Yulara (Ayers Rock/Uluru)
Desert Gardens Hotel

Den lille by Yulara er hjemsted for Ayers Rock Resort, der samler områdets hoteller, restauranter, butikker og oplevelser i en lille oase midt i det ellers øde ørkenlandskab.

Her finder du Desert Gardens Hotel, et komfortabelt hotel omgivet af høje eukalyptustræer og karakteristisk australsk ørkenvegetation. Hotellet har en central beliggenhed i Yulara, lige ved siden af Gallery of Central Australia (GoCA) og i kort gåafstand fra Town Square.

Hotellets 218 værelser ligger fordelt mellem træer og beplantede områder, og som det eneste hotel på Ayers Rock Resort er det muligt at bo på værelser med udsigt til Uluru.

Værelserne er komfortabelt indrettet og har aircondition, eget badeværelse, TV, minikøleskab samt faciliteter til at lave te og kaffe. I indretningen møder du desuden farverig kunst af lokale kunstnere, inspireret af Red Centres natur, kultur og karakteristiske landskaber. Værelserne findes i forskellige kategorier og med forskellige sengekombinationer med plads til op til fire personer.

Efter en oplevelsesrig dag kan du slappe af ved hotellets udendørs swimmingpool, som ligger i et hyggeligt gårdmiljø mellem hotellets bygninger. Poolen deles med gæsterne fra de nærliggende Emu Walk Apartments. Receptionen er døgnåben, og hotellet tilbyder desuden gratis wi-fi, gratis vaskefaciliteter og bagageservice.

Når sulten melder sig, har hotellet to gode spisemuligheder. Mangata Bistro & Bar har en afslappet atmosfære og serverer australske retter med inspiration fra områdets bush tucker-smage. Ønsker du en lidt mere eksklusiv middag, kan du besøge Arnguli Grill, hvor gode australske råvarer kombineres med lokale ingredienser som krydderier, frø og korn. Her er stemningen mere intim, og bordreservation anbefales.

Som gæst på Desert Gardens Hotel har du samtidig adgang til de mange tilbud og oplevelser på Ayers Rock Resort. En gratis shuttlebus kører rundt i Yulara cirka hvert 20. minut og gør det nemt at komme til bl.a. Town Square med butikker, supermarked og caféer samt resortets øvrige hoteller, restauranter og faciliteter.

Ayers Rock Resort samarbejder tæt med Anangu-samfundene om bl.a. kulturformidling, uddannelse og beskæftigelse. Under dit ophold kan du deltage i en række gratis kulturelle aktiviteter og få et større indblik i Anangu-folkets levende kultur. Gennem Anangu Communities Foundation støtter resortet desuden lokale initiativer i Anangu-samfund på tværs af det centrale Australien med fokus på langsigtet udvikling og nye muligheder for lokalsamfundene.

Værelsesopgradering
Pris for opgradering fra Outback Hotel & Lodge, pr. nat:
Standard Room
Pr. person fra: 195 kr.
Desert Deluxe Room
Pr. person fra: 395 kr.
Deluxe Rock View Room
Pr. person fra: 595 kr.
Pernille Grøngaard Brammer
Oceanien
Kontakt vores rejsespecialist

Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.

Indhent tilbud
Din rejse
 
Destination:
 
Rejse:
Alle viste priser er pr. person
Dato:
 
Lufthavn:
 
Kombiner rejsen med:
Ingen kombination
 
Antal voksne:
På afrejsetidspunktet
Antal børn u/12 år:
Udfyld formularen
Du vil modtage et uforpligtende tilbud på rejsen.
Dine kontaktinformationer
Du vil modtage et uforpligtende tilbud på rejsen.