TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideManuel Antonio Nationalpark (morgen)

Manuel Antonio Nationalpark (morgen)


Udforsk den underskønne og artsrige Manuel Antonio Nationalpark, og lær mere om parkens mange spændende dyr og planter på denne guidede tur ind i parken.

Manuel Antonio Nationalpark er en af Costa Ricas mest kendte og populære nationalparker, da den ikke blot er en af de mest artsrige i verden, men også er udråbt til at være blandt verdens smukkeste nationalparker. Den billedskønne park består nemlig af en frodig grøn regnskov, der strækker sig helt ud til smukke hvide sandstrande og det turkisblå hav.

Du bliver hentet på dit hotel om morgenen og kørt til Manuel Antonio Nationalpark. I parken vil din guide føre dig ad de afmærkede stier, mens han fortæller om nationalparkens fascinerende flora og fauna og udpeger de mange forskellige dyr, der gemmer sig blandt de frodige planter og træer. Du vil bl.a. kunne opleve dovendyr, leguaner, kolibrier, tukaner og forskellige aber som dødningehovedaber, hvidhovedede kapucineraber og kappe-brøleaber.

Efter en gåtur på ca. 2 timer i den spændende nationalpark kan du bestemme, om du på egen hånd vil blive i parken og nyde strandene, som kun kan tilgås via parken. Strandene herinde er pragtfulde, og stranden Playa Manuel Antonio er endda kåret til én af verdens bedste.

Husk at medbringe: Komfortabelt tøj, lukkede sko, solhat/kasket, evt. kikkert, vand, håndklæde, badetøj og solcreme.

Varighed: ca. 3 timer (men du har mulighed for at blive længere tid i parken på egen hånd efter den guidede tur, hvis du ønsker det. Du skal blot selv komme tilbage til dit hotel).

Bemærk: Der må ikke medbringes nogen form for mad og snacks, samt cigaretter og alkohol i nationalparken. Der er et lille cafeteria i parken, hvor du kan købe mad og drikke.

Prisen er gældende ved mindst 2 personer.

Pris:
Pr. person fra:  625 kr.
Latinamerika
Tom Søndergaard

Tom er vores Latinamerika-specialist og har over 28 års erfaring med rejser i Latinamerika.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14