ForsideSnorkeltur ved Caño Island

Snorkeltur ved Caño Island


Det er ikke kun på fastlandet, at naturen og dyrelivet fascinerer. Cirka 20 km ud for kysten ved Drake Bay ligger marinereservatet Isla del Caño. Det beskyttede område regnes som et af de bedste snorkelsteder i Costa Rica, og under havets overflade gemmer der sig et koralrev, der tiltrækker tropiske fisk, skildpadder, rokker og revhajer.

Der snorkles to forskellige steder, og hver snorkeltur varer ca. 45–60 minutter.
Du har en guide med i vandet, som hjælper med at udpege og identificere de mange spændende ting, du møder under havets overflade. Sigtbarheden afhænger af vejrforholdene og er som regel bedre i tørtiden end i regntiden.

Mellem de to snorkelture holdes der en lille pause på stranden på Caño Island, hvor der serveres lidt frisk frugt. Her kan du også benytte øens simple toiletter.

Efter snorkelturene sejles du videre til fastlandet og den smukke, afsidesliggende strand San Josecito. Her venter en picnic-frokost på stranden, inden båden igen sætter kursen mod Drake Bay.

Sejlturen til og fra Isla del Caño tager ca. 45 minutter hver vej, og du kan være heldig at se skildpadder, delfiner – og i sæsonen fra december til marts samt juli til november – måske endda pukkelhvaler.

Start- og slutsted: Dit hotel i Drake Bay.

Varighed: Ca. 7 timer.

Gruppestørrelse: Maks. 16 personer.

Prisen inkluderer: Transport (bil og båd), engelsktalende guide, snorkeludstyr, entré til nationalparken, snacks og picnic-frokost.

Husk at medbringe: Sandaler, badetøj, håndklæde, solbriller, hat, solcreme med høj UV-faktor, langærmet bluse til at beskytte huden under snorkling, vand i genanvendelig vandflaske samt evt. søsygepiller.

Bemærk: Turen har daglig afgang, men kan aflyses ved dårligt vejr.
Det er ikke tilladt at medbringe mad i nationalparken, men husk vand i en genanvendelig vandflaske. Du skal desuden medbringe en kopi af dit pas, som skal fremvises ved ankomst – et billede på telefonen er tilstrækkeligt. Der findes kun toiletter på Caño Island.

Husk at oplyse om eventuelle allergier eller præferencer vedrørende frokosten ved bestilling af udflugten.

Pris:
Pr. person fra:  1.020 kr.
Latinamerika
Tom Søndergaard

Tom er vores Latinamerika-specialist. Han har siden midten af 1990erne rejst utallige gange i Mellem- og Sydamerika og han elsker at hjælpe andre med at komme på drømmerejsen dertil.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14