Indonesien
Heldagsudflugt til Balis vandfald

På denne udflugt skal du på jagt efter Balis fantastiske vandfald, der ligger som små oaser i de frodige jungler i Balis betagende højland.

Om morgenen bliver du hentet på dit hotel og kørt mod Balis højland. Undervejs kan du nyde synet af det smukke landskab, som langsomt ændrer sig fra kystområder til frodige og bjergrige landskaber.

Første stop gør du ved det majestætiske vandfald, Red Coral i Munduk. Efter en kort junglevandring kan du opleve naturens kræfter på tæt hold, når vandfaldets 20 meter høje og kræftfulde fald møder den stenede jordbund. Vær opmærksom på at det ikke er muligt at bade her.

Turen fortsætter til det knap så kendte vandfald, Bhuana Sari. Modsat Red Coral, oplever du her adskillelige kaskader falde ud over den grønklædte klippe, der udgør et syn, der bare må foreviges med dit kamera.

Frokosten serveres på en nærliggende restaurant, hvor du kan smage på lokale retter og slappe af i de naturskønne omgivelser.

Godt mætte går turen videre til de betagende tvillingevandfald, Banyumala, hvor du kan tage en dukkert i det forfriskende vand og nyde den fredfyldte atmosfære.

På vejen tilbage til dit hotel gør du dagens sidste stop ved den ikoniske og sirligt dekorerede port til Handara Golf Resort, hvor du kan tage mindeværdige fotos af det berømte landskab, der pryder mange af øens postkort.

Varighed: ca. 8 timer

Denne tur foregår kun med TourCompass’ egne gæster.

Vi anbefaler, at du booker turen i forbindelse med bestilling af rejsen.

Pris
Pr. person fra: 495 kr.
Mira Lindholm
Asien
Kontakt vores rejsespecialist

Mira er vores Asien-specialist, og selvom hun har rejst over det meste af verden, er det vores asiatiske rejsemål, der har hendes hjerte.

Indhent tilbud
Din rejse
 
Destination:
 
Rejse:
Alle viste priser er pr. person
Dato:
 
Lufthavn:
 
Kombiner rejsen med:
Ingen kombination
 
Antal voksne:
På afrejsetidspunktet
Antal børn u/12 år:
Udfyld formularen
Du vil modtage et uforpligtende tilbud på rejsen.
Dine kontaktinformationer
Du vil modtage et uforpligtende tilbud på rejsen.