Ramada by Wyndham Kelowna Hotel ligger cirka 10 minutters kørsel fra byens livlige strandpromenade og centrum, hvor både rejsende og lokale indtager de mange spisesteder og dypper tæerne hen over de varme sommerdage. Indenfor en radius af 10-20 minutters kørsel fra hotellet findes adskillige vingårde, og de fleste tillader walk-in-besøg. Ønsker du en vinsmagning, anbefales det at foretage en reservation på vingårdens hjemmeside forud for dit besøg, hvis du vil være garanteret en plads.
Hotellet er desuden praktisk placeret tæt ved Highway 97, der gør det nemt at komme videre på dit road-trip. Har du appetit på shopping, skal du få den stillet her i stor skala – lige overfor hotellet findes Orchard Park Shopping Centre – det største indkøbscenter i Okanagan-regionen.
Hotellet er et klassisk mellemklassehotel, der tilbyder 135 rummelige værelser. Værelserne er rummelige og rene, og indretningen traditionel med træmøbler og gulvtæpper. Selvom hotellet er ældre af udseende, har det alt du skal bruge. Alle værelser er udstyret med faciliteter som aircondition, Wi-Fi, TV, kaffemaskine, mikrobølgeovn og minikøleskab.
Ønsker du at strække kroppen igennem efter en dag on-the-road, kan du benytte dig af hotellets indendørs pool eller mindre fitnessrum.
Har du ikke stillet sulten i Kelownas hyggelige centrum, kan du besøge hotellets restaurant eller pub, hvor du kan tilkøbe et uformelt måltid mad eller nyde en kold forfriskning på terrassen.
Hotellet tilbyder gratis parkering
Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.