Den nuværende situation i Mellemøsten betyder, at flyselskaberne Qatar Airways, Emirates og Etihad Airways har aflyst alle deres flyvninger midlertidigt – i første omgang til og med d. 3. marts.
Vores gæsters velbefindende er øverst på vores liste, og vi følger situationen tæt både hos flyselskaberne og hos lokale partnere. Vi gør desuden vores bedste for at besvare alle henvendelser hurtigst muligt, og vi sætter pris på jeres forståelse.
Gæster, der er på et af vores rejsemål
Gæster, der befinder sig på et af vores rejsemål lige nu og afventer hjemrejse, vil blive kontaktet hurtigst muligt med information om ny hjemrejse.
Gæster, der har planlagte flyvninger
Vi er i gang med at kontakte alle gæster, der har planlagte flyvninger med ovenstående flyselskaber. Vi prioriterer at kontakte dem med de tidligste flyvninger først, dvs. jer med flyrejser d. 2., 3. og 4. marts. Gæster med afrejse torsdag den 5. og frem bedes have tålmodighed.