TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideNammbú Beachfront Bungalows

Nammbú Beachfront Bungalows

Playa Carrillo

Playa Carrillo:

Playa Carrillo er sådan en slags strand, som du ser på postkortene eller nu til dags på Instagram. Den idyllisk hesteskoformede bugt er omkranset af palmetræer, der svajer i brisen, imens solens stråler giver genskær i det turkisblå hav.

Der ligger ingen hoteller eller restauranter direkte på stranden. De få hoteller der er her, ligger lidt tilbagetrukket og du kan enten gå til vandet eller tage en taxa. De lokale costaricanere kommer også her og benytter stranden som et yndet picnicsted om søndagen og medbringer selv mad og strandstole.

Den brede sandstrand er meget børnevenlig, med forholdsvis roligt og lavt vand.

Carrillo by har en afslappende atmosfære og blot et lille udvalg af butikker og restauranter. Vi kan anbefale en tur til Playa Sámara, der ligger blot 10-15 minutters kørsel fra Carrillo. Her kan du shoppe i de små butikker langs byens hovedgade og spise aftensmad direkte på stranden.

Playa Carrillo er for dig der ønsker at afslutte din Costa Rica rejse i rolige bounty-omgivelser, hvor du kan komme helt ned i gear.

 

Hotelbeskrivelse:

Det familieejede hotel Nammbú Beachfront Bungalows ligger på en lille bakke, blot nogle få hundrede meter fra den smukke strand Playa Carrillo. Herfra har du en fantastisk udsigt ned over Carrillo-bugten med den hvide uforstyrrede sandstrand med turkist vand og frodige grønne omgivelser som baggrund.

Hotellet består af stråtækte bungalows i jordnære farver, der gemmer på 63 rummelige værelser. Alle værelserne er indrettet med behagelige senge, sofa, skrivebord, minibar og -køleskab, sikkerhedsboks, aircondition, fladskærms TV, telefon, kaffemaskine og et privat badeværelse med hårtørrer. Der hører desuden en balkon eller terrasse til hvert værelse. Her kan du sidde og slappe af, mens du nyder de smukke omgivelser.

I hotellets restaurant kan du nyde din inkluderede morgenmad enten indenfor eller ude på den overdækkede terrasse med en storslået udsigt. I restauranten kan du desuden smage på både lokale costaricanske retter og retter inspireret af det vestlige køkken. Får du lyst til en eksotisk cocktail, kan den bestilles i hotellets lille bar, der ligger ved siden af swimmingpoolen.

Hvis dagen står på ren afslapning, kan du flyde i swimmingpoolen eller bare hvile dig i liggestolene, mens du nyder udsigten til stranden. Du kan også sætte dig indenfor i loungen med en god bog eller tage et håndklæde under armen og lægge dig under en svajende palme på den skønne strand. Hotellet har desuden en lille SPA afdeling, hvor du kan tilkøbe forskellige massager.

Trænger du til at være aktiv, kan du leje en cykel samt booke surf-lektioner eller udendørs yogatimer på hotellet.

Der er gratis wi-fi i hotellets fællesområder.

Pris for opgradering fra Montelaguna Boutique Hotel, pr. nat:
Deluxe Room Pr. person fra:  285 kr.
Junior Suite Pr. person fra:  495 kr.
Pris for opgradering fra Hotel Giada, pr. nat:
Deluxe Room Pr. person fra:  630 kr.
Junior Suite Pr. person fra:  845 kr.
Pris for ekstra overnatning, pr. nat:
Deluxe Room Pr. person fra:  1.100 kr.
Junior Suite Pr. person fra:  1.305 kr.
Latinamerika
Tom Søndergaard

Tom er vores Latinamerika-specialist. Han har siden midten af 1990erne rejst utallige gange i Mellem- og Sydamerika og han elsker at hjælpe andre med at komme på drømmerejsen dertil.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14