TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideSnorkeltur ved Nusa Penida og Nusa Lembongan

Snorkeltur ved Nusa Penida og Nusa Lembongan


Efter morgenmaden bliver du hentet på hotellet og kørt til havnen, hvor en speedbåd venter på at tage dig ud på dagens eventyr med masser af snorkling, koraller og flotte farvestrålende fisk.

Sejlturen til området mellem Nusa Lembongan og Nusa Penida tager ca. 10 minutter. De næste timer kan du nyde den blå underverdens vidundere og der gøres der stop ved tre forskellige snorkelsteder.

Hvis vejr- og strømforholdene er gode, kan du hoppe i vandet ved Manta Bay, som er kendt for de store rokker og Crystal Bay med det meget klare vand og mulighed for at se bl.a. flagermusfisk. Sidste stop er ved Toyapakeh, hvor du i klart vejr har udsigt til Mount Agung. Hvis der er større bølger og kraftigere strøm, stoppes der i stedet ved Gamat eller Ceningan, Mangrove Point og Toyapakeh Wall.

Ca. kl. 13.00 er det tid til en times pause og en dejlig frokost på en lokal restaurant på Lembongan. Når sulten er stillet, skal du opleve den fantastiske mangrove skov, der dækker det meste af den nordøstlige del af Lembongan. Du kan på stedet vælge, om du vil nyde den stille og fredfyldte tur i enten kajak eller i en lille båd. Mangroven har vigtige funktioner for økosystemet i området, idet den opsamler 50 gange mere CO2 end et almindeligt træ og er med til at give liv til de mange koralrev.

Efter en oplevelsesrig dag med mange farvestrålende indtryk køres du tilbage til hotellet, hvor du er fremme ved 15.30 tiden.

Frokost samt lån af snorkeludstyr og håndklæde er inkluderet.

Varighed: ca. 6 timer

Denne udflugt kan foregå med andre end TourCompass’ egne gæster.

Vi anbefaler, at du booker turen i forbindelse med bestilling af rejsen.

Pris:
Pr. person fra:  370 kr.
Asien
Mira Lindholm

Mira er vores Asien-specialist og har over 8 års erfaring med rejser i Asien.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14