Sejltur på Lake Minnewanka
Tag med på en stemningsfuld sejltur på Lake Minnewanka, som er den største sø i Banff Nationalpark og et sandt naturparadis omgivet af majestætiske bjerge.
På sejlturen glider du roligt gennem det imponerende landskab, mens den erfarne besætning fortæller om områdets spændende historie, lokale myter og folketro samt geologi. Du får unikke fotomuligheder undervejs, som ikke findes andre steder eller fra land, og der er rig mulighed for at nyde roen og den friske bjergluft midt i de canadiske Rockies vilde natur. Hvis du er heldig, kan du måske spotte nogle af nationalparkens dyr i vandkanten eller på bjergkanterne.
Husk at medbringe: Varmt overtøj, da det kan være køligt ude på vandet.
Varighed: ca. 1 time.
Sæson: Fra juni til september.
Prisen inkluderer ikke: Mad og drikke, transport til/fra mødestedet.
Vi anbefaler, at du booker udflugten i forbindelse med bestilling af rejsen.
Pr. person fra: 475 kr. |