Four Points by Sheraton Gatineau-Ottawa ligger i byen Gatineau i provinsen Québec. Hotellet ligger lige på grænsen til byen Ottawa (i provinsen Ontario), der ligger lige på den anden side af Ottawa-floden. Du kommer nemt til Ottawa til fods via gangpassagen på den nærliggende Alexandra Bridge – en gåtur på cirka 20 minutter, hvor du belønnes med en flot udsigt til Parliament Hill. Eller hvad med at tage en vandtaxa, der har stoppested ved en lille kaj langs flodbredden tæt ved hotellet?
Hotellet ligger desuden få minutters gang fra Canadian Museum of History, samt Canadian Children’s Museum. Du er heller ikke mere end 500 meter fra ét af de smukkeste udsigtspunkter over Parliament Hill, der troner frem på den anden side af floden.
Hotellet tilbyder 201 værelser opført i moderne stil med et enkelt og stilfuldt interiør. Alle værelser er udstyret med faciliteter som TV, gratis Wi-Fi, kaffemaskine, minikøleskab, skrivebord samt eget badeværelse med et mindre udvalg af økologiske toiletartikler, samt hårtørrer.
Trænger du til lidt flere skridt i benene, kan du benytte hotellets døgnåbne fitnesscenter. Er du ikke ude på en af byens mange spisesteder, kan du nyde et måltid på hotellets restaurant, L’Ardoise Restaurant & Lounge, der serverer sæsonbetonede retter og et udvalg af lokale øl.
Hotellet tilbyder parkering mod betaling (ca. 18 CAD pr. døgn)
Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.