Kingston, Ontario

Residence Inn by Marriott Kingston Water's Edge

Residence Inn by Marriott Kingston Water's Edge har en skøn beliggenhed direkte ved Lake Ontario og samtidig centralt i Kingston. Parker bilen efter en dag på eventyr, og nyd den korte gåafstand til byens hyggelige centrum med restauranter, caféer og butikker, eller gå en tur langs promenaden med udsigt over Lake Ontario og havneområdet.

Hotellet har en lys og moderne indretning og byder på rummelige værelser, der alle har fuldt udstyret køkken, så du har mulighed for at tilberede lette måltider. Værelserne er indrettet med separat opholds- og soveområde og har desuden faciliteter som tv, gratis Wi-Fi og eget badeværelse.

Trænger du til at strække kroppen efter dagens oplevelser, kan du benytte hotellets indendørs swimmingpool, spabadet eller fitnessrummet.
Hotellet har desuden et hyggeligt udendørs terrasseområde med siddepladser og udsigt over havnen, hvor du kan slå dig ned og fordøje dagens oplevelser.

Du kan tanke op til endnu en dag med eventyr med inkluderet morgenmad, der serveres i hotellets fælles morgenmadsområde.

Hotellet tilbyder parkering mod betaling. Prisen er ca. 45 CAD pr. døgn.

Pris for opgradering fra Quality Inn Kingston Central, pr. nat:
Standard Room
Pr. person fra: 295 kr.
Pernille Grøngaard Brammer
Nordamerika
Kontakt vores rejsespecialist

Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.