TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideTijuca Nationalpark og vandretur til Pedra Bonita (halvdagstur)

Tijuca Nationalpark og vandretur til Pedra Bonita (halvdagstur)


Tag med på en vandretur i den frodige regnskov Tijuca Nationalpark, som ligger midt i Rio de Janeiro. Det er én af verdens største byparker, og den byder på både tropisk flora og fauna og betagende udsigter.

Dagens mål er udkigspunktet Pedra Bonita, som ligger i 696 meters højde. Sammen med din guide går I ad små vandrestier mod toppen. Undervejs får du et spændende indblik i Rios historie og på ruten kan du være heldige at opleve aber og næsebjørne og eksotiske fugle, som f.eks. tukaner. Fra toppen af Pedra Bonita bliver du belønnet med en ubeskrivelig smuk udsigt over Rios smukke strande Ipanema og Leblon og klippeformationen Dois Irmãos. Du kan også se den majestætiske monolit Pedra da Gávea.

Turen inkluderer også et besøg i en anden del af parken, hvor der er stop ved Vista Chinesa, som er et udkigspunkt med en kinesisk inspireret pavillon, hvorfra du får en flot panoramaudsigt over bl.a. Sukkertoppen og Corcovado-bjerget med den berømte Kristus-statue.

Husk at medbringe en dagstursrygsæk til frokost, vand (gerne 1,5-2 liter), solcreme og myggebalsam. Vi anbefaler, at du iklæder dig en solhat, sportstøj og sports- eller vandresko (ingen sandaler), da der er tale om en vandretur i kuperet terræn.

Frokost er for egen regning. Der gøres stop ved et supermarked om morgenen, hvor du kan købe en sandwich, frugt og vand til at tage med på turen. Husk at gøre din guide opmærksom på om du vil købe forsyninger inden turen påbegyndes.

 

Sværhedsgrad: Let

Distance: ca. 3,5 km, ca. 2 timer

Varighed: ca. 4-5 timer

Prisen er gældende ved min. 2 personer.

Bemærk: I tilfælde af dårligt vejr kan vandreturen blive tilpasset af sikkerhedsmæssige årsager.

Turen har afgang tirsdag – fredag (dog ikke under karnevallet).

Pris:
Pr. person fra:  540 kr.
Afrika
Ingun H. Nikolajsen

Ingun er vores Afrika-specialist og har over 10 års erfaring med rejser i Afrika.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14