Aguila de Osa ligger spektakulært på en jungleklædt skråning med udsigt over bugten ved Drake Bay. Med tæt regnskov bag sig og Stillehavets horisont foran sig kan du både glæde dig til regnskovens lyde og smukke solnedgange.
Lodgen har blot 13 værelser, hvilket skaber en hyggelig og familiær atmosfære, hvor du hurtigt føler dig hjemme. Værelserne er enkelt indrettede og bygget med naturlige materialer som træ og sten, der falder godt ind i omgivelserne. Alle værelser har eget badeværelse, køleskab, loftsventilator og store vinduer med insekt-net, der lader den tropiske brise cirkulere naturligt i rummet. Der er bevidst ingen aircondition på værelserne, da hotellet lægger vægt på bæredygtighed og naturlig ventilation, og den høje loftshøjde kombineret med brisen gør værelserne behagelige og luftige.
Fra verandaen kan slappe af og nyde udsigten til bugten og junglen.
Hotellets restaurant, The Great Room, er et naturligt samlingspunkt. Her serveres retter tilberedt med lokale råvarer – mange af dem fra hotellets egen køkkenhave, La Perla. Køkkenet prioriterer smag, kvalitet og bæredygtighed frem for masseproduktion, og måltiderne nydes i en åben spisestue med udsigt til havet og regnskoven.
Når du bor på Aguila de Osa, har du helpension, som inkluderer alle måltider og enkelte drikkevarer.
Lodgen tilbyder en bred vifte af guidede ture både til lands og til vands. Til vands kan du snorkle eller dykke ved Caño Island, tage på kajakture, udforske mangroverne med båd eller prøve sportsfiskeri. Til lands kan du vandre i Corcovado National Park, tage på fuglekiggeri, ride langs stranden eller deltage i spændende aftenture i junglen. Alle aktiviteter udføres med dygtige, lokale guider.
Fra hotellet kan du følge en lille sti langs vandet, som fører dig ind til selve Drake Bay. Turen tager ca. 10–15 minutter til fods og går gennem grønne omgivelser, hvilket giver dig en smuk og autentisk fornemmelse af området – både kystlinjen, landsbyen og den afslappede, lokale livsstil.
Bæredygtighed er en hjørnesten i Aguila de Osas filosofi. Hotellet arbejder målrettet med affaldsreduktion, genanvendelse, naturlig kompostering, vandbesparelse og lokal produktion af råvarer. De samarbejder tæt med Corcovado Foundation, der engagerer sig i naturbevarelse, havskildpaddeprojekter og miljøundervisning i lokalsamfundet.
Et ophold her betyder derfor, at du ikke blot får store naturoplevelser, men også bidrager til bevarelsen af en af verdens mest biodiverse regioner.
| Standard Room med helpension | Pr. person fra: 8.310 kr. |
Tom er vores Latinamerika-specialist. Han har siden midten af 1990erne rejst utallige gange i Mellem- og Sydamerika og han elsker at hjælpe andre med at komme på drømmerejsen dertil.