Ushuaia
Altos Ushuaia Hotel & Resto

Altos Ushuaia Hotel & Resto er smukt placeret på bjergsiden over verdens sydligste by, Ushuaia. Hotellet har en skøn udsigt over de omkringliggende bjerge og Beagle-kanalen.

Hotellet er indrettet med inspiration fra den patagonske natur med varme træmaterialer, natursten og store panoramavinduer, som skaber en hyggelig og afslappet atmosfære. Udenfor kan du tage et dyp i hotellets jacuzzi og nyde den gode udsigt over byen og Beagle-kanalen.

Der er i alt 47 værelser på hotellet, som alle er indrettet med træmøbler og i lyse toner. Alle værelser er udstyret med wi-fi, tv, minibar og værdiboks.

Når sulten melder sig, serverer hotellets restaurant et lækkert udvalg af lokale og internationale retter, mens baren er et hyggeligt sted at slappe af med en drink efter dagens mange naturoplevelser. Den store lounge med udsigt over landskabet indbyder til afslapning, og det kan anbefales at finde lidt tid til blot at sætte dig til rette og nyde den fantastiske natur.

Den rolige beliggenhed lidt uden for byen er perfekt til dig, der ønsker et ophold tæt på naturen og væk fra byens larm. Samtidig ligger Ushuaias centrum kun en kort køretur væk med restauranter, caféer og butikker langs havnefronten. Hotellet er også et godt udgangspunkt for oplevelser i Tierra del Fuego Nationalpark, sejlture på Beagle-kanalen og vandreture i de omkringliggende bjerge.

Tom Søndergaard
Latinamerika
Kontakt vores rejsespecialist

Tom er vores Latinamerika-specialist. Han har siden midten af 1990erne rejst utallige gange i Mellem- og Sydamerika og han elsker at hjælpe andre med at komme på drømmerejsen dertil.