Australien
River Cruise & besøg i Lone Pine Koala Sanctuary

Et besøg i Lone Pine Koala Sanctuary er oplagt for dig, der gerne vil opleve Australiens unikke dyreliv på nært hold. Reservatet ligger cirka 12 kilometer fra centrum af Brisbane i naturskønne omgivelser ved Brisbane River og er verdens ældste og største koalareservat, grundlagt i 1927.

En del af oplevelsen er transporten dertil. Du sejler fra South Bank med Koala and River Cruises og får en afslappende tur på Brisbane River, hvor du kan nyde udsigten til både byens skyline og de grønne forstæder. Sejlturen tager cirka 75 minutter, og undervejs fortæller en audioguide om områdets historie og natur. Ombord er der både toiletter og en mindre kiosk med drikkevarer og lette anretninger, og du kan vælge at sidde inde eller ude på dækket.

Ved ankomsten til Lone Pine har du 3 timer på egen hånd til at udforske området. Her kan du opleve mere end 100 koalaer samt en lang række andre australske dyrearter. Et af højdepunkterne er de informative præsentationer, hvor dyrepasserne fortæller om koalaernes liv og adfærd. Du kan også gå blandt fritgående kænguruer og wallabier og opleve andre ikoniske australske dyr som wombats, dingoer, reptiler og det fascinerende næbdyr.

Stemningen i Lone Pine er rolig og overskuelig, og området er ikke større, end at du nemt kan opleve det hele på en halv dag. Der er desuden et cafeteria, hvor du kan købe frokost eller en forfriskning.

Naturbevarelse spiller en vigtig rolle i reservatets arbejde, og gennem forskning og oplysning bidrager stedet til beskyttelsen af koalaer og andre australske dyrearter.

Efter nogle hyggelige timer i Lone Pine sejler du tilbage til Brisbane, hvor den smukke tur på floden giver en stemningsfuld afslutning på oplevelsen.

Start- og slutsted: Culturel Centra Public Pontoon, South Bank (se adresse og tidspunkt på din voucher). Bemærk, at du selv skal sørge for transport til og fra start- og slutsted.

Varighed: Ca. 6 timer (heraf 3 timer i Lone Pine).

Prisen inkluderer: River cruise med audioguide og entré til Lone Pine Koala Sanctuary.

Bemærk: Turen har daglig afgang med undtagelse af den 25.december.

Pris
Voksen
Pr. person fra: 795 kr.
Barn (3-13 år)
Pr. person fra: 395 kr.
Pernille Grøngaard Brammer
Oceanien
Kontakt vores rejsespecialist

Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.

Indhent tilbud
Din rejse
 
Destination:
 
Rejse:
Alle viste priser er pr. person
Dato:
 
Lufthavn:
 
Kombiner rejsen med:
Ingen kombination
 
Antal voksne:
På afrejsetidspunktet
Antal børn u/12 år:
Udfyld formularen
Du vil modtage et uforpligtende tilbud på rejsen.
Dine kontaktinformationer
Du vil modtage et uforpligtende tilbud på rejsen.