ForsideHotel Hacienda Guachipelin

Hotel Hacienda Guachipelin

Rincon de la Vieja

Hacienda Guachipelin ligger i den solrige Guanacaste-region ved foden af den aktive Rincón de la Vieja-vulkan, omgivet af tør tropisk skov og naturskønne landskaber. Hotellet er en autentisk og traditionel cattle ranch samt et eco-adventure resort, hvor rustik charme møder komfort og store naturoplevelser.

Hotellet har 81 værelser i forskellige kategorier, som alle er udstyret med moderne faciliteter som aircondition, wi-fi og en lille terrasse med udsigt til den omkringliggende natur.

Hacienda Guachipelin byder desuden på flere hyggelige spisesteder, så du har gode muligheder for at nyde både lokale specialiteter og internationale retter under opholdet. I hotellets hovedrestaurant, La Hacienda, serveres morgenmad, frokost og middag i en afslappet atmosfære med fokus på costaricanske smage. Du kan også besøge Rincon del Café ved poolområdet, hvor der tilbydes kaffe, snacks og lette måltider i løbet af dagen.

Om aftenen kan du nyde en stemningsfuld middag i Nekajui Garden, som ligger i hotellets frodige have og skaber en helt særlig ramme. Derudover er Canopy Bar & Terrace et oplagt sted at slappe af med en drink eller en let anretning efter en oplevelsesrig dag.

Hotellet har sit eget aktivitetscenter, hvor du mod ekstra betaling kan tilkøbe spændende oplevelser som ziplining over floder og kløfter, canyoning med rappelling og klatring, mountainbiking, ridning, whitewater tubing på Rio Negro samt vandreture til vandfald. Du kan også forkæle dig selv med naturlige varme kilder og mudderbade, som er skabt af områdets vulkanske aktivitet.
Hacienda Guachipelin er derfor et populært udflugtsmål for dagsturister på grund af de mange aktiviteter i området.

Hotellet rummer dog også gode muligheder for afslapning. Du kan slappe af ved den udendørs pool eller mod betaling benytte spa-faciliteter med mudderwraps og wellnessoplevelser som yoga og mindfulness midt i skoven.

Placeringen nær nationalparken giver desuden gode muligheder for at spotte fugleliv, aber og andet dyreliv – også på stierne i området omkring hotellet.

Hacienda Guachipelin har et stærkt fokus på bæredygtighed og er certificeret på elite-niveau i Costa Ricas program for bæredygtig turisme (CST). Hotellet arbejder aktivt med naturbeskyttelse, genplantning og bevarelse af områdets biodiversitet. Derudover lægges der vægt på ansvarlig drift med energibesparende løsninger, affaldssortering og brug af lokale råvarer fra egen produktion og nærområdet. Samtidig støtter hotellet lokalsamfundet gennem samarbejde med lokale virksomheder og sociale initiativer.

 

Latinamerika
Tom Søndergaard

Tom er vores Latinamerika-specialist. Han har siden midten af 1990erne rejst utallige gange i Mellem- og Sydamerika og han elsker at hjælpe andre med at komme på drømmerejsen dertil.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14