Australien
Middag under stjernerne i den australske outback – Field of Light

Nyd en stemningsfuld aften under den australske stjernehimmel med solnedgang over Uluru, middag i ørkenen og en magisk gåtur gennem den spektakulære kunstinstallation Field of Light.

Du bliver hentet ved dit hotel i Yulara og kørt ud i ørkenen til et udsigtsområde på toppen af en sandklit. Her kan du nyde den imponerende udsigt over det vidtstrakte ørkenlandskab med Uluru i horisonten, mens solen langsomt går ned. Med et glas australsk mousserende vin i hånden og et udvalg af små canapéer kan du nyde dagens sidste lys.

Når mørket falder på, finder du din plads ved et af de store fællesborde under åben himmel. Her venter en tre-retters buffet inspireret af det australske køkken og områdets bush tucker, hvor lokale ingredienser og smage indgår i menuen. Til middagen serveres australsk vin, øl og alkoholfrie drikkevarer, mens didgeridooens toner fuldender den særlige stemning.

Når mørket for alvor har sænket sig over ørkenen, og stjernerne kommer frem på himlen, vil en guide give dig en introduktion til den sydlige stjernehimmel og udpege nogle af de stjerner og stjernebilleder, der lyser over Red Centre.

Herefter venter Field of Light. Den spektakulære kunstinstallation er skabt af kunstneren Bruce Munro og består af mere end 50.000 lysende glaskugler på slanke stilke, der breder sig ud over ørkenlandskabet. Når mørket falder på, lyser de op i skiftende nuancer og skaber et næsten eventyrligt lyshav i ørkenen.

Du får tid til på egen hånd at gå ad stierne gennem Field of Light og opleve de tusindvis af lys helt tæt på, inden du igen bliver kørt tilbage til dit hotel i Yulara.

Mødested: Du bliver hentet ved dit hotel i Yulara ca. 1 time før solnedgang. Det præcise tidspunkt får du oplyst i receptionen på dit hotel.

Varighed: Ca. 4,5 timer inkl. transport.

Sværhedsgrad: Let – turen indebærer en ca. 300 meter lang gåtur op til udsigts- og middagsområdet ad ujævne stier og blødt sand samt en gåtur gennem Field of Light. Selve middagsområdet ligger ligeledes på sand.

Prisen inkluderer: Transport til/fra dit hotel, canapéer og mousserende vin, tre-retters buffet inkl. drikkevarer, introduktion til den sydlige stjernehimmel samt entré og gåtur gennem Field of Light.

Husk at medbringe: Gode, lukkede sko og praktisk tøj efter vejret. Bemærk, at temperaturen i ørkenen kan falde markant efter solnedgang, så medbring gerne varmt tøj.

Bemærk: Minimumsalderen er 10 år. Middagen foregår ved store fællesborde med op til 10 gæster ved hvert bord. Turens program kan ændres som følge af vejret eller andre forhold uden for arrangørens kontrol.

Turen har daglig afgang i perioden april-oktober. I perioden november-marts har turen afgang hver mandag, onsdag, fredag og søndag.

Husk at oplyse om eventuelle allergier eller præferencer vedrørende mad og drikke, når du bestiller udflugten.

Pris
Pr. person fra: 1.795 kr.
Pernille Grøngaard Brammer
Oceanien
Kontakt vores rejsespecialist

Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.