TRYGHEDSGARANTI & SPAR 2.500 KR. PÅ UDVALGTE TANZANIA REJSER
89 93 43 89
Åbent i dag kl 10 - 16 | Se åbningstider
ForsideSnorkeltur ved øerne Nusa Lembongan og Nusa Penida

Snorkeltur ved øerne Nusa Lembongan og Nusa Penida


Fra morgenstunden bliver du hentet på hotellet og kørt til havnen, hvor en speedbåd venter på at tage dig ud på dagens eventyr med masser af snorkling, koraller og flotte farvestrålende fisk.

Sejlturen til området mellem Nusa Lembongan og Nusa Penida tager ca. 45 minutter. De næste timer kan du nyde den blå underverdens vidundere og der gøres der stop ved tre forskellige snorkelsteder.

Hvis vejr- og strømforholdene er gode, kan du hoppe i vandet ved Manta Bay, som er kendt for de store rokker og Crystal Bay med det meget klare vand og mulighed for at se bl.a. flagermusfisk. Sidste stop er ved Toyapakeh, hvor du i klart vejr har udsigt til Mount Agung. Hvis der er større bølger og kraftigere strøm, stoppes der i stedet ved Gamat eller Ceningan, Mangrove Point og Toyapakeh Wall.

Ca. kl. 13 er det tid til en times pause og en dejlig frokost på en lokal restaurant på Lembongan. Når sulten er stillet, skal du opleve den fantastiske mangrove skov, der dækker det meste af den nordøstlige del af Lembongan. Du kan på stedet vælge, om du vil nyde den stille og fredfyldte tur i enten kajak eller i en lille båd. Mangroven har vigtige funktioner for økosystemet i området, idet den opsamler 50 gange mere CO2 end et almindeligt træ og er med til at give liv til de mange koralrev.

Efter en oplevelsesrig dag med mange farvestrålende indtryk sejles du tilbage til Bali. Du er fremme ved dit hotel igen ved 17.30 tiden.

Frokost samt lån af snorkeludstyr og håndklæde er inkluderet.

Turen er ikke tilladt for børn under 10 år og personer over 65 år.

Varighed: ca. 9 timer

Denne udflugt kan foregå med andre end TourCompass’ egne gæster.

Vi anbefaler, at du booker turen i forbindelse med bestilling af rejsen.

Pris:
Pr. person fra:  610 kr.
Asien
Pernille Grøngaard Brammer

Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14