TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
89 93 43 89
Åbent i dag kl 10 - 16 | Se åbningstider

Rejser til New Zealand

En rejse til New Zealand er mødet med dramatiske landskaber, stærke traditioner og en gæstfrihed, du aldrig vil glemme. Glæd dig til at udforske maorikultur, sneklædte bjergtoppe, glitrende bjergsøer og levende byer.

Kia ora og velkommen til Aotearoa New Zealand, hvor eventyret venter på dig.

New Zealand
New Zealand
ForsideOceanienNew Zealand

Rejser til New Zealand

En rejse til New Zealand er mødet med dramatiske landskaber, stærke traditioner og en gæstfrihed, du aldrig vil glemme. Glæd dig til at udforske maorikultur, sneklædte bjergtoppe, glitrende bjergsøer og levende byer.

Kia ora og velkommen til Aotearoa New Zealand, hvor eventyret venter på dig.

ForsideOceanienNew Zealand
Se vores rejser til New Zealand herunder:

Hvorfor skal du rejse til New Zealand?

Tag et kig på et verdenskort, og du vil se, at New Zealand ligger så langt væk, som man næsten kan komme. Men når du først er landet, er eventyret tættere på end nogensinde før.

New Zealand byder dig velkommen til en helt særlig kultur med stærke traditioner, hvor stemningsfyldte byer og enestående naturoplevelser med majestætiske bjerge, klare søer og naturlige vidundere får dig til at mærke, at du lever.

Vores rundrejser i New Zealand

På vores rundrejser i New Zealand kommer du til at opleve alle de store højdepunkter og lidt til. Det er muligt at tilpasse dine dage med spændende ekstra ture eller gå på opdagelse på egen hånd. På udvalgte rejser er der en kør selv-del, hvor du i egen bil kan udforske oplevelser undervejs på din rute fra A til B.

Herunder kan du læse mere om, hvad du kan opleve på vores rundrejser på hhv. Nordøen og Sydøen i New Zealand.

Højdepunkter på Nordøen

Auckland

På Nordøens nordlige kyst, mellem de to havne Waitemata og Manukau, finder du New Zealands største by Auckland (Tāmaki Makaurau).

Rent geografisk er byen velsignet med sin beliggenhed oven på mere end 50 vulkanske kratere, der i dag er fredelige bakketoppe.

Byen er fuld af kontraster og byder på en spændende smeltedigel af forskellige kulturer, der har influeret byen gennem årene. Eksempelvis har Auckland stærke maoriske rødder, men er også blevet influeret af polynesiske, asiatiske og europæiske samfund.

Auckland byder på mange spændende seværdigheder og et af de mest markante vartegn, er det 328 meter høje Skytower, der dominerer skylinen. Herfra får du en helt utrolig udsigt ud over byen.

Få desuden indblik i byen på besøg i de spændende bydele og forstæder som Ponsonby og Devonport, eller oplev områdets vin på en af de lokale vingårde. Slut dagen af med en af de rå strande på vestkysten og nyd en fantastisk solnedgang, f.eks. ved Muriwai.

Rotorua

Der findes ingen steder som Rotorua, der må siges at være en af de mest specielle byer i New Zealand.

Byen er bygget oven på en aktiv vulkansk zone, og hvis du drømmer om at mærke naturens kræfter, så er du kommet til det rigtige sted. Overalt i området sprutter gejsere, mudderpøle bobler, og varme kilder damper. Og denne geotermiske aktivitet, som byen er så kendt for, har gjort Rotorua til et wellness-hotspot i New Zealand.

Derudover er Rotorua også centrum for New Zealands maorikultur, og særligt her kan du få et autentisk indblik i den oprindelige befolknings traditioner, som pōwhiri og hangi.

Hobbiton

Det er de færreste, der ikke kender til Ringenes Herre-filmene. Men vidste du, at de er filmet i New Zealand?

Hvis du er fan af filmene – ja og selv hvis du ikke er – må du besøge Hobbiton Movie Set, som er en af landets mest ikoniske og magiske seværdigheder.

På det 12 hektar store filmset kan du opleve de eventyrlige hobbithuller, der ligger gemt i den fantastiske have, og høre hemmeligheder og historier om, hvordan filmene blev til.

Andre højdepunkter på Nordøen

  • Knap 30 km fra Rotorua finder du Wai-O-Tapu, et farvestrålende, geotermisk område, hvor du kan opleve det surrealistiske landskab med boblende mudderpøle og varme kilder i regnbuens farver, f.eks. den næsten uvirkelige Champagne Pool.
  • Tag på en uforglemmelig sejltur til øen Waiheke Island, ca. 40 min fra Auckland, der er et paradis af smukke vinmarker og strande. Foruden et indblik i newzealandske vine giver en tur hertil også mulighed for nogle smukke vandreture.
  • Besøg Coromandel-halvøen, der er en del af e Whanganui-o-Hei Marine Reserve, og oplev de vidtstrakte skove og smukke sandstrande, f.eks. Cathedral Cove, som er New Zealands måske mest kendte sandstrækning.

Højdepunkter på Sydøen

Sydøen i New Zealand er særligt kendt for sine dramatiske bjerglandskaber, smukke fjorde og spektakulære naturoplevelser i bl.a. Fiordland Nationalpark, omkring Aoraki/Mount Cook og i Franz Josef.

Christchurch

Christchurch (Ōtautahi) er Sydøens største by og et fantastisk udgangspunkt for oplevelser i hele Canterbury-regionen, der rummer nogle af New Zealands smukkeste naturoplevelser.

Byen emmer af afslappet atmosfære og oprigtig gæstfrihed og ligger smukt placeret midt i noget af verdens mest fantastiske natur. De mange grønne omgivelser har givet Christchurch tilnavnet ”the Garden City”, og det forstår man særligt, når man besøger den berømte botaniske have eller tager en stemningsfuld tur på Avon-floden i de klassiske ”punting”-både, der giver Christchurch sin helt egen charme.

I 2011 blev Christchurch ramt af et kraftigt jordskælv, men byen har siden rejst sig på ny og gennemgået en bemærkelsesværdig transformation. I dag møder du en levende by, hvor moderne arkitektur går hånd i hånd med historiske bygninger og grønne parker.

Queenstown

Hvis du drømmer om at få adrenalinet til at pumpe, er et besøg i New Zealands adventure-hovedstad Queenstown et besøg værd.

Byen er bl.a. kendt for at være hjemsted for verdens første kommercielle bungy jump, og her kan du deltage i aktiviteter som jetboat-sejlads, faldskærmsudspring, river rafting og paragliding.

Hvis du vil holde din puls lidt mere i skak, er her også spektakulær natur, vin og gastronomi i vente.

Tag f.eks. den historiske gondolbane til udsigtspunktet Bob’s Peak, hvorfra du får en eminent udsigt over Lake Wakatipu (Wakatipu Waimāori) og bjergkæden The Remarkables.

Milford Sound

Milford Sound i Fiordland Nationalpark er blandt New Zealands største seværdigheder og måske den smukkeste naturoplevelse, du kan få her i landet. Det er svært ikke at blive imponeret efter et besøg i den smukke fjord med de lodrette klippevægge, brusende vandfald og tætte regnskov.

Naturoplevelserne bliver suppleret med et spændende dyreliv, der gemmer sig i hvert et hjørne af Milford Sound – et sandt paradis for dyrelskerne.

Du kan f.eks. være heldig at se pingviner, f.eks. Fiodlandpingvinen (Fiordland crested penguin/tawaki), newzealandske pelssæler og legesyge delfiner, der lever i området, f.eks. øresvin (bottlenose dolphins).

Kaikoura

Kaikoura, ca. 2 timer fra Christchurch, er ikke bare New Zealands hvalhovedstad, men faktisk blandt verdens top hvalsafari-destinationer. Hvalerne bliver tiltrukket af Kaikoura Canyon, der er en to kilometer dyb kløft ud for kysten, hvor der er masser af mad til de store dyr.

Alt efter årstiden kan du være heldig at se sydlige rethvaler, pukkelhvaler, kaskelothvaler, blåhvaler og spækhuggere, og derudover er der også gode muligheder for at se sæler, delfiner og spændende havfugle.

Så hvis du drømmer om at se hvaler på din rejse til New Zealand, er det her du skal til.

Franz Josef

På vestkysten finder du Franz Josef, som er en lille by, der er omgivet af regnskove og bjergtoppe. Og så er det her, at du finder den imponerende Franz Josef-gletsjer, der gennem titusindvis af år er blevet skabt af sne, der langsomt er blevet presset sammen til is.

Over de senere år har gletsjeren trukket sig tilbage, hvorfor det ikke længere er muligt at gå op på isen fra bunden af dalen. Hvis du vil opleve isen tæt på, kan du f.eks. gå den klassiske Franz Josef Glacier Walk, der tager dig til et udkigspunkt, hvor du både får en flot udsigt over gletsjeren, men også til de omkringliggende skove. Du kan også opleve gletsjeren oppefra på en helikoptertur, hvor der landes på gletsjeren. For de eventyrlystne kan helikopteroplevelsen kombineres med en vandretur på isen, selvfølgelig sammen med en erfaren guide og det rigtige udstyr, på et såkaldt heli-hike.

Andre højdepunkter på Sydøen

  • Tag på en unik oplevelse på vandet ud for Akaroa, hvor du, udover de mest fantastiske landskaber med dramatiske klippeformationer, kan være heldig at spotte de sjældne Hectors’s delfiner, sæler og små pingviner på et naturkrydstogt.
  • Oplev Aoraki/Mount Cook Nationalpark, hvor du kan vandre i de smukke omgivelser og få udsigten til New Zealands højeste bjerg, det 3.724 meter høje Aoraki /Mt. Cook
  • Oplev New Zealands smukke og dramatiske natur, når du kører i det berømte TranzAlpine-tog fra Greymouth på vestkysten til Christchurch på østkysten. Undervejs på togrejsen kommer du til at opleve spejlblanke søer, bjergpasset Arthur’s Pass og de bølgende Canterbury-sletter.

Pakkerejser til New Zealand inkl. fly

Alle vores rejser til New Zealand er pakkerejser.

Det vil sige, at fly (ud og hjem), transfer, evt. billeje, overnatningssteder og de programlagte udflugter er inkluderet i prisen.

Hvis du tilkøber ekstra ture, opgraderer hoteller eller tilføjer ekstra dage i udvalgte byer, vil det blive lagt til prisen.

Kombiner din rundrejse med Australien

Kombiner New Zealand med en rejse til Australien, og sig ”g’day” til endnu flere store oplevelser.

Sydney er et nærmest obligatorisk stop på enhver rejse til Australien, og her får du lidt af alt det Australiens rejsepalette har at byde på. Glæd dig til seværdigheder som Operahuset, naturoplevelser som Blue Mountains, smukke strande og en lækker madscene til at slutte dagen af på.

I Australiens røde midte finder du en af verdens største monolitter, Uluru, der også er blandt Australiens største seværdigheder. Det er en magisk oplevelse at se såvel solopgang som solnedgang farve landskaberne i orange-røde farver. Det er noget, der vil give de fleste kuldegysninger.

Tropiske Cairns i det nordlige Australien er ikke bare en oplagt destination, hvis du drømmer om masser af solskin, det er også porten til endnu flere af Australiens utrolige naturoplevelser, f.eks. Great Barrier Reef og Daintree Nationalpark, hvor du finder noget af verdens ældste regnskov

Så hvis du drømmer om at få det bedste af begge verdener i Oceanien, kan du kombinere New Zealand med Australien.

Oftest stillede spørgsmål om at rejse til New Zealand

Som oftest, når man skal rejse til et andet land, og så endda et, der ligger så langt væk, kan der opstå en masse spørgsmål. Vi forsøger her at besvare de oftest stillede spørgsmål om New Zealand.

Hvilke sprog taler man i New Zealand?

Der er tre officielle sprog i New Zealand: engelsk, Te Reo Māori og tegnsprog (NZSL).

Engelsk tales af mere end 95 % af befolkningen og er derved det mest talte sprog i New Zealand. Māori, der tales af mere end 200.000 indbyggere, har været et officielt sprog siden 1987 og har i de senere årtier fået genfødsel. I dag bliver Māori i stigende grad inkorporeret i hverdagssproget i New Zealand, og det er helt normalt at se engelsk og Māori stå skrevet side om side.

Skal man have visum til New Zealand?

Som dansk statsborger skal du sandsynligvis ikke have visum til New Zealand. Du skal derimod have en godkendt elektronisk rejsetilladelse, også kaldet NZeTA (New Zealand Electronic Travel Authority).

Læs om betingelserne og ansøgningsprocessen på vores side med praktisk info.

Hvornår er det bedst at rejse til New Zealand?

Det er bedst at rejse til New Zealand i den newzealandske sommer december til februar, hvis du drømmer om det ”bedste” vejr. I disse måneder er vejret typisk varmt og solrigt, og dagene er lange.

New Zealand er dog en helårsdestination, og hver sæson har sine egne unikke fordele. 

Bemærk, at vi tilbyder rejser til New Zealand i perioden november til april.

Giver man drikkepenge i New Zealand?

Det har ikke været kutyme at give drikkepenge i New Zealand, da lønningerne for servicepersonale generelt er rimelige, hvilket gør drikkepenge overflødige, til forskel fra eksempelvis USA.

Der er dog i de senere år sket et skifte pga. stigende leveomkostninger, og drikkepenge ses i stigende grad ved særligt god service, især på fine restauranter eller i turismesektoren. Du kan derfor overveje at give drikkepenge, hvis du har fået en særlig god oplevelse.

Hvorfor skal du vælge TourCompass til din New Zealand-rejse?

Hos TourCompass er vi specialister i at skabe rejser. Når du booker en rejse hos os, får du friheden, som hvis du rejste alene, men trygheden, som du får med et rejsebureau.

Vi planlægger hele rejsen, så du får oplevet alle de største højdepunkter, og undervejs bruger vi passionerede og vidende, lokale guider, der kender New Zealand indgående. Derudover står både vi og vores lokale partnere til rådighed under hele rejsen via vores 24 timers-nødtelefon, hvis du skulle få brug for hjælp.

På den måde kan du trygt kaste dig ud i dit newzealandske eventyr – velvidende at du aldrig er alene.

Book din rundrejse i New Zealand hos TourCompass

Der er uforglemmelige oplevelser i vente på en rejse til New Zealand.

Vil du tage det første skridt mod at opleve New Zealands gæstfrihed, oprindelig kultur, fortryllende landskaber og mangfoldige byer? Kontakt vores rejsespecialister i dag, så vi sammen kan finde den helt rigtige rundrejse til dig.

Det er trygt at udforske verden med TourCompass – vi er med dig hele vejen!

TourCompass – Fra turist til eventyrrejsende 

Se alle billeder
Billeder
Trustpilot
Fortællinger fra rejsende
Hvordan gør du?
Sådan bestiller du på TourCompass

Find din drømmerejse

På alle vores rejser kan du udforske dagsprogrammet og drømme dig væk i billeder og videoer. Du kan læse mere om overnatning, kombinationsmuligheder, alt det praktiske – og se priser og afrejsedatoer for de næste 18 måneder.

Har du spørgsmål og ønsker?

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til os. Vi sidder klar til at besvare alle dine spørgsmål, høre om dine ønsker og give dig ærlig og kompetent rådgivning baseret på vores mangeårige erfaring med rejseoplevelser i Afrika, Asien, Latinamerika og Oceanien.

Indhent et uforpligtende tilbud

Du modtager et detaljerigt tilbud på rejsen som du kan gemme, printe eller dele med dine rejsefæller. Såfremt du beslutter dig for at bestille rejsen, kan du nemt gøre dette direkte fra tilbuddet.

GÅ PÅ OPDAGELSE
Se alle vores spændende destinationer
Oceanien
Pernille Grøngaard Brammer

Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14
HVORFOR REJSE MED TOURCOMPASS?
Derfor bliver vi valgt

Vi ved, at din tid er dyrebar. Derfor er vores mål at give dig den bedst mulige personlige service, og det er vigtigt for os, at du føler dig tryg på hele rejsen. Vi sidder klar til at hjælpe dig fra det øjeblik, du booker, til du er vendt hjem igen.

Vi tilbyder en bred vifte af destinationer, der hver især har deres egen unikke historie at byde på, formet af lokale kulturer, fascinerende dyreliv og naturens skønhed. 

Vi skaber rejser på baggrund af vores rejsespecialister og -eksperters omfattende research og førstehåndserfaringer. Hver rejse er tilrettelagt med henblik på at præsentere dig for det bedste, hver destination har at byde på.

Nyd at slappe af i tryg forvisning om, at din rejse er i sikre hænder. Vi er medlem af den danske Rejsegarantifond (medlemsnummer 1778). Helt grundlæggende betyder det, at du som rejsende er sikret økonomisk og kan få din rejse erstattet, hvis vi mod forventning skulle gå konkurs.