Oplev Sydvietnams kontraster: fra Ho Chi Minh Citys storbypuls til rolige sejlture i Mekong-deltaets frodige landskab og besøg til vores sociale bæredygtighedsprojekt i Vinh Long. Afslut på Mui Nes gyldne strande.
En rejse til Sydvietnam byder på storbyliv i Ho Chi Minh City, oplevelser i Mekong-deltaet og skønne strande.
Tag med TourCompass på en uforglemmelig rejse til den mangfoldige region, hvor frodige landskaber og livlige storbyer venter på dig.
Oplev Sydvietnams kontraster: fra Ho Chi Minh Citys storbypuls til rolige sejlture i Mekong-deltaets frodige landskab og besøg til vores sociale bæredygtighedsprojekt i Vinh Long. Afslut på Mui Nes gyldne strande.
Oplev Sydvietnams mangfoldighed: fra storbylivets puls i Ho Chi Minh City til sejlture i Mekong-deltaet inkl. besøg til vores sociale bæredygtighedsprojekt i Vinh Long. Afslut med badeferie på øen Phu Quoc.
Oplev Mekong-deltaets charme, Lak Lakes fredfyldte natur og Da Lats kølige højlandsmagi – indrammet af storbyliv i Ho Chi Minh City og palmestrande i Mui Ne.
Oplev Hoi Ans stemningsfulde gader, storbyliv i Ho Chi Minh City og det frodige Mekong-delta – en rejse med kultur, kontraster og møder med det lokale Vietnam.
Sydvietnam er en region, der byder på stor mangfoldighed, både i forhold til natur og kultur.
Her kan du lade dig betage af de smukkeste, grønne flodområder eller nyde roen ved de fredfyldte kyststrækninger, der indbyder til en afslappende strandferie. I Sydvietnams charmerende byer og landsbyer venter autentiske møder med lokalbefolkningen og spændende indblik i landets rige historie.
Kort sagt: Sydvietnam er en destination, der rummer noget for enhver eventyrrejsende.
En rejse til Vietnam er altid en enestående oplevelse. Og Sydvietnam byder på nogle af Vietnams mest fascinerende seværdigheder, uanset om du drømmer om at opleve pulserende storbyer, historie, frodige landskaber eller afslappende stranddestinationer.
Nedenfor kan du læse mere om nogle af de seværdigheder, som du kan se frem til på en rejse til det sydlige Vietnam.
Ho Chi Minh City er den største by i Vietnam med omkring 10 millioner indbyggere – og næsten lige så mange scootere og motorcykler. Byen, der var hovedstad i Sydvietnam indtil landets genforening i 1976, hed oprindeligt “Saigon”, hvilket i dag kun bruges om den gamle bydel (distrikt 1).
Midt i det pulserende kaos udfolder Ho Chi Minh City sig som en by fuld af kontraster, hvor moderne højhuse møder gamle kolonitidsbygninger, der vidner om Vietnams begivenhedsrige fortid.
På en rundtur i den livlige storby kan du bl.a. opleve Det Gamle Posthus eller den ikoniske Notre Dame-katedral, hvor den smukke, franske kolonialarkitektur straks fanger blikket. Vil du dykke ned i landets dystre krigshistorie, kan du besøge Krigsmuseet og Genforeningspaladset, hvor Vietnam-krigen sluttede d. 30. april 1975, eller Saigon Commandos Museum, hvor der gives et sjældent indblik i hverdagen under krigen.
Eventyret stopper dog ikke her. Uden for Ho Chi Minh City venter flere spændende oplevelser. Du kan f.eks. tage på en halvdagstur til imponerende Cu Chi-Tunneller, der fungerede som skjulested for de nordvietnamesiske Viet Cong’er under deres overraskelsesangreb mod de amerikanske styrker.
I Mekong-deltaets grønne landskab, der strækker sig over et område på næsten 40.000 km2, snor den majestætiske Mekong-flod sig som en fascinerende labyrint af floder og vandløb.
Da Mekong-floden breder sig over det meste af Mekong-deltaet, opleves området bedst fra vandsiden på en hyggelig bådtur, hvor du får mulighed for at komme helt tæt på naturen og mærke flodens liv på nært hold.
Bådturen på Mekong-floden tager dig bl.a. med til vores bæredygtighedsprojekt i landsbyen Vinh Long, hvor du får et autentisk indblik i det traditionelle landsbrugsarbejde, når du sammen med lokale bønder prøver kræfter med risdyrkning.
I højlandet i det centrale Vietnam finder du Da Lat. Da Lat er en charmerende bjergby, der er kendt for sit kølige højlandsklima, duftende fyrreskove og smukke kolonitidsarkitektur.
Her kan du slentre mellem smukke kolonitidsbygninger og besøge byens natmarked, der bugner af farverige tekstiler og lokale råvarer som jordbær, kæmpeavokadoer, tørret frugt og varm soyamælk. Vi kan også anbefale dig at prøve den vietnamesiske pizza bánh tráng nướng, der er særligt populær her. I hjertet af byen finder du Xuan Huong-søen, hvor du kan nyde udsigten fra bredden eller tage en tur ud på vandet i en vandcykel.
Naturens skønhed fortsætter uden for Da Lat, hvor du kan udforske de grønne teplantager i Cau Dat, se det ikoniske Prenn-vandfald og nyde udsigten over det bakkede landskab og utallige drivhuse på en hyggelig togtur.
Lidt nordvest for Da Lat – også i den nordlige del af det sydlige Vietnam – ligger Lak Lake. Lak Lake er en stor, fredfyldt ferskvandssø, smukt omgivet af grønne bakker, bølgende rismarker og små, traditionelle M’nong-landsbyer.
Området omkring Lak Lake indbyder til oplevelser i naturens tegn. Du kan bl.a. se frem til en stemningsfuld vandretur gennem tropisk skov til det skjulte Bim Bip-vandfald, hvor du kan bade i en naturlig pool, og en hyggelig cykeltur til en lokal landsby, der giver dig et særligt indblik i M’nong-folkets kultur.
Om morgenen kan du stå op til en betagende udsigt over Lak Lake, hvor solens første stråler spejler sig i det rolige vand.
Sydvietnam er den ultimative badeferiedestination for dig, der drømmer om rendyrket afslapning i tropiske omgivelser. Flere af vores rejser inkluderer eller kan forlænges med en badeferie i Sydvietnam, i enten Mui Ne eller på Phu Quoc.
I kystbyen Mui Ne kan du nyde rolige dage ved havet omgivet af gyldne sandstrande, turkisblåt vand og svajende palmer. Langs stranden finder du stemningsfulde spisesteder, der serverer velsmagende vietnamesiske retter. Når du ikke daser på stranden, kan du udforske områdets spændende seværdigheder, som f.eks. de imponerende sandklitter eller de historiske Po Shanu Cham-tårne, der ligger en kort tur derfra.
På øen Phu Quoc finder du nogle af de bedste strande i Sydvietnam med gyldent sand, lunt badevand og grønne skove, der giver øen et frodigt præg. Uanset hvor på øen, du befinder dig, er der oplevelser i vente. Du kan f.eks. tage på en dykker- eller snorkltur ved de sydlige An Thoi-øer, hvor smukke koralrev udfolder sig under overfladen, eller mærke stemningen på det famøse natmarked i Duong Dong, hvor du bl.a. kan smage på lækre, vietnamesiske specialiteter.
Vietnam er et land fyldt med kontraster, og forskellen mellem nord og syd mærkes tydeligt – både hvad angår klima, natur og stemning.
Det, der især adskiller en rejse til Sydvietnam fra en rejse til Nordvietnam, er vejret. Sydvietnam har tropisk klima med varme temperaturer året rundt samt en tør- og en regnsæson, mens Nordvietnam oplever skiftende årstider med kølige vintre og varme somre. Tør- og regntiden falder desuden på forskellige tidspunkter i de to regioner.
Naturmæssigt er der også forskelle mellem nord og syd. Mens Nordvietnam er kendt for sine bjergområder, fredfyldte bugter og bølgende risterrasser, fortryller Sydvietnam med formidable sandstrande og frodige flodlandskaber.
Da Nord- og Sydvietnam var adskilt fra hinanden i store dele af det 20. århundrede, har der desuden udviklet sig mærkbare kulturelle forskelle mellem de to regioner. Ofte anses Nordvietnam for at være præget af en mere traditionel og konservativ livsstil, mens Sydvietnam byder på en mere åben og uformel atmosfære.
Én ting er dog helt sikkert: Nordvietnam og Sydvietnam er begge fantastiske og fortryller med hver deres charme. Har du svært ved at vælge, om rejsen skal gå det ene eller det andet sted hen, tilbyder vi flere rejser, der giver dig mulighed for at opleve Vietnam fra nord til syd på en og samme rejse.
Typisk anses tørsæsonen, der varer fra december til april, for at være det bedste tidspunkt at rejse til det sydlige Vietnam. På denne tid af året kan du nemlig nyde masser af solskin og varme temperaturer.
At rejse i Sydvietnams regnsæson har dog også sine klare fordele. De korte, intense regnbyger, der præger regnsæsonen, forvandler nemlig naturen til et frodigt paradis og lokker samtidig færre besøgende til landet, hvilket giver dig mere plads ved seværdighederne.
Læs mere om Vietnams bedste rejsetidspunkt.
Når du rejser til Sydvietnam med TourCompass, vælger du et rejsebureau med indgående kendskab til regionen. Da vi jævnligt besøger Vietnam i både nord og syd, ved vi præcis, hvad der er værd at opleve. Vores rundrejser i Sydvietnam er derfor nøje sammensatte, så de viser dig alt det bedste, som regionen har at byde på.
Alle vores rejser til Sydvietnam er pakkerejser, der inkluderer fly, hoteller, transport og programlagte aktiviteter. Du slipper derfor for besværet med planlægning og kan i stedet fokusere på at nyde oplevelserne. Samtidig er der på de fleste af vores rejser sat fritid af, så du kan sætte dit eget, unikke præg på rejsen.
Vi har desuden et tæt og mangeårigt samarbejde med vores lokale partner, der har mere end 30 års erfaring i rejsebranchen. De har, ligesom os, et stort fokus på at samarbejde med de lokale og sørge for, at de lokale samfund og kulturer også får gavn af vores besøg.
Vietnam er et af vores mest populære rejsemål, og tusindvis af rejsende har derfor allerede besøgt den kontrastfyldte region med os – og fået rejseminder med hjem, der varer for evigt.
Charmerende byer, frodige flodlandskaber og fredfyldte paradisstrande – det er blot nogle af de fantastiske oplevelser, der venter dig i det sydlige Vietnam.
Skal Sydvietnam danne rammen om dit næste store eventyr? Så tøv ikke med at række ud til vores erfarne rejsespecialister, der sidder klar til at opfylde dine rejsedrømme.
Det er trygt at udforske verden med TourCompass – vi er med dig hele vejen!
TourCompass – Fra turist til eventyrrejsende
Mira er vores Asien-specialist, og selvom hun har rejst over det meste af verden, er det vores asiatiske rejsemål, der har hendes hjerte.