Midt i hjertet af Toronto finder du Canadas største hotel, Chelsea Hotel. Herfra er du tæt på byens mange attraktioner, shoppingcentret Eaton Centre og det nærliggende Entertainment District med teatre, koncertsale og spillesteder. Med det pulserende kulturliv lige uden for døren optimerer din tid i storbyen, og du kan nemt udforske byens øvrige områder med byens subway, der findes ca. 350 meter fra hotellet.
Chelsea Hotel tilbyder i alt 1590 moderne værelser, der alle er minimalistisk indrettede i lyse farver. Alle værelser er udstyret med faciliteter som aircondition, Wi-Fi, TV, kaffemaskine, minikøleskab, værdiboks, skrivebord samt eget badeværelse med hårtørrer og et mindre udvalg af gratis toiletartikler.
Chelsea Hotel er ideelt for alle aldre. Ankommer du her som familie, kan du se frem til nogle fornøjelige timer i hotellets indendørspool med vandrutsjebane, og børnene kan også boltre sig i den særskilte børneafdeling, bestående af både et spillerum med spillemaskiner og bordfodbold, samt et legerum for de mindste med mulighed for at være kreative.
På hotellets øverste etage finder du en indendørs, opvarmet voksenpool og solterrasse, der giver mulighed for at lade op med en god bog eller et glas vin i rolige omgivelser. Herfra har du en flot udsigt over byens tage og ikke mindst byens ikoniske udkigstårn, CN Tower, der rejser sig i bybilledet.
Når sulten melder sig, kan du vælge mellem adskillige spisesteder på hotellet, der har noget at tilbyde til alle dagens måltider. Her findes både en restaurant med europæiske og canadiske retter samt en café, hvor du kan få en kaffe med i hånden.
Chelsea Room | Pr. person fra: 160 kr. |
Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.