Fra Hanois summende gader og Pu Luongs betagende risterrasser til Bai Tu Long-bugtens majestætiske kalkstensklipper og Phu Quocs dejlige strande. Et stemningsfuldt eventyr fra start til slut.
En rejse til Nordvietnam byder på charmerende byer som Hanoi, naturskønne bugter og frodige risterrasser.
Tag med TourCompass til en fascinerende region, hvor store kulturoplevelser og betagende landskaber går hånd i hånd.
Fra Hanois summende gader og Pu Luongs betagende risterrasser til Bai Tu Long-bugtens majestætiske kalkstensklipper og Phu Quocs dejlige strande. Et stemningsfuldt eventyr fra start til slut.
Oplev Hanois storbyliv, cykl gennem frodige dale i Mai Chau, sejl gennem Trang An-grotterne i Ninh Binh og blandt kalkstensklipper i Ha Long-bugten. Rejsen afrundes i hyggelige Hoi An.
Oplev Nordvietnams charmerende storbyliv, storslåede natur og landsbyliv kombineret med stemningsfulde Ho Chi Minh City og Mekong-deltaets frodige flodlandskaber.
Oplev Vietnams kontraster fra den charmerende hovedstad Hanoi og Lan Ha-bugtens kalkstensklipper til kejserbyen Hué og stemningsfulde Hoi An med lanterner, strand og kultur.
Tag på eventyr i Vietnam: Udforsk Hanois gamle kvarter, sejl mellem kalkstensklipper i Lan Ha-bugten, mærk energien i Ho Chi Minh City og oplev lokallivet i Mekong-deltaet.
Nordvietnam byder på et utal af natur- og kulturoplevelser, der tryllebinder enhver rejsende.
Her kan du nyde synet af grønklædte kalkstensklipper, mens du sejler gennem UNESCO-beskyttede bugter, og opleve betagende udsigter, når du cykler mellem de smukkeste rismarker eller vandrer blandt de karakteristiske risterrasser. Du kan også gå på opdagelse i Nordvietnams stemningsfulde byer, hvor storslået arkitektur, farverige markeder og spændende møder med lokalbefolkningen danner rammen om en uforglemmelig rejseoplevelse.
Tag med os på en rejse til Nordvietnam – og få minder med hjem, der varer livet ud!
En rejse til Vietnam er altid en magisk oplevelse. Vietnams seværdigheder spænder bredt, og i Nordvietnam finder du nogle af de største og mest imponerende af landets højdepunkter.
Nedenfor kan du læse mere om nogle af de seværdigheder, der venter dig på en rejse til Nordvietnam.
Hanoi, der er Vietnams hovedstad, er uden tvivl en af de mest stemningsfulde storbyer i Asien. Her ligger smukke kolonitidsbygninger og ældgamle templer side og side i stærk kontrast til byens summende trafik.
På en rundtur i den charmerende storby kan du bl.a. besøge Huc-broen, Ngoc Son-templet i Hoan Kiem-søen og Litteraturens Tempel, som giver dig et spændende indblik i Hanois historie og rige kulturarv. Du kan også se frem til at opleve Hanoi fra en traditionel cykeltaxi, der tager dig gennem byens gamle handelskvarter, hvor farverige butikker og duftende madboder fylder gaderne.
Hanoi er også et oplagt sted, hvis du vil udforske Vietnams fantastiske madkultur. Du kan også slå dig ned på en af de små caféer langs den ikoniske Train Street, hvor togene passerer tæt forbi og skaber en helt særlig stemning, og både smagssanser og adrenalin bliver vakt.
Drømmer du om udsigter over frodige risterrasser, der stråler gyldent i solen, er Nordvietnam det helt rette sted at tage hen.
Sapa er uden tvivl et af de mest populære steder i Nordvietnam, hvis du vil opleve de ikoniske risterrasser. På en vandretur op og ned gennem landskabet kan du lade dig betage af de spektakulære udsigter, hvor risterrasser bølger ned af bjergsiden i smukke, grønne lag. I Sapa kommer du også helt tæt på nogle af områdets farverige minoritetskulturer, hvilket giver dig et autentisk indblik i det lokale hverdagsliv.
På et besøg i Pu Luong udfolder et af Vietnams mest uspolerede og stemningsfulde naturområder sig for øjnene af dig. Her kan du lade blikket glide over risterrasserne, der breder sig som grønne tæpper mod de skovklædte bjerge, og mærke hvordan pulsen falder helt til ro. Synet er særligt magisk i regntiden, hvor himlen og bjergene spejler sig i de oversvømmede marker og skaber et næsten eventyrligt landskab.
I Mai Chau-dalen, der er en af Vietnams smukkeste dale, kan du se frem til en idyllisk cykeltur mellem grønne rismarker, smukt omkranset af dramatiske kalkstensbjerge. Udover de betagende udsigter giver en udflugt til Quyet Thang, der ligger 1,5 times køretur derfra, et meningsfuldt indblik i vores sociale bæredygtighedsprojekt, som har til formål at forbedre levevilkårene for landsbyens beboere.
Det nordlige Vietnam er kendt for sine spektakulære bugter, hvor tusindvis af kalkstensklipper rejser sig dramatisk fra det smaragdgrønne hav – et syn, der tager pusten fra de fleste.
Ha Long-bugten, der er på UNESCO’s verdensarvsliste, er uden tvivl den mest kendte af Vietnams bugter. Her prydes landskabet af mere end 1.600 grønklædte kalkstensøer, der hæver sig majestætisk over det klare vand. Et minikrydstogt gennem bugten tager dig helt tæt på den betagende natur.
I Lan Ha-bugten kan du opleve den samme UNESCO-beskyttede skønhed som i Ha Long-bugten, men i mere rolige og mindre besøgte omgivelser. Her kan du tage på en sejltur gennem bugten, hvor frodige kalkstensøer, idylliske laguner og hvide sandstrande venter på at blive opdaget, og komme helt tæt på naturens vidundere på en hyggelig kajaktur.
Bai Tu Long-bugten er relativt uberørt og mindre kendt end de andre bugter, og du kan derfor lade dig imponere af de dramatiske kalkstensformationer i en mere fredfyldt atmosfære. Udover at fortrylle med fantastisk natur, giver en sejltur dig også et autentisk indblik i livet ved bugten, når du besøger nogle af de lokale fiskersamfund i området.
Ninh Binh kaldes ofte for ”Ha Long-bugten på land”, og når du besøger området, forstår du hurtigt hvorfor. Med skovbedækkede kalkstensklipper, der rejser sig smukt over spejlblanke floder, udfolder landskabet sig som et levende postkort og betager enhver rejsende.
Du kan opleve de UNESCO-beskyttede landskaber på en cykeltur, der bl.a. tager dig med til det naturskønne Van Long-reservat, og fuldende oplevelsen med en hyggelig sejltur i en traditionel sampanbåd, hvor du kommer helt tæt på de smukke Trang An-grotter.
Selvom Vietnam er ét land, vil du opleve, at der er en markant forskel mellem den nordlige og den sydlige del af landet – både hvad angår klima, natur og kultur.
Vejret er uden tvivl en af de største faktorer, der adskiller en rejse til Nordvietnam fra en rejse til Sydvietnam. Nordvietnam har skiftende årstider med kølige vintre og varme somre, mens Sydvietnam har tropisk klima med varme temperaturer året rundt og en mere udpræget tør- og regnsæson. Tør- og regntiden i Nordvietnam falder desuden på et andet tidspunkt end i Sydvietnam.
Naturmæssigt vil du også opleve, at der er forskelle mellem nord og syd. Hvor det i Nordvietnam er dramatiske bjergområder, idylliske bugter og grønne risterrasser, der dominerer, skifter landskabet i Sydvietnam til et mere tropisk sceneri med palmeklædte sandstrande og frodige flodlandskaber.
Den lange adskillelse af Nord- og Sydvietnam i det 20. århundrede har skabt mærkbare kulturelle forskelle, der fortsat præger regionerne og gør en rejse gennem landet utrolig varieret. Hvor Nordvietnam oftest forbindes med en mere traditionel og konservativ livsstil, mødes du i Sydvietnam af en mere åben og uformel atmosfære.
Kort sagt: Nordvietnam og Sydvietnam er fantastiske på hver deres måde, og du er derfor garanteret uforglemmelige rejseoplevelser uanset hvilken del af landet, du besøger. Har du svært ved at beslutte, om du skal sætte kurs mod den ene eller den anden region, tilbyder vi flere rejser, der giver dig mulighed for at opleve Vietnam fra nord til syd på én og samme rejse.
Typisk anses foråret (marts til maj) og efteråret (september til november) for at være de bedste måneder at besøge Nordvietnam. På denne tid af året er klimaet mildt og behageligt, hvilket skaber gode betingelser for vandreture og sightseeing i det meste af området.
Du kan dog også sagtens besøge Nordvietnam på andre tidspunkter af året. Besøger du Nordvietnam om sommeren (juni til august) kan du se frem til varme temperaturer og frodige landskaber, men også hyppigere regn. Om vinteren (december til februar) er vejret derimod mere tørt, men til gengæld køligere – især i bjergområderne, hvor temperaturen kan falde mærkbart.
Læs mere om Vietnams bedste rejsetidspunkt.
Når du rejser til Nordvietnam med TourCompass, får du et rejsebureau med indgående kendskab til regionen. Vi rejser jævnligt rundt i Vietnam og ved derfor, hvad der gør rejsen til noget helt særligt – fra de største seværdigheder til de skjulte perler.
Alle vores rejser til Nordvietnam er pakkerejser, der inkluderer fly, hoteller, transport og programlagte aktiviteter. Du slipper derfor for at skulle bekymre dig om det praktiske, og kan i stedet bruge energien på at fordybe dig i de mange oplevelser, der venter dig undervejs. På de fleste af vores rejser er der desuden sat fritid af, så du kan sætte dit helt eget præg på rejsen.
Hos TourCompass lægger vi desuden stor vægt på at skabe eventyr med mening. Sammen med vores lokale partnere, der har mere end 30 års erfaring fra rejsebranchen, arbejder vi derfor målrettet på at inddrage lokale aktører og sikre, at vores besøg også skaber værdi for de lokale samfund og kulturer, vi møder i Vietnam.
Vietnam er et af vores mest populære rejsemål, og tusindvis af gæster har allerede oplevet landet med os – skal det være dig næste gang?
Fredfyldte bugter, bølgende risterrasser og stemningsfulde storbyer – en rejse til Nordvietnam har det hele!
Vil du opleve Nordvietnams fortryllende kontraster? Så tøv ikke med at kontakte vores erfarne rejsespecialister, der sidder klar til at hjælpe dig af sted på dit livs næste store eventyr.
Det er trygt at udforske verden med TourCompass – vi er med dig hele vejen!
TourCompass – Fra turist til eventyrrejsende
Mira er vores Asien-specialist, og selvom hun har rejst over det meste af verden, er det vores asiatiske rejsemål, der har hendes hjerte.