets hyggelige restaurant og bar, Hoi Polloi Bistro & Bar, som serverer morgenmad, frokost og middag med fokus på lokale råvarer og gode smagsoplevelser. Her er også mulighed for blot at nyde et glas vin eller en drink i afslappede omgivelser.
Hotellet tilbyder desuden praktiske faciliteter som døgnåben reception, selvbetjent gæstevaskeri (mod betaling) og et begrænset antal parkeringspladser på stedet. Alternativt findes der offentlig parkering i nærheden.
Carnmore Hotel Christchurch lægger også vægt på bæredygtighed og arbejder aktivt med miljøvenlige tiltag som LED-belysning, genbrug og reduktion af plastikforbrug.
Sudima Christchurch City Hotel har en central beliggenhed i det moderne Victoria-kvarter, tæt på både grønne parker, spændende restauranter og byens kulturelle seværdigheder. Her bor du kun få minutters gang fra Hagley Park, kunstmuseet og shoppingmulighederne i Christchurchs centrum.
Hotellet er moderne og stilrent indrettet med sans for både komfort og bæredygtighed. Der er i alt 86 værelser, som alle har eget badeværelse og er udstyret med minibar, værdiboks, smart-tv, skrivebord, elkedel samt te- og kaffefaciliteter. Du har naturligvis også adgang til gratis wi-fi under hele dit ophold.
Når det er tid til at slappe af, kan du besøge hotellets lille spa, Moss, hvor du kan forkæle dig selv med en luksuriøs behandling i fredelige omgivelser (tilkøb). Ønsker du en bid mad, byder hotellets restaurant, The Lane, på moderne retter lavet med lokale råvarer i en afslappet stemning – perfekt til både morgenmad, frokost og middag.
Hotellet tilbyder parkering mod betaling.
| Premium Room | Pr. person fra: 260 kr. |
| Premium Room | Pr. person fra: 260 kr. |
Bella Vista Motel Franz Josef Glacier har en fredelig beliggenhed midt i den lille by Franz Josef og blot få minutters gang fra restauranter, butikker og de mange oplevelser, området byder på. Her bor du tæt på både regnskoven og den berømte Franz Josef-gletsjer, og motellet er et godt udgangspunkt for at udforske den storslåede natur på Sydøens vilde vestkyst.
Motellet har 18 værelser i flere forskellige kategorier. De værelser, vi inkluderer, har alle eget badeværelse og et lille tekøkken med service, bestik, mikrobølgeovn, elektrisk stegepande, køleskab, elkedel og brødrister – alt, hvad du behøver for at tilberede lettere måltider og snacks. Af øvrige faciliteter kan nævnes tv, wi-fi og elektrisk varmeapparat og el-varmetæpper til kølige nætter. Der er desuden gratis parkering til alle gæster.
Der er også vaskemaskine og tørretumbler til rådighed (mod betaling), så du nemt kan få vasket tøj undervejs på rejsen.
Receptionen hjælper gerne med gode råd til udflugter og aktiviteter i området.
Alle moteller i Bella Vista-kæden er Qualmark-certificerede – New Zealands nationale kvalitetsmærke for turisme – med en officiel 4-stjernet vurdering. Det betyder, at hvert enkelt motel er blevet uafhængigt vurderet og lever op til høje standarder inden for kvalitet, sikkerhed og gæsteoplevelse. Derudover har kæden også modtaget Qualmarks Enviro Award som anerkendelse for sit engagement i bæredygtige praksisser såsom affaldssortering, energieffektiv drift og social ansvarlighed.
Det 5-stjernede Legacy Te Waonui Hotel ligger fredeligt og naturskønt midt i Franz Josef Village, omgivet af tætbevokset skov og med kort afstand til gletsjeren samt byens små butikker og restauranter. Hotellet er opført med stor omtanke for naturen og er smukt integreret i det grønne landskab, så det nærmest blender ind i omgivelserne. Hotellet har et bæredygtigt fokus, hvilket afspejles i brugen af energieffektive løsninger, naturlige materialer og genbrugstræ i opførelsen.
Hotellet har i alt 100 rummelige værelser fordelt på fire separate værelsesfløje med hver deres adgang gennem grønne stier. Værelserne byder på stilfuld indretning med naturlige materialer og store panoramavinduer samt privat balkon. Her får du faciliteter som eget badeværelse, tv, minibar, gratis wi-fi samt te- og kaffefaciliteter.
En særlig fordel ved opholdet er, at både morgenmad og middag er inkluderet. Den prisbelønnede restaurant The Canopy byder hver aften på en udsøgt menu med fokus på lokale råvarer og smagfulde, bæredygtige retter. Morgenmaden serveres som buffet i de samme indbydende omgivelser.
Vil du koble helt af, kan du trække dig tilbage i de rolige loungeområder, tage en tur i spaen (tilkøb) eller blot nyde lydene fra skoven omkring dig.
Hotellet har desuden parkeringspladser til rådighed uden beregning.
| Deluxe Room inkl. halvpension | Pr. person fra: 935 kr. |
| Deluxe Room inkl. halvpension | Pr. person fra: 1.305 kr. |
Rainforest Retreat har en fantastisk beliggenhed midt i den lille by Franz Josef, omgivet af frodig regnskov og med kort afstand til områdets største oplevelser. Her bor du centralt med gåafstand til både caféer, restauranter og West Coast Wildlife Centre.
Rainforest Retreat tilbyder flere forskellige typer indkvartering – fra private værelser og lejligheder til hyggelige hytter og træhuse, som ligger gemt i regnskoven. Der er også et område til campere med fælles toilet- og badefaciliteter.
Vi benytter primært de hyggelige hytter, Tree Huts og Gecko Huts, som alle har eget badeværelse, wi-fi, tv, varme og et tekøkken med køleskab og mikroovn. Udenfor er der en lille terrasse, hvor du kan sidde og nyde de smukke omgivelser.
I enkelte tilfælde kan det dog være nødvendigt at benytte andre værelsestyper, da Franz Josef er en lille og meget populær destination med begrænset kapacitet – men uanset valg af overnatning bor du i naturskønne omgivelser med en afslappet og familiær atmosfære.
Overnatningsstedet har egen restaurant og bar, Monsoon Restaurant & Bar, som serverer både morgenmad og aftensmad. Det anbefales at reservere bord i god tid, da stedet er populært.
Derudover er der fælles opholdsområder, vaskefaciliteter og gratis parkering for gæster.
Rainforest Retreat har stor fokus på bæredygtighed og arbejder aktivt med at minimere sit miljøaftryk. Som en del af deres indsats er de tilknyttet New Zealands Tiaki Promise, der handler om at passe på naturen og bevare den for fremtidige generationer. Bæredygtighed er integreret i både drift, indkøb og gæsteoplevelse, og der arbejdes løbende med initiativer, der understøtter hensynet til den omkringliggende natur.
| Fra Tree Hut til Deluxe Tree Hut | Pr. person fra: 255 kr. |
| Fra Tree Hut til Gecko House | Pr. person fra: 330 kr. |
Scenic Hotel Franz Josef Glacier ligger midt i den lille by Franz Josef og i gåafstand til både restauranter, butikker og tæt på områdets største attraktion: den imponerende Franz Josef-gletsjer. Hotellet er omgivet af tæt tempereret regnskov og dramatiske bjergtoppe og udgør en eventyrlig ramme om dit ophold på New Zealands vilde vestkyst.
Hotellet består af to bygninger – Douglas og Graham Wing – og tilbyder i alt 130 værelser. Værelserne er rummelige, komfortabelt indrettet og har alle eget badeværelse, fladskærms-tv, skrivebord samt te- og kaffefaciliteter. Superior-værelserne er større og har desuden udsigt til de omkringliggende bjerge, hvilket gør dem til et oplagt valg, hvis du ønsker lidt ekstra plads og en fantastisk udsigt fra dit værelse.
Der er gratis wi-fi på hele hotellet, og du har også adgang til gratis parkering.
Efter en dag med vandreture, helikopterture eller besøg ved gletsjeren kan du slappe af i hotellets egen bar og restaurant. Canavans Restaurant serverer klassiske newzealandske retter med fokus på lokale råvarer, og du kan nyde både morgenmad og middag i afslappede omgivelser. Moa Bar byder på hyggelig stemning, kolde drikke og et udvalg af snacks – perfekt til at runde dagen af med.
Vil du forkæle dig selv lidt ekstra, kan du besøge hotellets spa, Amaia Spa, hvor du kan tilkøbe forskellige behandlinger og massage. Her finder du også en rolig lounge og professionelle behandlere, der står klar til at hjælpe dig med at slappe af i krop og sind.
Bemærk: Dette hotel er lukket hvert år i perioden fra maj til september.
Bella Vista Motel Kaikōura ligger på en lille bakketop med udsigt over byen og bjergene og i gåafstand til centrum, hvor du finder restauranter, caféer og butikker. Det er et ideelt udgangspunkt for at opleve områdets enestående natur og dyreliv. Kaikōura er især kendt for hvalsafari, delfinture og naturoplevelser langs kysten, og du er i gåafstand til Kaikōura Whale Watch, som arrangerer hvalsafari i området.
Motellet har 18 værelser i forskellige størrelser afhængigt af, hvor mange I rejser sammen. Værelserne er funktionelt indrettet og tilbyder te- og kaffefaciliteter samt tekøkken.
Alle værelser har eget badeværelse, gratis wi-fi, tv og varme, og flere værelser har desuden udsigt til enten bjergene eller området omkring motellet.
Der er wi-fi på hele motellet samt gratis parkering for alle gæster. Motellet tilbyder desuden vaskefaciliteter, mulighed for morgenmad samt udendørs grillområde og hyggelige fællesområder.
Bella Vista Motel Kaikōura er et godt valg for dig, der ønsker en komfortabel base med kort afstand til både byliv og nogle af New Zealands mest unikke naturoplevelser.
Alle moteller i Bella Vista-kæden er Qualmark-certificerede – New Zealands nationale kvalitetsmærke for turisme – med en officiel 4-stjernet vurdering. Det betyder, at hvert enkelt motel er blevet uafhængigt vurderet og lever op til høje standarder inden for kvalitet, sikkerhed og gæsteoplevelse. Derudover har kæden også modtaget Qualmarks Enviro Award som anerkendelse for sit engagement i bæredygtige praksisser såsom affaldssortering, energieffektiv drift og social ansvarlighed.
Bella Vista Motel Napier er et moderne motel med en central beliggenhed i kystbyen Napier.
Napiers karakteristiske art deco-bygninger og attraktioner som National Aquarium of New Zealand og den hyggelige strandpromenade kan nemt nås på gåben.
Motellet har 18 værelser i forskellige størrelser afhængig af hvor mange I er. Værelserne er funktionelt indrettet og tilbyder te- og kaffefaciliteter og lille tekøkken, så du selv kan lave lidt nem mad. Alle værelser har eget badeværelse, gratis WiFi, tv samt aircondition/varmepumpe.
Der er naturligvis wi-fi overalt på motellet samt gratis parkering til alle gæster.
Der er også vaskemaskiner og tørretumbler, som kan benyttes mod betaling.
Alle moteller i Bella Vista-kæden er Qualmark-certificerede – New Zealands nationale kvalitetsmærke for turisme – med en officiel 4-stjernet vurdering. Det betyder, at hvert enkelt motel er blevet uafhængigt vurderet og lever op til høje standarder inden for kvalitet, sikkerhed og gæsteoplevelse. Derudover har kæden også modtaget Qualmarks Enviro Award som anerkendelse for sit engagement i bæredygtige praksisser såsom affaldssortering, energieffektiv drift og social ansvarlighed.
Bella Vista Motel Queenstown har en ideel beliggenhed i gåafstand til Queenstowns centrum, hvor du finder restauranter og shopping. Du bor også kun 10 minutters gang fra søbredden og den populære Skyline Gondola, som bringer dig til toppen af Bob’s Peak, hvor du kan få en storslået udsigt over Queenstown og de omkringliggende bjerge. Motellet ligger fredeligt på Robins Road, så du kan nyde en god nats søvn, selvom du befinder dig tæt på byens pulserende liv.
Motellet har 24 værelser i forskellige kategorier. De værelsestyper, vi inkluderer har alle eget badeværelse og et fuldt udstyret køkken med spiseplads, så du selv kan lave aftensmad og madpakker til dine udflugter i området.
Der er naturligvis wi-fi overalt på motellet samt gratis parkering til alle gæster.
Der er også vaskemaskiner og tørretumbler, som kan benyttes mod betaling.
Receptionens personale står altid klar med gode råd og tips til alt fra aktiviteter og spisesteder til praktisk hjælp under dit ophold. Du bliver mødt med et smil og en varm velkomst, og der er også mulighed for selv-check-in uden for receptionens åbningstider. Se kontaktdetaljer på din voucher.
Alle moteller i Bella Vista-kæden er Qualmark-certificerede – New Zealands nationale kvalitetsmærke for turisme – med en officiel 4-stjernet vurdering. Det betyder, at hvert enkelt motel er blevet uafhængigt vurderet og lever op til høje standarder inden for kvalitet, sikkerhed og gæsteoplevelse. Derudover har kæden også modtaget Qualmarks Enviro Award som anerkendelse for sit engagement i bæredygtige praksisser såsom affaldssortering, energieffektiv drift og social ansvarlighed.
Copthorne Hotel and Resort Lakefront Queenstown ligger fredeligt og centralt, blot 10 minutters gang fra Queenstowns livlige bymidte med hyggelige caféer og restauranter, og få minutters gang fra bredden af den smukke Lake Wakatipu.
Hotellet har 240 værelser og suiter – nogle med udsigt til søen og de omkringliggende bjerge. Alle værelser er klassisk indrettet i varme, afdæmpede farver og har moderne faciliteter såsom tv, wi-fi, minibar, skrivebord samt te- og kaffefaciliteter. Badeværelserne har enten badekar eller bruser.
Hotellets restaurant, Impressions Restaurant, serverer en blanding af lokale specialiteter og internationale retter i elegante omgivelser. Her kan du nyde et varieret à la carte-menuudvalg og venlig betjening. Efter middagen kan du læne dig tilbage i hotellets hyggelige bar, hvor du med en drink eller et glas newzealandsk vin i hånden kan nyde den fantastiske panoramaudsigt over Lake Wakatipu og de omkringliggende bjerge.
Hotellet har desuden to spabade, hvor du kan slappe af efter en dag fyldt med oplevelser. Der tilbydes parkering mod betaling.
| Superior Lakeview Room | Pr. person fra: 120 kr. |
Crown Plaza Queenstown har en uovertruffen beliggenhed midt i Queenstown, lige over for Lake Wakatipu og blot få minutters gang fra byens centrum med restauranter, butikker og det pulserende caféliv. Fra hotellet har du nem adgang til både naturoplevelser og byens mange aktiviteter.
Hotellet tilbyder 139 lyse og moderne værelser og du har mulighed for at tilkøbe værelser med udsigt til enten søen eller de majestætiske bjerge. Alle værelser har eget badeværelse samt faciliteter som aircondition, tv, minibar, skrivebord og gratis wi-fi. Derudover er der te- og kaffefaciliteter til rådighed på værelset, så du nemt kan nyde en stille stund med en varm drik.
Start dagen med morgenmad i Restaurant Threesixty, hvor der serveres friske lokale råvarer i uformelle rammer, og vend tilbage senere på dagen til en afslappende middag eller en drink med en fantastisk udsigt.
Hotellet har desuden parkering mod betaling, og der er også mulighed for opladning af elbil på stedet.
| Standard Room | Pr. person fra: 175 kr. |
| Mountain View Room | Pr. person fra: 240 kr. |
| Lakeview Room | Pr. person fra: 405 kr. |
| Standard Room | Pr. person fra: 75 kr. |
| Mountain View Room | Pr. person fra: 140 kr. |
| Lakeview Room | Pr. person fra: 305 kr. |
Bella Vista Motel Rotorua er et ideelt udgangspunkt for at udforske Rotoruas mange seværdigheder, herunder områdets berømte geotermiske landskaber, Māori-kultur og naturoplevelser omkring Lake Rotorua. Motellet ligger lige ved Kuirau Park, hvor du kan opleve boblende mudderpøle og geotermisk aktivitet, og både den hyggelige promenade ved søen og byens centrum med butikker, caféer og restauranter ligger i gåafstand (ca. 15-20 minutter).
Motellet har 18 værelser i forskellige størrelser afhængigt af, hvor mange I rejser sammen. Værelserne er funktionelt indrettet og tilbyder te- og kaffefaciliteter samt et mindre tekøkken, så du selv kan tilberede lette måltider. Alle værelser har eget badeværelse, gratis wi-fi, tv samt aircondition/varmepumpe.
Der er wi-fi på hele motellet samt gratis parkering for alle gæster.
Motellet tilbyder desuden vaskefaciliteter, mulighed for bestilling af morgenmad samt adgang til en lille have med udendørs siddeområde og grill.
Alle moteller i Bella Vista-kæden er Qualmark-certificerede – New Zealands nationale kvalitetsmærke for turisme – med en officiel 4-stjernet vurdering. Det betyder, at hvert enkelt motel er blevet uafhængigt vurderet og lever op til høje standarder inden for kvalitet, sikkerhed og gæsteoplevelse. Derudover har kæden også modtaget Qualmarks Enviro Award som anerkendelse for sit engagement i bæredygtige praksisser såsom affaldssortering, energieffektiv drift og social ansvarlighed.
Distinction Rotorua Hotel ligger i den sydlige del af Rotorua, omgivet af smuk natur og kun få minutters kørsel fra centrum. Hotellet har en fredelig beliggenhed i grønne omgivelser lige ved skoven Whakarewarewa Forest.
Hotellet har i alt 133 værelser fordelt på flere værelseskategorier. Alle værelser har eget badeværelse og faciliteter som tv, wi-fi, køleskab, værdiboks samt te- og kaffefaciliteter.
Der findes flere restauranter og caféer på hotellet, herunder en buffetrestaurant med morgenmad, en japansk restaurant samt en afslappet café og bar. Her er noget for enhver smag, uanset om du foretrækker en rolig middag, et hurtigt måltid eller en drink om aftenen.
Hotellet har desuden et stort konferencecenter og tilbyder gratis parkering, hvis du ankommer i bil.
Med direkte adgang til Whakarewarewa-skovens mange mountainbikeruter er det nemt at tage på eventyr på to hjul. Det er muligt at leje en mountainbike på hotellet.
Når det er tid til at koble af, kan du tage en dukkert i den opvarmede udendørspool eller nyde en stille stund i en af hotellets underjordiske grotto-spaer. Spaområdet er gratis at benytte for hotellets gæster.
Millennium Hotel Rotorua ligger centralt i Rotorua med en skøn beliggenhed lige ved Lake Rotorua og tæt på byens centrum. Herfra er det let at gå på opdagelse, opleve Rotoruas rige historie, udforske de varme termiske bade, tage på vandreture i de smukke omgivelser eller snuppe et spil golf på en af byens internationale baner.
Hotellet rummer 227 værelser og suiter, der er indrettet i en hyggelig stil med udsigt til enten Lake Rotorua eller den frodige, grønne have. Alle værelser har gratis wi-fi, fladskærms-LCD-tv, safetybox samt te- og kaffefaciliteter, så du kan slappe af med en kop kaffe eller te på værelset.
Et af hotellets kendetegn er dets miljøvenlige profil – hele ejendommen opvarmes nemlig ved hjælp af naturlig geotermisk energi fra undergrunden. Det betyder blandt andet, at du kan tage en forfriskende dukkert i den opvarmede pool eller forkæle dig selv med en afslappende behandling i The Spa Rotorua (tilkøb). Ønsker du at holde formen ved lige, kan du desuden benytte hotellets fitnesscenter, som er til fri afbenyttelse.
Når sulten melder sig, kan du lægge vejen forbi hotellets restaurant, Nikau Restaurant, som serverer friske lokale retter i flotte omgivelser. Trænger du til at slappe af med et glas vin, en cocktail eller en kold øl, kan du slå dig ned i hotellets hyggelige Bar Zazu.
Der er gratis parkering ved hotellet, hvilket gør det nemt og bekvemt, hvis du ankommer i bil.
| Superior Room | Pr. person fra: 225 kr. |
| Superior Lake Facing Room | Pr. person fra: 310 kr. |
| Superior Room | Pr. person fra: 195 kr. |
| Superior Lake Facing Room | Pr. person fra: 280 kr. |
Sojourn Apartment Hotel Ghuznee er et moderne og stilfuldt lejlighedshotel med en central beliggenhed i Wellington. Hotellet ligger i det livlige Te Aro-område, tæt på den populære Cuba Street, Wellingtons havnefront samt seværdigheder som nationalmuseet Te Papa Tongarewa og Wellington Cable Car. Her bor du med kort afstand til byens største oplevelser, samtidig med at hotellet tilbyder en rolig base at trække dig tilbage til.
Lejlighedshotellet er indrettet i en eksisterende bygning, hvilket betyder, at ingen værelser er helt ens. Der er i alt 75 moderne værelser i forskellige størrelser fra kompakte studios til rummelige lejligheder med plads til familier og grupper. Værelserne er stilfuldt indrettet og udstyret med tekøkken med bl.a. espressomaskine, kogeplader, mikroovn og køkkenudstyr, så du har mulighed for selv at tilberede dine måltider. Værelserne har desuden eget badeværelse, værdiboks, gratis wi-fi, Smart TV, aircondition og dobbelte vinduer, der sikrer en god nattesøvn – selv midt i byen.
Der er mulighed for tilkøb af morgenmad, som kan leveres til værelset. Du finder desuden gratis vaskefaciliteter på alle etager, så du nemt kan få vasket tøj under opholdet.
Parkering er muligt i et nærliggende parkeringsanlæg mod betaling (ca. NZD 35 pr. dag).
Ønsker du ikke selv at lave mad, kan du blot gå en tur ud på Cuba Street, hvor et stort udvalg af restauranter venter – her er der noget for enhver smag og ethvert budget.
Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.