Midt på pladsen, Largo do Cruzeiro de São Francisco, i centrum af Salvadors farverige historiske bydel, Pelourinho, ligger dette charmerende lille boutiquehotel. Fra hotellets værelser kan du kigge ned over den hyggelige plads, hvor café- og restaurantgæster nyder en frokost eller kop kaffe. For enden af pladsen troner den imponerende São Francisco kirke, som om aftenen er smukt oplyst.
Hotellet har blot 6 værelser, der er fordelt på to etager. Der er virkelig kræset om detaljerne og alle værelser er unikt indrettede i forskellige farver med smukke antikke møbler.
Morgenmaden serveres på værelset på et ønsket tidspunkt, og består bl.a. af hjemmebagt brød, frugt og lækkerier fra det lokale køkken, som f.eks. tapioka-pandekager.
Om aftenen kan du på gåben slentre rundt i Pelourinhos stemningsfyldte gader med hyggelige gallerier, restauranter og barer og nyde det fantastiske leben med musik og dans i gaderne.
Standard Room | Pr. person fra: 145 kr. |
Tom er vores Latinamerika-specialist. Han har siden midten af 1990erne rejst utallige gange i Mellem- og Sydamerika og han elsker at hjælpe andre med at komme på drømmerejsen dertil.