TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideHeldagstur til Great Ocean Road

Heldagstur til Great Ocean Road


Der er flere veje i verden, som bryster sig af, at være verdens smukkeste kyststrækning. Dem, som har kørt på Great Ocean Road i Australien, vil nikke ja til, at det bestemt er én af dem!

Vejen er hugget ud ved håndkraft af hjemvendte soldater fra 1. Verdenskrig og er dedikeret til alle dem, som ikke kom hjem. Vejen er dermed også verdens største krigsmindesmærke.

Officielt begynder Great Ocean Road i byen, Torquay, godt 100 km sydvest for Melbourne. Vejstrækningens officielle slutpunkt er byen Allansford ikke så langt fra Warrnambool. Ca. 300 km strækker vejen sig – langs den dramatiske kyststrækning, hvor bølgerne fra Sydhavet ubarmhjertigt æder sig ind på landskabet.

I dag oplever du det. Der er afgang fra Melbourne fra morgenstunden mod netop Torquay. Herfra går det slag i slag med stops ved de mest berømte kendingsmærker langs ruten. Nyd synet af surferne, som tæmmer bølgerne så imponerende. Hold udkig efter koalaerne, som sidder i trætoppene ved Cape Otway. Besøg den charmerende lille by, Apollo Bay, hvor der er tid til at spise frokost på en af byens hyggelige cafeer. Om eftermiddagen venter De Tolv Apostle (som ikke længere er tolv, da havet konstant æder af dem…) og Loch Ard Gorge med historierne om utallige skibsforligs. Hele dagen har du udsigt til havet på den ene side og de bløder bakker med eukalyptustræer, buske eller små landsbyer på den anden side. Der er masser af stops undervejs, og guiden vil fortælle om både natur, kultur og historie.

Du er tilbage i Melbourne først på aftenen.

Prisen inkluderer: Transport, guide og entré til nationalparken

 

Pris:
Voksen Pr. person fra:  830 kr.
Barn (4-15 år) Pr. person fra:  775 kr.
Oceanien
Pernille Grøngaard Brammer

Pernille er vores Oceanien-specialist og har over 26 års erfaring med rejser i Oceanien.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14