Holiday Inn Express Brisbane Central er et moderne hotel med en afslappet og indbydende atmosfære beliggende i bydelen Spring Hill, et af Brisbanes ældste kvarterer, lige på grænsen til centrum. Fra hotellet er der ca. 10-15 minutters gang til Brisbane CBD, Brisbane River og området omkring Eagle Street.
Hotellet har 226 værelser fordelt på 12 etager. Værelserne er moderne indrettet med fokus på funktionalitet og komfort og er udstyret med aircondition, wi-fi, værdiboks, fladskærms-tv, arbejdsområde med USB-stik, minikøleskab samt te- og kaffefaciliteter. De store gulv-til-loft-vinduer giver et dejligt lysindfald i løbet af dagen, mens mørklægningsgardinerne sikrer gode betingelser for en god nats søvn.
Morgenmad er inkluderet i opholdet og serveres enten som buffet eller som en praktisk takeaway-løsning ”Grab and Go”, hvis du er tidligt på farten.
Hotellets restaurant, The Great Room, serverer både morgenmad, frokost og aftensmad. Derudover er der en bar og et loungeområde, hvor du kan slappe af med en drink efter en dag med oplevelser i byen.
Hotellet tilbyder desuden fitnesscenter, døgnåben reception samt vaskefaciliteter.

Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.