TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideSnorkeltur ved Jemeluk-bugten i Amed

Snorkeltur ved Jemeluk-bugten i Amed


Du bliver hentet på hotellet og kørt til den lille bugt Jemeluk Bay, hvor Mt. Agung troner i baggrunden. Jemeluk er et af de absolut bedste snorkelsteder i området med roligt vand takket være bugtens halvmåneform.

Ved ankomst til stranden i Jemeluk Bay får du udleveret snorkeludstyr og guiden vil fortælle, hvordan du skal forholde dig under vandet. Har du ikke snorklet før, instruerer guiden dig naturligvis i, hvordan maske, snorkel og svømmefødder fungerer. Husk at smøre dig ind i solcreme eller iføre dig en UV-trøje, da du kommer til at svømme rundt i havoverfladen i flere timer.

Fra den mørke vulkanstrand bevæger du dig ud i havet og blot 20-70 meter fra strandkanten åbner her sig en fantastisk og farverig verden med koraller, søtræer, tropiske fisk i alle regnbuens farver, havskildpadder og som noget helt særligt et undervandstempeltempel og -statuer. Din guide viser rundt i vandet og udpeger de mange flotte fisk.

Efter en fantastisk dag under havoverfladen, vil der blive serveret frokost på en lokal restaurant nær stranden. Du bliver kørt retur til hotellet over middag.

Varighed: ca. 5 timer

Frokost og leje af snorkeludstyr er inkluderet i prisen.

Denne udflugt kan foregå med andre end TourCompass’ egne gæster.

Vi anbefaler, at du booker turen i forbindelse med bestilling af rejsen.

Pris:
Pr. person fra:  775 kr.
Asien
Mira Lindholm

Mira er vores Asien-specialist og har over 8 års erfaring med rejser i Asien.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14