Perito Moreno-gletsjeren i Los Glaciares Nationalpark
16 dage
FRA 31.095 kr.

Argentinas højdepunkter & Rio de Janeiro

Oplev nogle af Sydamerikas største højdepunkter – fra tangoens storby Buenos Aires og Patagoniens storslåede natur til de mægtige Iguazú-vandfald, inden rejsen afsluttes med sambarytmer i Rio de Janeiro.

Alle viste priser er pr. person

Antal voksne
2

Antal børn u/12 årPå afrejsetidspunktet
0

Du vil modtage et uforpligtende tilbud på rejsen.

Du vil modtage et uforpligtende tilbud på rejsen.

Hvad er med i prisen?
Følgende er inkluderet i rejsen
  • Fly fra valgte lufthavn til Buenos Aires og retur fra Rio de Janeiro med flyskifte undervejs
  • 2 indenrigsflyvninger i Argentina: Buenos Aires – El Calafate – Puerto Iguazú
  • 1 indenrigsflyvning i Brasilien: Foz do Iguaçu – Rio de Janeiro
  • 13 overnatninger på gode hoteller inkl. morgenmad
  • Transfers mellem lufthavne og hoteller (foregår i mindre internationale grupper)
  • Individuel rundrejse, hvor alle nævnte udflugter foregår i mindre internationale grupper med lokale engelsktalende guider - i sjældne tilfælde kan du være den eneste rejsende
  • Døgnbemandet nødtelefon under hele rejsen
  • Afrejsegaranti - prisen er gyldig ved min. 2 rejsende. Forhør dig om pris, hvis du rejser alene

Omfattende udflugtspakke:

  • Halvdagsbyrundtur i Buenos Aires
  • Heldagstur til Los Glaciares Nationalpark inkl. bådtur til Perito Moreno-gletsjeren
  • Udflugt til Iguazú-vandfaldene både på den argentinske og brasilianske side
  • Velkomstmøde i Rio de Janeiro
  • Byrundtur i Rio inkl. besøg ved Sukkertoppen og Corcovado-bjerget med den berømte Kristus-statue
  • Entréer til nævnte seværdigheder

Rejsen kort fortalt

Rejs gennem Argentina og Brasilien, og oplev en fascinerende kombination af storbyliv, spektakulære naturoplevelser og afslappet strandstemning. 

Du starter i Buenos Aires, hvor du får en introduktion til Argentinas livlige hovedstad. Her kommer du med på en spændende byrundtur, så du kan blive klogere på denne alsidige metropol. Turen går videre til Patagonien og den hyggelige by El Calafate, som er udgangspunktet for besøget ved den imponerende Perito Moreno-gletsjer. På en inkluderet sejltur kommer du helt tæt på den mægtige isvæg, inden du oplever gletsjeren fra de mange udsigtspunkter langs nationalparkens gangbroer.

Herefter fortsætter rejsen til Puerto Iguazú, hvor et af verdens største vandfaldssystemer venter. Oplev de imponerende vandfald fra både den argentinske og den brasilianske side midt inde i den subtropiske regnskov.

Rejsen afsluttes i Rio de Janeiro, hvor du oplever byens ikoniske seværdigheder, gyldne sandstrande og den afslappede brasilianske livsstil. Glæd dig til en rejse fuld af kontraster på det sydamerikanske kontinent.

Vis rutekort

Derfor skal du vælge denne rejse

  • Tag på opdagelse i Buenos Aires' stemningsfulde kvarterer, hvor europæisk elegance møder latinamerikansk passion
  • Kom helt tæt på den imponerende Perito Moreno-gletsjer i Patagonien på en inkluderet sejltur og oplev den mægtige isvæg fra både land og vand
  • Mærk naturens enorme kræfter ved de verdensberømte Iguazú-vandfald, som du oplever fra både den argentinske og den brasilianske side
  • Slut rejsen af i Rio de Janeiro med besøg ved den ikoniske Kristus-statue, Sukkertoppen og nogle af verdens mest berømte strande

Vores rejser inkluderer altid

Alle fly – både internationale og indenrigs
Alle overnatninger
Alle programlagte udflugter og aktiviteter
Døgnåben telefon – vi er med dig hele vejen
Dagsprogram
Det sker på rejsen - dag for dag
Dag 1
Afrejse fra valgte lufthavn

I dag er der afrejse fra valgte lufthavn, og turen går til Argentina med mellemlandinger undervejs.

Her skal du bo
Buenos Aires
Kenton Palace Buenos Aires
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 2
Ankomst til Buenos Aires

Velkommen til Buenos Aires – Argentinas pulserende hovedstad, som med sine elegante boulevarder, historiske bygninger og stemningsfulde kvarterer ofte omtales som Sydamerikas Paris.

I lufthavnen bliver du mødt af din guide, som kører dig til dit centralt beliggende hotel. Turen tager cirka en time afhængigt af trafikken. Undervejs får du praktisk information om din rejse, og der er mulighed for at stille de spørgsmål, du måtte have.

Når du er kommet på plads på hotellet, er resten af dagen på egen hånd. Du kan vælge at slappe af efter rejsen eller tage hul på dine første oplevelser i den argentinske hovedstad. Sæt dig på en hyggelig café, nyd stemningen på en af de grønne pladser eller find en lokal restaurant, hvor du kan smage argentinske specialiteter – måske ledsaget af et glas vin fra et af landets berømte vinområder.

Her skal du bo
Buenos Aires
Kenton Palace Buenos Aires
Overnatning inkluderet i prisen
Her skal du bo
Buenos Aires
Kenton Palace Buenos Aires
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 3
Byrundtur i Buenos Aires

I dag kan du glæde dig til at opleve nogle af Buenos Aires' mest ikoniske seværdigheder og lære mere om byens historie og kultur.

Efter morgenmaden bliver du hentet på hotellet og tager på en guidet byrundtur gennem den argentinske hovedstad.

Første stop er byens historiske og politiske centrum ved Plaza de Mayo, som gennem århundreder har dannet rammen om nogle af Argentinas vigtigste begivenheder. Her ser du blandt andet det berømte lyserøde præsidentpalads Casa Rosada.

Herefter besøger du det charmerende San Telmo-kvarter, der er kendt for sine brostensbelagte gader, historiske bygninger og autentiske atmosfære. Her ligger også det berømte San Telmo-marked, hvor boder med kunsthåndværk, antikviteter og lokale specialiteter tiltrækker både lokale og besøgende.

Næste stop er La Boca, hvor de farverige huse langs den berømte gade Caminito skaber en helt særlig atmosfære. Området var oprindeligt et gammelt havneområde, hvor arbejderne byggede deres huse af overskudsmaterialer og malede dem med den maling, der var til overs fra skibene. Da der sjældent var nok maling til et helt hus, endte kvarteret med sit karakteristiske farverige udtryk. I dag emmer La Boca af liv, musik og lokal kultur, og her mærker du tydeligt byens passion for tango.

Du besøger også Puerto Madero, hvor det tidligere havneområde er blevet omdannet til et moderne kvarter med elegante højhuse, restauranter og brede promenader langs vandet.

Herefter fortsætter du gennem det grønne Palermo-kvarter, hvor du passerer nogle af byens mest kendte parker og seværdigheder, herunder den botaniske have, planetariet, væddeløbsbanen og Argentinas berømte polobane.

Byrundturen afsluttes i elegante Recoleta, et af Buenos Aires' mest eksklusive kvarterer. De imponerende palæer, brede boulevarder og franskinspirerede bygninger vidner om den velstand, der har givet byen tilnavnet "Sydamerikas Paris". Her besøger du den berømte kirkegård, hvor mange kendte argentinere ligger begravet, blandt andre Eva Perón – Argentinas højtelskede førstedame, bedre kendt som Evita.

Byrundturen foregår i minibus med stop undervejs.

Om eftermiddagen bliver du kørt tilbage til hotellet. Resten af dagen er på egen hånd, så du kan fortsætte med at udforske Buenos Aires i dit eget tempo.

Her skal du bo
Buenos Aires
Kenton Palace Buenos Aires
Overnatning inkluderet i prisen
Her skal du bo
Buenos Aires
Kenton Palace Buenos Aires
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 4–5
Buenos Aires på egen hånd

Du har de næste par dage til at opleve Buenos Aires på egen hånd. Byen byder på et væld af oplevelser, så du kan nemt fylde dagene med alt fra hyggelige cafébesøg og spændende museer til stemningsfulde kvarterer og gastronomiske oplevelser. Måske har du på byrundturen fået øje på et område, du har lyst til at udforske nærmere, eller måske frister en af vores tilkøbsture?

Uanset hvad du vælger, er det svært at komme til at kede sig i Buenos Aires. Hovedstaden byder på et væld af kulturelle oplevelser, spændende arkitektur og masser af lokal stemning.

I Palermo kan du slå dig ned på en hyggelig café eller besøge nogle af kvarterets grønne oaser som den smukke rosenhave El Rosedal, den botaniske have Jardín Botánico Carlos Thays eller Jardín Japonés, der er en af de største japanske haver uden for Japan.

Gå en tur gennem de elegante gader i Recoleta, eller oplev den autentiske atmosfære i San Telmo, hvor historiske bygninger, kunstgallerier og små butikker præger bybilledet. Er du på udkig efter shopping, er den populære gågade Calle Florida i Microcentro et oplagt sted at gå på opdagelse blandt butikker, stormagasiner og lokale gadeartister.

Er du interesseret i kunst og kultur, kan du besøge nogle af byens mange museer, herunder det anerkendte MALBA med fokus på latinamerikansk kunst, det imponerende Museo Nacional de Bellas Artes eller Museo Evita, som fortæller historien om Argentinas ikoniske førstedame Eva Perón.

Buenos Aires er også et paradis for madelskere. Smag klassiske argentinske specialiteter som empanadas, milanesas og selvfølgelig de berømte argentinske bøffer på en lokal parrilla (grillrestaurant), gerne ledsaget af et glas vin fra Mendoza-regionen. Glem heller ikke at prøve de populære alfajores – småkager fyldt med dulce de leche, som hurtigt kan blive vanedannende, hvis du har en sød tand. Du bør også smage mate, den traditionelle urtedrik, som du næsten med garanti vil få øje på i hænderne på de lokale porteños, som indbyggerne i Buenos Aires kaldes.

Det er næsten umuligt at tænke på Argentina uden også at tænke på tango. Buenos Aires er det perfekte sted at opleve et autentisk tangoshow, hvor dygtige musikere og dansere bringer den passionerede dans til live.

Ønsker du endnu flere oplevelser, kan du vælge blandt vores tilkøbsture. Besøg den historiske by Colonia del Sacramento i Uruguay, oplev livet på en traditionel estancia blandt argentinske gauchoer, sejl gennem Tigre-deltaet, udforsk Buenos Aires på en guidet cykeltur eller deltag i en foodie-tour eller et argentinsk madlavningskursus.

Her skal du bo
Buenos Aires
Kenton Palace Buenos Aires
Overnatning inkluderet i prisen
Tilkøb ekstra oplevelser
Her skal du bo
El Calafate
Hotel Sierra Nevada
Overnatning inkluderet i prisen
Hotelopgradering
Dag 6
Fly fra Buenos Aires til El Calafate

Nu er det blevet tid til at sige farvel til Argentinas hovedstad, da turen går videre mod El Calafate, hvor der venter fascinerende naturoplevelser i Patagonien.

El Calafate er en hyggelig by ved bredden af Lago Argentino i det sydlige Patagonien og er især kendt for at være et godt udgangspunkt for oplevelser i Los Glaciares Nationalpark. Byen byder også på en afslappende atmosfære med hyggelige caféer, restauranter og små butikker.

Efter morgenmaden bliver du hentet på hotellet og kørt til lufthavnen i Buenos Aires. Ved ankomsten til El Calafate står en chauffør klar til at køre dig til dit hotel.

Resten af dagen er på egen hånd. Benyt tiden til at slappe af efter rejsen eller gå en tur gennem den hyggelige by.

Her skal du bo
El Calafate
Hotel Sierra Nevada
Overnatning inkluderet i prisen
Hotelopgradering
Her skal du bo
El Calafate
Hotel Sierra Nevada
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 7
Udflugt til Los Glaciares Nationalpark og Perito Moreno-gletsjeren

I dag venter en af rejsens helt store naturoplevelser, når du tager på dagsudflugt til den imponerende Perito Moreno-gletsjer i Los Glaciares Nationalpark – et af Argentinas mest ikoniske naturvidundere og en del af UNESCOs verdensarv.

Efter morgenmaden bliver du hentet på hotellet, og turen går gennem det åbne patagonske landskab mod nationalparken. Undervejs fortæller guiden om områdets natur og historie, mens de snedækkede bjergtoppe langsomt toner frem i horisonten.

Perito Moreno er en af verdens mest berømte gletsjere. Den strækker sig omkring 30 kilometer og er op til 5 kilometer bred, mens den imponerende isvæg rejser sig op til 70 meter over Lago Argentino. Under vandoverfladen fortsætter isen yderligere omkring 100 meter, hvilket understreger gletsjerens enorme dimensioner. I mange år blev Perito Moreno betragtet som en af verdens mest stabile gletsjere, men ligesom mange andre gletsjere er den i dag påvirket af klimaforandringer.

Ved ankomsten til nationalparken begynder oplevelsen med en sejltur på Lago Argentino, hvor du kommer helt tæt på den mægtige isvæg. Fra vandet får du for alvor en fornemmelse af gletsjerens størrelse, og er du heldig, oplever du også den spektakulære kælvning, hvor store isblokke bryder løs og styrter ned i søen med et øredøvende brag.

Efter sejlturen har du god tid til at udforske området på egen hånd via nationalparkens velanlagte gangbroer, som fører dig til en række udsigtspunkter med fantastiske udsigter til gletsjeren fra forskellige vinkler. Ved besøgscentret kan du købe frokost (ikke inkluderet), som du med fordel kan tage med ud på gangbroerne og nyde med udsigt til den imponerende isvæg.

Efter nogle timer ved gletsjeren går turen tilbage til El Calafate, hvor resten af dagen er til fri disposition.

Her skal du bo
El Calafate
Hotel Sierra Nevada
Overnatning inkluderet i prisen
Her skal du bo
El Calafate
Hotel Sierra Nevada
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 8
El Calafate på egen hånd

Du har dagen i dag til fri disposition i El Calafate.

Efter gårsdagens store naturoplevelse ved Perito Moreno-gletsjeren kan du vælge at tage det helt roligt og nyde den hyggelige atmosfære i den lille patagonske by. Gå en tur langs bredden af Lago Argentino, slå dig ned på en hyggelig café eller kig ind i de små butikker, hvor du blandt andet finder lokalt kunsthåndværk og produkter fremstillet af patagonsk uld.

Har du lyst til flere oplevelser, byder området på flere spændende muligheder. Besøg for eksempel en traditionel estancia og få et indblik i livet på den patagonske steppe, hvor fåreavl har været en vigtig del af hverdagen i generationer.

Du kan også lægge vejen forbi Glaciarium, et moderne museum med fokus på Patagoniens fascinerende gletsjere og den unikke natur i Los Glaciares Nationalpark.

Uanset om dagen byder på afslapning eller nye oplevelser, er El Calafate det perfekte sted at nyde de storslåede landskaber og den særlige ro, som kendetegner det sydlige Patagonien.

 

Her skal du bo
El Calafate
Hotel Sierra Nevada
Overnatning inkluderet i prisen
Tilkøb ekstra oplevelser
Her skal du bo
Puerto Iguazú
La Reserva Virgin Lodge
Overnatning inkluderet i prisen
Hotelopgradering
Dag 9
Fly fra El Calafate til Puerto Iguazú

Det er blevet tid til at tage afsked med Patagonien og fortsætte rejsen til den subtropiske regnskov i Puerto Iguazú. 

Om morgenen bliver du hentet på dit hotel i El Calafate og kørt til lufthavnen. Ved ankomsten i Puerto Iguazú bliver du hentet og kørt hen til dit hotel, som ligger smukt omgivet af grønne omgivelser lidt uden for byen.

Resten af dagen er på egen hånd. Brug tiden til at slappe af ved hotellet og nyde de rolige omgivelser, inden de kommende dages oplevelser ved de spektakulære Iguazú-vandfald.

Her skal du bo
Puerto Iguazú
La Reserva Virgin Lodge
Overnatning inkluderet i prisen
Hotelopgradering
Her skal du bo
Puerto Iguazú
La Reserva Virgin Lodge
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 10
Udflugt til Iguazú-vandfaldene på den argentinske side

Iguazú-vandfaldene er intet mindre end et naturligt vidunder, og det er ikke uden grund, at de er optaget på UNESCOs verdensarvsliste. For at få den fulde oplevelse besøger du vandfaldene fra både den argentinske og den brasilianske side.

Efter morgenmaden går turen til den argentinske del af Iguazú Nationalpark, hvor størstedelen af de 275 vandfald ligger. Vandfaldene strækker sig over næsten tre kilometer langs Iguazú-floden, hvor enorme vandmasser styrter op til 85 meter ned over klipperne og skaber et fascinerende samspil af vand, tåge og regnbuer.

Et velanlagt netværk af stier, trapper og gangbroer fører dig gennem den frodige subtropiske regnskov til en række spektakulære udsigtspunkter. Undervejs fortæller guiden om områdets unikke natur og det rige dyre- og planteliv, som trives i og omkring nationalparken.

Du kører også med det lille park-tog, som bringer dig frem til vandfaldenes mest ikoniske udsigtspunkt ved Djævlens Gab – La Garganta del Diablo. Her står du næsten på kanten af den enorme kløft, hvor omkring 1,5 millioner liter vand hvert sekund styrter mod dybet. Bruset fra vandmasserne er øredøvende, vandstøvet hænger i luften, og på solrige dage kan du ofte opleve smukke regnbuer i disen.

Som følge af de kraftige vinde og den stigende vandstand, som vejrfænomenet El Niño medfører, har de argentinske parkmyndigheder af sikkerhedsmæssige årsager besluttet midlertidigt at fjerne gangbroerne til Garganta del Diablo (Djævelens Gab). Dette gælder fra den 3. august 2026 og cirka fire måneder frem. Besøget på den argentinske side af Iguazú-vandfaldene er dog fortsat en fantastisk oplevelse, hvor du kommer helt tæt på de imponerende vandfald fra parkens øvrige stier og udsigtspunkter.

Her skal du bo
Puerto Iguazú
La Reserva Virgin Lodge
Overnatning inkluderet i prisen
Tilkøb ekstra oplevelser
Her skal du bo
Rio de Janeiro, Copacabana
Riale Vilamar Copacabana
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 11
Iguazú-vandfaldene på den brasilianske side - fly til Rio de Janeiro

I dag skal Iguazú-vandfaldene udforskes fra den brasilianske side. 

Efter morgenmaden krydser du Tancredo Neves-broen, som forbinder Puerto Iguazú i Argentina med Foz do Iguaçu i Brasilien. Husk at medbringe dit pas, da du passerer grænsen undervejs.

Selvom størstedelen af vandfaldene ligger i Argentina, er det fra den brasilianske side, du får den bedste panoramaudsigt over det enorme vandfaldssystem.

En velanlagt sti fører dig gennem den frodige subtropiske regnskov, til en række udsigtspunkter, hvor du oplever vandfaldene fra forskellige vinkler. Turens højdepunkt er den lange gangbro, som bringer dig helt tæt på Djævlens Gab. Her mærker du den enorme kraft fra de brusende vandmasser, og det fine vandstøv kan nemt efterlade dig en smule våd.

Du har også mulighed for at besøge parkens udsigtsplatform, som kan nås enten via trapper eller elevator. Herfra belønnes du med en fantastisk udsigt over det mægtige vandfaldssystem.

Hold også øje med områdets rige dyreliv. Undervejs er der gode chancer for at se farvestrålende sommerfugle, eksotiske fugle, frodig vegetation og de nysgerrige næsebjørne, som ofte bevæger sig rundt i nationalparken på jagt efter mad.

Efter besøget går turen til lufthavnen i Foz do Iguaçu, og du flyver videre til sambaens hovedstad, Rio de Janeiro.

Her skal du bo
Rio de Janeiro, Copacabana
Riale Vilamar Copacabana
Overnatning inkluderet i prisen
Tilkøb ekstra oplevelser
Her skal du bo
Rio de Janeiro, Copacabana
Riale Vilamar Copacabana
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 12
Velkomstmøde og byrundtur i Rio de Janeiro

Rio de Janeiro er en by fuld af kontraster, hvor smukke strande, frodige bjergsider og et pulserende storbyliv går hånd i hånd. For at give dig den bedste start på opholdet kommer vores lokale samarbejdspartner forbi dit hotel til et velkomstmøde, som varer cirka 30-60 minutter. Her gennemgår I rejsen, og du har mulighed for at stille spørgsmål om både Rio og Brasilien.

Ved middagstid bliver du hentet på hotellet, hvorefter du tager på en byrundtur til nogle af byens mest ikoniske seværdigheder. Undervejs besøger du de stemningsfulde kvarterer Santa Teresa og Lapa, inden turen fortsætter til den verdensberømte Kristus-statue på toppen af Corcovado-bjerget, 710 meter over havets overflade. Herfra kan du nyde den storslåede udsigt over Rio med de lange sandstrande, grønne bjergtoppe, farverige favelaer og det ikoniske Maracanã-stadion. Der er ikke inkluderet frokost på turen, men det er muligt at købe en sandwich eller snacks undervejs.

Byrundturen fortsætter til det 396 meter høje bjerg Pão de Açúcar – bedre kendt som Sukkertoppen. Med svævebanen kører du først til Morro da Urca, inden turen fortsætter det sidste stykke til toppen. Herfra får du endnu en imponerende udsigt over Rio de Janeiro, Guanabara-bugten og de omkringliggende bjerge – en udsigt, der har været med til at give byen ry som en af verdens smukkest beliggende storbyer.

Efter en oplevelsesrig dag bliver du kørt tilbage til hotellet, hvor resten af aftenen er på egen hånd.

Her skal du bo
Rio de Janeiro, Copacabana
Riale Vilamar Copacabana
Overnatning inkluderet i prisen
Her skal du bo
Rio de Janeiro, Copacabana
Riale Vilamar Copacabana
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 13–14
Rio de Janeiro på egen hånd

De næste dage har du tid til at opleve Rio de Janeiro i dit eget tempo. Byen byder på en unik kombination af ikoniske seværdigheder, gyldne sandstrande, frodige bjerglandskaber og en livsglæde, som mærkes overalt, uanset om du slentrer langs strandpromenaden, udforsker de stemningsfulde kvarterer eller nyder udsigten fra en af byens mange udsigtspunkter.

Brug dagen på at slappe af på den kendte Copacabana eller den populære Ipanema-strand, hvor både lokale og turister mødes til strandliv, sport og kolde drinks. Du kan også gå på opdagelse i byens mange kvarterer, besøge lokale markeder eller finde en restaurant og smage brasilianske specialiteter. Har du lyst til flere oplevelser, er der et væld af spændende udflugter, du kan vælge imellem.

Oplev byens naturlige vidundere med vores heldagstur “Rios naturperler” eller tag på en berigende “Tijuca Nationalpark og vandretur til Pedra Bonita” – begge fører dig til nogle af de mest betagende steder i byen. Trods Rios hektiske tempo vil du opdage mange små oaser, som tilbyder ro.

For madelskere tilbyder vi “Madlavningskursus i Rio”, en chance for at mestre lækre lokale retter.

Dyk dybere ned i karnevallets livlige traditioner på vores “Bag kulisserne på karnevallet”-tur, eller udforsk Rios rige afrikanske arv på vores “Rios afrikanske kulturarv”-udflugt.
Har du lyst til at opleve byen fra en cykelsadel, så tag med på vores “Cykeltur i Rio” og oplev seværdighederne i et roligt tempo.

Når natten falder på, kan du opleve Rios kultur med fantastiske dansere til et “Dinner show i Rio”, eller kaste dig ud i det pulserende natteliv med “Oplev Rios natteliv.” Deltag i brasilianske festligheder, smag den berømte caipirinha og mærk energien i byens hjerte. Alternativt kan du kombinere puls og rytme på vores “Sambaundervisning og natklub” for en aften fuld af sjov.

Mulighederne er mange, og uanset hvilke oplevelser du vælger, kommer du tættere på Rios mangfoldige kultur og imponerende natur.

Her skal du bo
Rio de Janeiro, Copacabana
Riale Vilamar Copacabana
Overnatning inkluderet i prisen
Tilkøb ekstra oplevelser
Dag 15
Hjemrejsen starter

Det er blevet tid til at tage afsked med den farverige hovedstad og vende hjemad med bagagen fuld af nye oplevelser.

Du bliver hentet på dit hotel og kørt til lufthavnen, hvor hjemrejsen starter.

Dag 16
Hjemkomst

Du ankommer hjem efter en oplevelsesrig rundrejse i Argentina og Brasilien.

Hvornår vil du rejse?
Afrejsedato
Alle viste priser er pr. person
ManTirsOnsTorsFreLørSøn
28
29
30
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
1737.595 kr.
18
1937.195 kr.
20
21
22
23
2436.095 kr.
25
2631.095 kr.
27
28
29
30
3137.395 kr.
1
236.995 kr.
3
4
5
6
738.595 kr.
8

Fra 31.095 kr. pr. person inkl. fly

Børn under 12 år fra 23.595 kr.

Tillæg for enkeltværelse fra 3.195 kr.

Bemærk, prisen for enkeltværelse gælder kun ved min. to rejsende. Kontakt os, hvis du rejser alene.
Unikke fordele ved grupper fra 6 personer – indhent tilbud i dag for mere information.

FØR DU REJSER
Godt at vide
Anmeldelser fra Trustpilot
Vores gæsters oplevelser i Latinamerika
Vores rejsemål
Udforsk vores spændende destinationer
Tom Søndergaard
Latinamerika
Kontakt vores rejsespecialist

Tom er vores Latinamerika-specialist. Han har siden midten af 1990erne rejst utallige gange i Mellem- og Sydamerika og han elsker at hjælpe andre med at komme på drømmerejsen dertil.