TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE

Arbejdsforhold for guider og bærere, Kilimanjaro

Arbejdsforhold for guider og bærere, Kilimanjaro
Arbejdsforhold for guider og bærere, Kilimanjaro
ForsideArbejdsforhold for guider og bærere, Kilimanjaro

Arbejdsforhold for guider og bærere, Kilimanjaro

ForsideArbejdsforhold for guider og bærere, Kilimanjaro

En af de vigtigste faktorer for, at du når sikkert til toppen af Afrikas højeste bjerg, er vores dygtige guider og bærere. Også derfor er det vigtigt for os, at de arbejder under gode forhold.

Der findes en række forskellige organisationer, som er med til at sikre, at bærerne arbejder under ordnede forhold. De enkelte tur-operatører vælger selv hvilken organisation, de arbejder sammen med. Nogle af de største organisationer er Tanzania Porters Organization, Kilimanjaro Porter Assistance Project og Mount Kilimanjaro Porter Society.

Vores samarbejdspartner i Tanzania er medlem af KIATO – Kilimanjaro Association Of Tour Operators og Mount Kilimanjaro Porters Society (MKPS), som er en af de største og ældste bærer-organisationer i Tanzania. Det betyder, at alle de bærere, vi benytter på Kilimanjaro, er medlemmer af MKPS.

MKPS er startet på initiativ fra bærerne selv, og den uafhængige organisation arbejder for bedre vilkår for guider og bærere på Kilimanjaro.

Gennem tanzanisk lovgivning er bærere på Kilimanjaro sikret en mindsteløn, og et medlemskab af MKPS sikrer, at den enkelte bærer får mere end mindstelønnen. Gennem MKPS får alle bærere desuden dagligt tre måltider, ordentligt tøj til bjerget (jakker, støvler, handsker osv.), telt, sovepose, madras m.m. Der er desuden aftalt regler for, hvor meget hver enkelt bærer faktisk må bære, og alle bærere har sygeforsikring. De får ligeledes kursus i førstehjælp, engelskkurser samt vejledning i oprettelse af bankkonto osv. Bærerne hos MKPS forpligter sig til gengæld til to gange om året at hjælpe med til at samle skrald på vejen til toppen af Kilimanjaro. MKPS er 100 % tanzanisk.

Eftersom MKPS er en NGO, kommer pengene primært fra donationer, men MKPS har ligeledes startet f.eks. en bilvask i Moshi, som tjener penge til organisationen.

Vores rammer for drikkepenge er aftalt med MKPS. Drikkepenge er en helt naturlig del af aflønningen i Tanzania – det er en del af kulturen, ligesom vi kender det fra f.eks. USA. Vores bærere (og guider!) får altså BÅDE løn og drikkepenge, og for at sikre en ligelig fordeling af pengene har vi i samarbejde med MKPS aftalt helt faste rammer for drikkepenge.

Vi har en aftale om, at vores gæster betaler et fast beløb pr. person i drikkepenge til guiderne og bærerne. Dette gælder for alle de forskellige ruter til Kilimanjaro.

Beløbet afleveres i en kuvert i receptionen på Springlands Hotel til udvalgte personer, som sikrer korrekt fordeling af drikkepengene blandt guider og bærere.

Vores guidelines for drikkepenge er udviklet i fællesskab med vores samarbejdspartner og MKPS, der aktivt tager del i forbedringen af vilkår for guider og bærere for at sikre, at guider og bærere aflønnes tilstrækkeligt, og vi følger i øvrigt alle etablerede guidelines ift. løn og arbejdsforhold (herunder omkring mad, overnatninger, lønninger og generel velfærd).

Se alle billeder
Galleri