TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideRios naturperler (heldagstur)

Rios naturperler (heldagstur)


Den livlige storby Rio de Janeiro gemmer på mange skønne oaser med frodig natur og fantastiske strande. På denne tur besøger du byens vidunderlige grønne naturområder og oplever nationalparker, beskyttede områder og smukke strande væk fra alfarvej – og du er måske endda heldig at spotte kaimaner og kapivarer!

Turen er ideel til dig, der elsker naturen, men ikke er så vild med at vandre. Du bliver nemlig kørt fra det ene skønne naturområde til det andet og kan blot nyde naturen og suge indtrykkene til dig i de smukke omgivelser.

Første stop på turen er byparken Penhasco Dois Irmãos, hvorfra du vil kunne nyde den betagende udsigt til klippen Morro Dois Irmãos på den ene side og over byen og strandene Ipanema og Leblon på den anden side.

Herefter besøger du Tijuca Nationalpark, som er en frodig regnskov midt i Rio og én af verdens største byparker. Her gøres der stop ved et smukt vandfald og Vista Chinesa, som er et udkigspunkt med en kinesisk inspireret pavillon, hvorfra der er en enestående panoramaudsigt over den pragtfulde storby, Sukkertoppen og Corcovado-bjerget med den berømte Kristus-statue.

Inden turen går videre til byparken Chico Mendes, vil der være tid til en frokostpause, hvor du kan nyde din medbragte frokost. Chico Mendes er en fredet lille bypark, der blev indviet for at bevare søen Tachas og dyre- og plantelivet omkring den. Ved bredden af søen kan du være heldig at spotte kaimaner og kapivarer.

Herefter går turen til den lille strand ved navn Prainha, der er omgivet af bjerge og frodig regnskov. Prainha er et af surfernes foretrukne steder i Rio, så her vil du kunne se de aktive surfere ride på bølgerne.

Inden turen går tilbage til dit hotel, er der et sidste stop ved udkigspunktet, Mirante do Roncador, hvorfra du kan nyde udsigten over de vestlige strande. Undervejs gøres der stop ved en afsidesliggende strand, hvor du kan tage en forfriskende soppetur eller dukkert i havet.

Husk at medbringe en dagstursrygsæk med frokost, vand (gerne 2 liter), solcreme og myggebalsam. Vi anbefaler, at du iklæder dig sportstøj, lukkede sko og en solhat.

Frokost er for egen regning. Der gøres stop ved et supermarked om morgenen, hvor du kan købe en sandwich, frugt og vand til at tage med på turen.

Varighed: ca. 8-9 timer

Prisen er gældende ved min. 2 personer

Turen har afgang tirsdag – fredag (dog ikke under karnevallet).

Pris:
Pr. person fra:  740 kr.
Latinamerika
Tom Søndergaard

Tom er vores Latinamerika-specialist og har over 28 års erfaring med rejser i Latinamerika.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14