
Det hyggelige Cresta Sprayview ligger blot 1,4 kilometer fra indgangen til Victoria Falls, hvor du finder de forskellige udsigtspunkter til det imponerende vandfald.
Det er muligt at benytte hotellets gratis shuttle både til faldene og ind til centrum af byen. Den kører på faste tidspunkter flere gange om dagen.
Hotellet er omgivet af store, grønne haveområder, hvor du kan slappe af efter dagens oplevelser ved et af Afrikas mest imponerende naturvidundere. Tag en dukkert i poolen, eller nyd et måltid i restauranten, som også har udendørs servering ved poolen. Hotellet har desuden to barer, hvor du kan slå dig ned med en drink efter dagens oplevelser.
De komfortable værelser er indrettet i en enkel og varm stil med trædetaljer og fine afrikanske referencer. Alle værelser har aircondition, tv, te- og kaffefaciliteter samt Wi-Fi.

Ingun er vores Afrika-specialist. Hun rejste til Afrika første gang i 2002 og har mere end 10 års erfaring med at hjælpe andre på deres drømmerejse.