TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideRaftingtur på Savegre-floden (heldagstur)

Raftingtur på Savegre-floden (heldagstur)


Tag på raftingtur på en af Costa Ricas mest kendte floder inden for riverrafting; Savegre-floden, og få en oplevelse, du aldrig glemmer.

Du bliver hentet på hotellet og kørt til en lille landsby med stråtækte tage, hvor du får serveret en lille bid morgenmad, inden dagens spændende eventyr starter. Herfra går turen ind i de snoede bjerge, hvor du får udleveret redningsvest, sikkerhedshjelm og paddel og bliver instrueret i, hvordan du rafter, og hvordan du i øvrigt forholder dig på båden under turen. Der kan være 2-6 personer i gummibåden, og der vil altid være en certificeret guide med.

Herefter begynder dit uforglemmelige eventyr. I løbet af de næste par timer flyder du med flodens strømme, mens du langsomt arbejder dig op fra de stille og rolige strømme til de lidt stærkere og vildere, men stadig håndterbare.

Undervejs på turen kan du nyde den betagende natur og de smukke vandfald og se flere af de forskellige dyr, som holder til i området omkring Savegre-floden. Du vil bl.a. kunne spotte fugle som tukaner, papegøjer, isfugle, fiskeørne og hejrer.

Efter en tur på ca. 20 kilometer ned ad floden bliver du kørt tilbage til landsbyen, hvor der bliver serveret en velfortjent varm frokost efter costaricansk manér. Efter frokosten bliver du kørt tilbage til dit hotel.

Husk at medbringe: Vi anbefaler, at du ifører dig komfortabelt tøj, herunder badetøj, shorts og lukkede sko samt medbringer solcreme, håndklæde, skiftetøj.

Sværhedsgrad: Moderat

Varighed: ca. 6 timer

Prisen er gældende ved mindst 2 personer.

Pris:
Pr. person fra:  910 kr.
Latinamerika
Tom Søndergaard

Tom er vores Latinamerika-specialist og har over 28 års erfaring med rejser i Latinamerika.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14