TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideBrovandring på Sydney Harbour Bridge

Brovandring på Sydney Harbour Bridge


Den første civile person til nogensinde at foretage en brovandring på Sydney Harbour Bridge, var den 9-årige Kenneth Jones. Det var i 1932 – få dage efter broens officielle indvielse. Alligevel gik der 64 år, inden brovandring på Sydney Harbour Bridge blev en oplevelse for alle. Den 1. oktober 1998 åbnede ”The BridgeClimb” officielt og siden da, har millioner af mennesker vandret til toppen af Sydney Harbour Bridge.

De gør det for udsigten. I klart vejr kan man se til Blue Mountains. Udsigten over den enorme Sydney Harbour er ganske enkelt fænomenal!

De gør det for udfordringen – tænk sig at have stået på toppen af verdens største stål-hængebro!De gør det for suget i maven, når de står under det australske flag på toppen af broen.

Før du kan deltage i brovandringen, skal du igennem en grundig sikkerhedsbriefing hvor alt udstyr udleveres. Du bliver testet for alkohol i blodet med et alkometer og alle løse genstande skal afleveres og opbevares i aflåste skabe (inkl. dit kamera og din telefon!). Du skal også igennem en metaldetektor, før du kan klipse din karabinhage fast på broen og begynde turen mod toppen.

Alle er velkomne på broen – også børn over 8 år. Man skal være i nogenlunde fysisk form, og lider du af højdeskræk er turen nok ikke noget for dig.

Efter endt tur får du et foto af dig og gruppen på toppen, et certifikat og naturligvis den ægte BridgeClimb-kasket!

Mødested: BridgeClimb Sydney, 3 Cumberland Street, The Rocks (du skal selv komme til/fra startstedet)
Varighed: Ca. 3 timer
Prisen inkluderer: Guide og udstyr (husk at medbringe lukkede sko)

Pris:
Voksen Pr. person fra:  1.990 kr.
Barn (8-15 år) Pr. barn fra:  840 kr.
Oceanien
Pernille Grøngaard Brammer

Pernille er vores Oceanien-specialist og har over 26 års erfaring med rejser i Oceanien.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14