TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideHeldagstur til Kuranda

Heldagstur til Kuranda


Besøg den lille by, Kuranda i regnskoven nord for Cairns.

Fra midten af 1800-tallet tog mine-eventyret for alvor fart i Australien. I den lille by, Heberton, godt 100 km vest for Cairns, udvandt de tin. Tinnet skulle ud til kysten, og udstyr samt arbejdskraft skulle ind i landet til minen – en jernbane var svaret.

Midt i regnskoven anlagde man derfor en station. Her kunne rejsende købe forfriskninger – og endda overnatte på det lille hotel. Langsomt voksede trinbrættet og blev til en by, Kuranda.

Togturen fra Cairns til Kuranda er den dag i dag måske en af verdens smukkeste togture. Fra Cairns kravler det 100 år gamle, restaurerede tog op i 327 meter over havets overflade. 15 tunneller og 37 broer skal toget passere, og undervejs er der udsigt til både regnskov og vandfald. Togturen tager 3 timer – læg dig tilbage og nyd turen!

Velankommet til Kuranda er der tid til at udforske landsbyen. Gå på opdagelse på det lokale marked, og find en hyggelig café hvor du kan spise frokost.

Turen retur til Cairns foregår med Skyrail – en svævebane, som langsomt glider over trætoppene tilbage til byen.

Prisen inkluderer: Transport, Kuranda Scenic Rail og Skyrail Rainforest Cableway. Bemærk at toget er et gammelt, restaureret tog, så der er ingen aircondition. Husk derfor at tage vand med til turen.

Pris:
Voksen Pr. person fra:  1.055 kr.
Barn (4-14 år) Pr. barn fra:  560 kr.
Oceanien
Pernille Grøngaard Brammer

Pernille er vores Oceanien-specialist og har over 26 års erfaring med rejser i Oceanien.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14